Sort-hvid karriere

Patrick Francis Healy (1834-1910) var først med mange ting. Ikke bare blev han jesuit og katolsk præst, men han fungerede også som den 26de præsident for det hovedsagelig "hvide" Georgetown Universiy i årene 1874-1882, skønt han som søn af en farvet kvinde selv blev regnet for farvet - og slave ....

Det var noget af en præstation dengang og hang måske også sammen med hans selvforståelse som "hvid" samt hans ydre, for han lignede en europæer. Ikke desto mindre blev han ved sin fødsel juridisk set ikke bare klassificeret som sort, men altså også som slave, da han arvede sin mors sociale status, og hun var slave. Hun var som 15-16-årig blevet købt af en irsk indvandrer, der blev far til hendes ti børn. Selv om de holdt sammen, så kunne de på grund af lovene i Georgia ikke blive gift. Healey senior gjorde dog meget for sine børn og ikke mindst Patrick Francis, der blev sendt til New York for at studere, og som senere blev dr.phil. efter studier ved et fransk universitet.

Hvordan Patrick Francis Healey end oplevede sig selv, og hvordan han end så ud, så regnes han af eftertiden for den første sorte, der fik en akademisk uddannelse, og som blev præsident for et universitet samt fik et af de fornemste af dettes bygninger opkaldt efter sig. Hans tre søstre blev nonner, men en af dem forlod senere klostret for at gifte sig med en irer. To af hans brødre blev også katolske præster, og en af dem, James Augustine Healey, blev biskop af Portland, hvilket vil sige, at han blev den første farvede biskop i USA. Hver især fik disse slave-fødte irsk-amerikanere altså en karriere, hvor man kunne have frygtet, at de gik til på grund af racefordomme og forfølgelser, men det skyldtes formentlig, at de ikke umiddelbart fremstod som farvede. De udgjorde en form for "Trojansk hest", der fandt vej ind i det hvide samfund ved at ligne noget, de ikke egentlig blev regnet for at være.

(Endnu en meget markant, men helt anderledes bror vil blive omtalt i et andet blog-indlæg)