Da jeg først læste om denne propaganda-pris, troede jeg ikke den fandtes. En "Goebbels-pris"?!!! Grotesk, for var der nogen, der ikke fortjente nogen form for hæder, så var det den lille skiderik, der levede af at bøje sandheden efter sine og sin chefs ønsker. Hvad Hitler ville have, skulle Hitler så sandelig få! Jeg forstod dog hurtigt, at prisen var udtryk for dyb ironi. Den stod for alt andet end hæder, og Kayleigh har såmænd gjort sig fortjent til den, selv om jeg nu ikke er sikker på, at hun virkelig har fået den.
Smart, ikke? Jo, umiddelbart virker det smart, hvis man altså antager, at man er omgivet af uvidende mennesker, der labber alt, hvad man siger, i sig. Altså som skabt til en kløgtig T. Rump-medarbejder som f.eks. Kayleigh McEnany, der jonglerer med løgn og sandhed, som det passer hende og hendes chef. (Hun har været Det Hvide Hus' officielle presse-person under T. Rumps styre).
Efter Anden Verdenskrig forstod de allierede, at det ville blive nødvendigt med en af-nazificering af det tyske folk, og når jeg ser på div. indlæg på f.eks. Facebook, er jeg ret sikker på, at noget lignende også bliver nødvendigt i USA. Sært nok blander de fleste af disse snotforvirrede T. Rump-tilhængere ideologierne sammen, hvilket kunne tyde på en endnu større uvidenhed, end de er blevet tilskrevet. "Gud, konge og fædreland" bliver i den amerikanske tolkning til "Gud, som vi tolker ham, og fædreland". Det med tolkningen er meget vigtig, for mange mener f.eks., at den såkaldte multimillionær T. Rump er udsendt af Gud/Jesus, selv om Biblen højt, klart og tydeligt tager afstand fra folk, der dyrker det, han står for.
Hvad Goebbels angår, så lod han sig aldrig distrahere af facts i de ti år, han var propagandaminister. Det, der betød noget, var det, han - eller hans chef - sagde. At modsige dem ville i deres verden være det samme som de "fake news", T. Rump altid pådutter alle, der ikke er på hans side. Han har populariseret begrebet, der har fået nyt liv gennem hans påstande, sådan at man nu tror, det er ham, der har opfundet begrebet, men det er det nu ikke. Andre har brugt metoden før ham, men han har gjort begrebet berømt i nutiden.
https://products.kitsapsun.com/archive/2004/12-25/23952_the_first_annual_joseph_goebbels.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar