Susanna M. Salter (1860-1961) voksede op i 1860'ernes Kansas, der regnes for overordentlig konservativt. Ikke desto mindre blev både hun og staten berømte for noget særdeles kontroversielt: den på det tidspunkt 27-årige kvinde blev valgt som den første kvindelige borgmester i USA. Valget af hende var tilmed uventet for hende selv, da hun ikke engang vidste, at hun, der var datter af en tidligere borgmester, var blevet opstillet som kandidat til den fornemme post i 1887. Faktisk var det en flok drillelystne og kvindefjendske mænd, der havde besluttet sig for at ydmyge hende med et sviende nederlag, idet de meldte hende til som kandidat uden hendes vidende. Dé tog dog fejl, for hun blev valgt med et stort flertal. Det, der var tænkt som en ydmygelse, ramte "spasmagerne" som en boomerang uden at skade deres udvalgte offer.
Denne vittighed illustrerer meget godt holdningen til kvindens frigørelse. Både mand og kone fremstilles som nogen, der er havnet i unaturlige situationer, nemlig fordi de tilsyneladende har "byttet" roller. Susanna M. Salters utilsigtede sejr fik også udenlandske journalister til at interessere sig for dette nymodens fænomen: en kvindelig borgmester! Typisk nok skrev de dog mest om hendes tøj og adfærd, idet de gik meget op i, om hun nu også var "ladylike".
Her ses Susanna med sin mand, Lewis Salter, som hun også havde et par børn med. Meget af hendes tid gik iøvrigt med arbejdet i den lokale Woman's Christian Temperance Union, der var noget, hun brændte for, hvilket nok var en af grundene til, at de frække mænd ønskede at drille hende med hendes ufrivillige opstilling.
https://www.kmuw.org/post/could-small-town-kansas-woman-be-new-10-bill
Ingen kommentarer:
Send en kommentar