En kardinal er temmelig højt placeret i det kirkelige hierarki og kan - teoretisk set - ende som pave. Eftersom paven regnes for "Guds stedfortræder" her på jorden, kan det faktisk ikke blive finere i en katolsk kirke-karriere. Denne specielle kardinals fjæs får dog ikke mig til at føle tillid til netop ham, og beretningen om hans ækle gerning og vildt forvrængede religiøse indstilling går fint i spænd med min opfattelse af ham som en arrogant og led karl. Meget tyder dog på, at de katolske gejstlige efterhånden er så langt fra det, de på grund af deres stilling i samfundet burde være en del af, at han næppe er den eneste, der er, som jeg mener, at netop han er. At han blev involveret i en sag, hvor han endte med at blive nødt til at trække sig fra forskellige tillidsposter, kommer ikke bag på mig.
Ja, det har Ricky helt ret i, og det er ikke tilfældigt, at der har været religionskrige rundt omkring, og at tro skaber splid mellem nationer og befolkningsgrupper. Desuden opstår der hele tiden nye tolkninger af de allerede eksisterende religioner, så der er ordentlig gang i religions-møllen.
Da Jesus sagde "lad de små børn komme til mig", så mente han sandelig noget andet end det, kirken ikke præker, men praktiserer gang på gang. Han talte ikke om disse små uskyldige menneskespirer som potentielle sex-ofre, men som sjæle uden synd. Ikke desto mindre har katolske prælater forgrebet sig på børn om og om igen, og når det kommer til retssager, så er det tydeligt, at det er så som så med angeren. Det ser man netop hos en fyr som kardinal Roger Mahoney, der måske ikke selv har begået overgreb, men som har beskyttet de pædofile gejstlige for at bevare kirkens anseelse. Med sine bemærkninger om tilgivelse, der står på hans personlige website, fremstiller han sig selv som det egentlige offer og skyder så ellers skylden på ofrene. Det er dem, der har forsyndet sig imod ham, så han er blevet tvunget ud i en svær situation. Som kristen "tilgiver" han dem dog, selv om det jo ikke er dem, der har voldtaget præsterne:
"In the past several days, I have experienced many examples of being humiliated. In recent days, I have been confronted in various places by very unhappy people. I could understand the depth of their anger and outrage — at me, at the Church, at about injustices that swirl around us. Thanks to God’s special grace, I simply stood there, asking God to bless and forgive them."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar