Amerikaneren Walter Keane blev berømt og rig på en hel serie malerier af
børn med enorme og meget sorgfulde øjne. Han fortalte senere, at
han var blevet inspireret af de virkelige efter-krigs-oplevelser, han
havde haft i Berlin, hvor pjaltede og magre børn rodede i affaldsbøtter
for at finde lidt mad. Det er muligt, at han havde sådanne oplevelser og følte sådan, da han besøgte
Tyskland, men inspireret til at male disse billeder blev han nu ikke, for han kunne faktisk ikke male. Den, der havde skabt de vildt populære billeder af de sorgfulde børn, var da også hans kone, Margaret Keane (f. 1927).
Børnene i
malerierne var ikke realistiske og spillede tydeligvis på det
sentimentale, men det forhindrede dem altså ikke i at blive overmåde populære.
Noget, der betød, at Margaret nærmest arbejdede i døgndrift for at
levere mere og mere til Walters varelager af populære børnebilleder. At
det var et varelager, fandt hun dog
angiveligt først ud af efter et par års samliv, da
hun greb ham i at sælge hendes billeder som sine egne. Da hun konfronterede ham, fik han hende til at acceptere situationen - og hun har senere
talt om hans store "charme", så hun har vel ladet sig lede af
romantiske følelser - faktisk i flere år.
Desuden var der
hensynet til deres datter, som hun var bange for ikke at kunne forsørge,
hvis hun blev alene, men der var også det ubehagelige faktum, at han fik bildt hende ind, at folk ville
anlægge sag imod dem, hvis de fandt ud af, at de havde købt billeder af
ham, der i virkeligheden var malet af hende. Som et kompromis
forsøgte hun at lære ham at male de populære billeder af børn med
kæmpestore øjne, men det viste sig, at han ikke var i stand til at gøre hende kunsten efter. Han ville gerne være maler, men savnede talent.
Billederne - og postkortene, der var lavet over dem - solgte
som varmt brød, men Margaret fik kun en indirekte glæde af de mange
penge, de indbragte, for Walter gav hende ikke nogen af dem. Han levede
et rigtigt playboy-liv med en venneflok af berømtheder, masser af sprut
og et stort, flot hus. Selv om han muntrede sig med vilde fester, andre damer og sprut, så passede han dog godt på hende, for han ringede konstant for at sikre sig, at hun ikke havde
forladt huset, så hun var nærmest en fange. Desuden truede han hende med at lade sine mafia-venner "tage
sig af" hende, hvis hun nogensinde fortalte nogen om, hvem der havde
malet billederne, eller hvis hun forlod ham. Venner måtte hun heller ikke have, så hun var meget ensom. Selv mente hun, at det var denne ulykkelige tilværelse, der inspirerede hende til at male alle disse billeder af bedrøvede børn. De afspejlede hende selv og hendes sorg over ægteskabets udvikling.
Walter var helt uden skrupler i sin fremstilling af sig selv som en stor
kunstner, og han fortalte ligefrem, at "Tomorrow Forever", som han anså for
"sit" mesterværk, var blevet udpeget af Michelangelo som hans
adgangsbillet til malernes himmelske indercirkel. Det havde hans afdøde bedstemor
nemlig fortalt ham i et syn, han havde haft. Senere blev dette billede voldsomt
angrebet af kunstkritikere, der også langede ud efter andre
af de sentimentale Keane-billeder, hvilket sårede Margaret dybt. Jeg vil sige, at nok er de sentimentale og stereotype, men helt uden talent er mange af dem nu ikke.
Efter 10
års ulykkeligt ægtskab forlod hun Walter, og kort efter brød hun
sit løfte om ikke at afsløre sandheden om "de storøjede børns" sande ophav.
I oktober 1970 fortalte hun således en journalist sandheden, hvilket
selvfølgelig ikke huede Walter, der anklagede hende for alt muligt,
inklusiv sexuel frustration. Disse stridigheder bølgede frem og tilbage,
men ophavsretten til malerierne blev afgjort, da en dommer bad dem begge male et
billede af et barn med store øjne. Da Walter - der nu var vildt
fordrukken - ikke kunne, (angiveligt fordi han havde en øm skulder), vandt hun retssagen og fik tilkendt en erstatning på $ 4 millioner, som hun dog aldrig fik udbetalt. Senere blev hun gift med en anden mand, som hun tilsyneladende har været meget lykkelig med.
https://people.com/archive/margaret-keanes-artful-case-proves-that-she-and-not-her-ex-husband-made-waifs-vol-25-no-25/
https://www.theguardian.com/artanddesign/2014/oct/26/art-fraud-margaret-walter-keane-tim-burton-biopic
https://www.keane-eyes.com/about-margaret/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar