Sære hjørner af forfatterlivet

Jeg kender faktisk en GOD lyriker, der læser op og læser op, men ingen kan høre, hvad der bliver sagt. Alle er dog meget begejstrede for selv at læse udgivelser fra netop denne forfatters hånd + ånd.
 

Ja, hvad ægte, reelle forførelser angår, så kommer spændende malere nok ind som nr. 1. Her tænker jeg især på Picasso, der både var forfører og mandschauvenist. At komme ud for sådan en person har sikkert været meget spændende, men vi ved, at ikke alle kvinder kom fra mødet med sjæl + selvtillid i behold. 

Dermed ikke være sagt, at forfattere er uden erotisk gnist. Mange er faktisk ret gode til at formidle netop denne følelse, og ord kan være yderst forførende .....

En sådan situation kan føre til noget utilsigtet: et planlagt handlingsforløb med seksuelle lidenskaber af alskens art kan forvandle sig til noget morderisk og "hvor pokker gør jeg af tre lig i min bog". Her må man så tænke på, at det, der er svært at udføre i det virkelige liv, også er det i en bog. En kriminalroman uden logik er ikke nogen vellykket bog. Således husker jeg, (der ikke er vild med krimier), stadig en detalje fra en bog, som jeg ikke engang har læst, men kun set anmeldelser af for sådan ca. 777 år siden: det parallelle lig. Genialt!!! Skulle jeg i det virkelig liv blive nødt til at myrde nogen, så vil det være en af de metoder, jeg vil overveje ....

Mange - eller måske de fleste - der drømmer om at skrive en bog kommer aldrig længere end til drømmen. Nu, hvor man kan udgive bøger som selvudgivelser, kan drømmen imidlertid opfyldes for alle. Markedet oversvømmes af bøger, der måske ikke engang er blevet tilbudt et "normalt forlag". Sådan er det bl.a. med mine selvudgiver-bøger, men jeg er dog nået frem til én konklusion: uden den PR, som "normale" - dvs. veletablerede - forlag tilbyder, gør det bare ikke. Derfor kan selvudgivelser havne i samme grøft som dem, der "er skrevet med usynligt blæk", og det er altså trist.

Store planer, men næppe noget, der vil vinde gehør. Selv om .... man ved sgu' ikke, for branchen er unægtelig speget .... 

Tjah, der skal såmænd nok være et vist salg i sådan en handling, for Barbara Cartland-romantikken lever sikkert stadig i visse hjørner af samfundet, selv om den ikke er, hvad den har været. Desuden: MeToo-bølgen lægger ligesom op til nye emner, også for forfattere ....

https://www.forfatterskabet.dk/bogudgivelse/

 

https://lasertryk.dk/selvudgivelse 

https://www.berlingske.dk/nyheder/selvudgiver-med-300.000-solgte-boeger-saadan-udgiver-du-din-bog-selv

 

https://www.skriveforlaget.dk/eget-forlag?gclid=Cj0KCQiA9P__BRC0ARIsAEZ6irjC0a7TRXq6v80gKP-SB4atf6iZOclV2vE7mczey_XV_kSC9hSv0FIaAjE0EALw_wcB 

https://publish.saxo.com/?gclid=Cj0KCQiA9P__BRC0ARIsAEZ6iri3GCuxYqBYfLsFw4srmFDuLhrAuoP_p6HFyQxkJx_6rsnbD5ikT9gaAv-YEALw_wcB

 

https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A27441106

 

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/skepsis-efter-metoo-undersoegelse-i-bogbranchen-der-er-god-grund-til-kigge?cid=newsletter_nb_kultur-daglig_20210114145928 

Fuglefodringsdag

 

I dag har jeg været ude og fodre fugle, men kun to ud af de planlagte tre steder: 1) en park i nærheden, hvor en flok måger åbenbart har slået sig ned, selv om det ikke er det bedste sted for havfugle. Sidst jeg var der, blev de chikaneret groft af en konkurrerende fugleflok af skader, råger og lignende skrappe, super-intelligente bøller, der ikke lægger skjul på, at ALT, hvad der er tænkt som fælles, tilhører dem. Mågerne har imidlertid samme tankegang, og i dag var det tydeligt, at de har fået overtaget. For at alle kan få, må jeg sørge for at sprede foderet godt, så alle får en chance for lidt mad. Dette består i dag af brød + kattemad, og det er tydeligt, at de elsker det ....

Det er lykkedes mig at finde en bestemt slags kattemad i NETTO, som jeg ind i mellem serverer for dem, men som regel er det bare brød, dog ikke af den alt for luftige art. Der skal helst være en vis substans, så det ikke bare er tomme kalorier til de kære "små". À propos størrelse så virker en vred eller bare påtrængende krage, skade eller råge MEGET STOR, selv om den ikke egentlig er det. Faktisk føler jeg mig nærmest tapper, når jeg arbejder mig igennem sådan en flok ....

Denne type fugle har ikke skam i livet, for de både tigger, stjæler og brokker sig,  når de ikke får noget i en vis fart. Mig morer de, men jeg forstår udmærket, at mange mennesker føler sig utrygge ved et møde med sådan en fugl, især hvis den er sulten.

Nå, men fra parken skal jeg videre til et 2) torv, hvor der er duer, gråspurve - og måger. De mindre fugle får frø af forskellig art, men jeg har også brød med til mågerne, da de ellers vil chikanere de små, tilmed uden egentlig at være interesseret i de frø, jeg serverer for dem. 

Når jeg er på torvet, er jeg mest opmærksom på gråspurvene, som jeg har en særlig forkærlighed for. De er frække og charmerende, og jeg finder dem helt uimodståelige.

Ifølge min oprindelige plan, som jeg dog er nødt til at udsætte, skulle jeg derfra og videre til en bro, hvor masser af duer samles det sted, hvor der før Covid-19 var en pølsevogn. Her er de vant til at få brød af pølse-spisere, og det er tydeligt, at de ikke forstår, at det ikke sker nu. De sidder enten på en husgesims lige over for pølse-hjørnet eller samles på selve det sted, hvor pølsevognen plejede at stå. Jeg finder synet af den sultne og frysende flok hjerteskærende, men det skyldes selvfølgelig også, at jeg kan lide fugle. Jeg har hørt folk brokke sig over duer alle mulige steder, hvor de færdes, og det gør mig ondt, at de ikke kan finde fornøjelse i at se dyrene og opleve en interageren med dem. De går faktisk glip af noget både interessant, morsomt og meget berigende.

 

https://www.audubon.org/news/more-birds-bring-more-happiness-according-science?fbclid=IwAR1_KAt8zJX4rfLTytEnE7iEFlDUg4-_z7C2u0HNrK6bmqHkGtNNYIMAu4g 

 

Planters hemmelige liv

 

Det er nok sjældent, at selv de ivrigste blomsterelskere ligefrem går tur med deres planter, men de findes sikkert. Forskellen på en blomster-lufter og en potteplante-elsker, der ikke bare følge nøje med i sine planters helbredstilstand, men som også taler til dem, beroliger eller opmuntrer dem, er nok ikke så stor, som man umiddelbart skulle tro. 

Hvis disse højtelskede planter svarede i et sprog, vi mennesker forstår, ville det være herligt, men det gør de ikke. Det sprog, de bruger under samværet med os, består udelukkende i fysiske udtryk, som vi så skal aflæse: er bladene tørre, gule, hænger de og ser slatne ud? Svaret på disse plante-udsagn er som regel "mere eller mindre vand", og det administrerer deres ejere så, som de vil.

Nogle planter er nyttige for os, ikke bare ved at fryde vort øje, men også ved at være godt for indeklimaet. Ingen af disse planter hører til i den dyre ende, men det er selvfølgelig anderledes med sådan noget som en bonsai.

Sådan en blomst er sikkert ubetalelig, for det kræver kunst at skabe en bonsai. Man må dog gå ud fra som givet, at planten ikke er taknemmelig for at blive påtvunget en evig dværg-vækst. Måske den ligefrem skriger!!!

Dette fører til et vigtigt spørgsmål: har planter et følelsesliv, kan de tænke og tale i et sprog, vi bare ikke forstår? Måske de ligefrem er intelligente! At de er andet end sjælløse organiser, er der dem, der tror, og umuligt er det da ikke.

Jeg har selv skrevet en bog om et bortløbent træ, men det var nu mere fiktion end faktion, selv om jeg erkender, at træer lever et liv, jeg/vi ikke forstår.

Andre, som f.eks. Peter Wohlleben, har en noget mere alvorlig tilgang til emnet, hvilket dog ikke betyder, at de og deres ideer bliver forstået endsige accepteret. Denne forfatter mener bl.a., at træer kommunikerer med hinanden via gasser, som de udsender gennem luften. De hjælper og advarer også hinanden, når der opstår farer (: træfældning??)

Rigtigt/forkert? Aner det ikke, men jeg vil ikke uden videre afvise det. At disse levende væsener har et bevidsthedsliv af en eller anden art, tager jeg for givet, men jeg synes nok, at Wohlleben drager lidt for vidtløftige slutninger.

Det med at man skal tale til sine planter tyder jo på, at nogle plante-ejere har opdaget, at der foregår noget, der ikke står i lærebøgerne. Jeg tror meget på nogle menneskers "hverdags-viden", og dette er en af de ting, jeg ikke vil afvise på forhånd. Dog håber jeg, at potteplanter er noget mere fredelige end denne berømte blomst:

 

 

https://www.trae.dk/artikel/kan-traeer-taenke-tale/

 

https://www.collective-evolution.com/2018/05/10/scientists-discover-that-trees-have-a-heartbeat-too/?fbclid=IwAR3b2x1TbNMNyNvp5z7sfVds2reQbqBpg_4jmw02W_CNL2-u7mUOdaQ1hvI 

 

https://www.popsci.com/story/science/they-might-be-giants/?utm_source=internal&utm_medium=email&tp=i-1NGB-Et-SmL-1EFBit-1c-167BW-1c-1EEAFk-l5ZJA6jFTh-gdrmL

 

https://plant-et-trae.jef.dk/shop/plakat-traeer-langs-vejen/?fbclid=IwAR3-fwsNHq8xWOeppA8NCcfzBhK2u9Jl7PT2yHNvFnAwcFrqiGl3rQAu_pc 

 

https://growingair.nl/facts/ 

Betragtninger om begrebet skam

 

Lille vovse ligner én, der virkelig skammer sig over at have brudt reglerne for god opførsel i dannet selskab. Egentlig ret sært, for ved en hund, at det er ildeset med prutter? Har man ladet den forstå, at det er en forsyndelse eller måske ligefrem en forbrydelse? Blikket viser i hvert fald, at den har fattet, at det ikke blev anset for pæn opførsel, og at den skammer sig, enten over at have pruttet - eller over at være blevet afsløret. Under alle omstændigheder er tydeligt eksempel på forbindelsen mellem skyld og skam, men det er nu ikke altid tilfældet, for skam kan komme af andet end skyld.

 

Et uheld af de slemme, og formentlig noget som denne sportskvinde vil huske til sine dages ende. Det er dog ikke noget, hun bør føle skyld over, for det er tydeligvis et uheld. Skammen hænger her sammen med noget andet end en forbrydelse, nemlig en udlevering af noget intimt, men uforskyldt. Det svarer til at rende rundt med WC-papir hængende ud af bukserne.

Alle går på WC, så uheldet kan ske for alle, men det anses for overmåde pinligt. Skammen melder sig i kølvandet på erkendelsen af, at det er sket, og damen her ærgrer sig sikkert over den uopmærksomhed, der har gjort, at hun ikke har opdaget det. Nu føler hun sig hængt ud som en latterlig klodsmajor og skammer sig over situationen.

Alle disse pinligheder fører til skam, men mere som over en utilsigtet udlevering af ens hemmeligheder end som ved en forbrydelse, alle forarges over. Der kommer der nogle perspektiver ind i billedet, der er meget ubehagelige, men det er endnu værre, hvis man gribes af skam over at være blevet udsat for noget, en anden har gjort imod én. Hvorfor skete det, hvordan kunne denne anden gøre sådan noget imod én, og hvorfor forhindrede man det ikke, da det skete??? Det sidste er næsten det værste, for så blev man ikke bare offer for noget, en anden gjorde, men også for ens egen inaktivitet. Måske man blev overrumplet på en dum måde, så man først bagefter forstod, hvad der skete, men også det skaber skam, for som offer føler man sig måske dum. "Overgrebspersonen" burde føle skam over sin handling, men gør det formodentlig ikke. Ofret derimod bærer byrden af at være blevet forvandlet til et offer, og den, han/hun bebrejder er dem selv .....

https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/derfor-foeler-vi-skam

 

 

 

Fake News!!!!

Angreb af denne art har vi hørt udbasoneret gang på gang, fordi det er et del af T. Rumps yndlings-udtryk. Er der noget, der ikke passer ham, så er det "fake news", og hans tilhængere tror ham, fordi de fleste af dem tilsyneladende aldrig tjekker hans udsagn. Da jeg på et tidspunkt foreslog en Trumpist at tjekke noget, der blev sagt via Snopes, fik jeg den besked, at alt, hvad de sagde var "fake news" for de var nemlig "leftist". Sammenblandingen af faktion og fiktion lod slet ikke til at bekymre dem, for dem var det sandt, hvis det støttede deres ideer, ellers var det "fake news" ....

Da jeg først læste om denne propaganda-pris, troede jeg ikke den fandtes. En "Goebbels-pris"?!!! Grotesk, for var der nogen, der ikke fortjente nogen form for hæder, så var det den lille skiderik, der levede af at bøje sandheden efter sine og sin chefs ønsker. Hvad Hitler ville have, skulle Hitler så sandelig få! Jeg forstod dog hurtigt, at prisen var udtryk for dyb ironi. Den stod for alt andet end hæder, og Kayleigh har såmænd gjort sig fortjent til den, selv om jeg nu ikke er sikker på, at hun virkelig har fået den. 

Smart, ikke? Jo, umiddelbart virker det smart, hvis man altså antager, at man er omgivet af uvidende mennesker, der labber alt, hvad man siger, i sig. Altså som skabt til en kløgtig T. Rump-medarbejder som f.eks. Kayleigh McEnany, der jonglerer med løgn og sandhed, som det passer hende og hendes chef. (Hun har været Det Hvide Hus' officielle presse-person under T. Rumps styre).

Efter Anden Verdenskrig forstod de allierede, at det ville blive nødvendigt med en af-nazificering af det tyske folk, og når jeg ser på div. indlæg på f.eks. Facebook, er jeg ret sikker på, at noget lignende også bliver nødvendigt i USA. Sært nok blander de fleste af disse snotforvirrede T. Rump-tilhængere ideologierne sammen, hvilket kunne tyde på en endnu større uvidenhed, end de er blevet tilskrevet. "Gud, konge og fædreland" bliver i den amerikanske tolkning til "Gud, som vi tolker ham, og fædreland". Det med tolkningen er meget vigtig, for mange mener f.eks., at den såkaldte multimillionær T. Rump er udsendt af Gud/Jesus, selv om Biblen højt, klart og tydeligt tager afstand fra folk, der dyrker det, han står for.

Hvad Goebbels angår, så lod han sig aldrig distrahere af facts i de ti år, han var propagandaminister. Det, der betød noget, var det, han - eller hans chef - sagde. At modsige dem ville i deres verden være det samme som de "fake news", T. Rump altid pådutter alle, der ikke er på hans side. Han har populariseret begrebet, der har fået nyt liv gennem hans påstande, sådan at man nu tror, det er ham, der har opfundet begrebet, men det er det nu ikke. Andre har brugt metoden før ham, men han har gjort begrebet berømt i nutiden.

 

https://products.kitsapsun.com/archive/2004/12-25/23952_the_first_annual_joseph_goebbels.html

 

Søvn

Jeg har altid ment, at søvn ikke bare er dér, hvor man tanker op, men også gør sig tanker. Dog er jeg ikke blind for det faktum, at tanker umiddelbart er søvnens værste fjende - eller er det den alt for virksomme hjerne????? Sidstnævnte er jo ofte en skiderik, der får os på alle mulige former for afveje med planer og tanker, når det ville være bedre, at den slappede af og lod os finde hvile ....

Typisk hjerne-terror ved nattetide!!!! 

Nul søvn!!!! 

 

Ja, fortidens synder, misforståelse samt nederlag hjemsøger os om natten, enten gennem vore tanker (: hjernen) eller vore følelser (: hjertet). Hvor ofte dannes spørgsmålet "hvorfor pokker gjorde/sagde jeg dog det?" i vor erindring, og HVORFOR, når visse ting burde glemmes? Er vi mon (på dette punkt) vor egen værste fjende og i så fald hvorfor? Jeg mistænker, at det på en eller anden måde har noget med det ældgamle, nedarvede flugt-instinkt at gøre, men ved det ikke. Ifølge div. annoncer er der dog hjælp at hente i forskellige medikamenter, bl.a. her: https://godnattesoevn.com/?page=healing-sleep&test=3&vf_funnel_id=332&utm_source=Adwords&utm_campaign=Dnk_Sleep_Interest_Desk&utm_content=486364968653&campaign_type=DISPLAY&keyword=&placement=www.mentalfloss.com&device_type=c&audience=DIRECT&gclid=EAIaIQobChMIjorGitaZ7gIVSO53Ch1yhwpdEAEYASAAEgIVnvD_BwE&vf_step_id=2  

Man kunne jo også tænke på alle de måder, man kan FORHINDRE et mord. Desuden, hvorfor skulle nogen dog myrde én???? Antallet af mord her i Danmark lader faktisk til at være faldende, hvilket da bare er herligt for alle os, der nødig vil myrdes ....

Øhhhhhhhhhhhh - hva' pokker!!!! Og det spilder man god søvn-tid på!!!!!!

Ifølge de kloge er søvn helt og aldeles essentiel for alle levende væsener i menneske- og dyreriget. Vi har simpelthen brug for det, og hvis man tror, at søvnen er spild af tid, så tager man mildt sagt fejl. Uden søvn fungerer vi ikke, som vi skal. Faktisk er der meget, der tyder på, at vi dør ....

At få hjernen til at forstå noget så enkelt, kan imidlertid være meget, meget svært. Faktisk er hjerner ikke altid så kloge eller modne, som de giver sig ud for. Nogle af dem dyrker tilmed deres egen dumhed og barnlighed, som de så kalder "sej" ....

Sande søvn-kunstnere finder man vist kun blandt dyr. Mange af dem forstår også at sove "med ét øje åbent", hvilket også gælder mødre og (måske) fædre til nyfødte.

En perfekt læremester i søvn .....

https://www.berlingske.dk/samfund/efter-dobbelt-kvindedrab-saa-mange-drab-bliver-der-begaaet-i-danmark

 

https://faktalink.dk/sovn-sovnloshed 

https://ideas.ted.com/feeling-anxious-the-way-you-breathe-could-be-adding-to-it/?utm_source=pocket&utm_medium=email&utm_campaign=pockethits

 

 

Flugtkonge og massemorder med fem ofre

Det tog næsten en måned, før man mistænkte, at der var noget galt i List-familien, selv om alle på nær faderen lå myrdet. Noget, der gav morderen, nemlig familiefaderen, John List (1925-2008), et forspring, der ikke bare gjorde det muligt for ham at flygte, men også holde sig skjult i 18 år, selv om han havde myrdet sin mor og kone samt deres tre børn den 9. november 1971. Efter sin flugt fik han øgenavnet “The Boogeyman of Westfield”, som han var kendt under lige siden mordene.

Det var tydeligt, at forbrydelsen var planlagt og tilrettelagt på en meget bevidst måde. Dette var ikke et affekt-mordorgie, men snarere en opgave, der blev udført med stor omhu for detaljer, tidspunkter, etc.. Efter mordene antog John List en ny identitet og fik sig et helt nyt liv med en ny kone. Han fik et job som bogholder, hvilket synes at passe godt til hans specielle personlighed.

Efter 18 år som en god samfundborger under påtaget navn blev han imidlertid genkendt af en, der så TV-programmet "America's Most Wanted", og derfra gik det slag i slag med tilfangetagelse, dom og fængsel på livstid. Da han blev spurgt om grunden til, at han havde udryddet hele sin familie, svarede han, at det skyldtes økonomiske problemer samt hans opfattelse af, at de ikke var religiøse nok. Når de blev dræbt, ville de efter hans opfattelse komme direkte i himlen, hvor han så efter sin død ville blive genforenet med dem. Altså noget forskruet vrøvl, der aldrig har kunnet give et menneske moralsk ret til at dræbe andre. Når han selv følte, at han havde denne ret, må det betyde, at han har haft de samme ejerfornemmelser til sin familie, der trist nok synes at være knyttet til mange mandlige morderes selv-opfattelse.