Amerika excellerer i skøre mordere, og skønhedsekspert og frisør Dallen Forrest Bounds (1971-1999) var en af dem. Han har myrdet mindst fire mennesker på en vanvittig måde, da de ikke havde gjort ham noget, eller bare kendte ham. At den amerikanske våbenlov gør massemord let for den beslutsomme mand eller kvinde, der nærer ønske om at blive morder, er utroligt, når nu der er så mange af disse skøre skiderikker. Der er unægtelig mange ting i Amerika, der kan være svære at forstå for andre, der lever i mere regelrette samfund, og våbenloven er en af dem. De fleste af de ikke-seksuelle mord, der finder sted, bliver tilskrevet en dårlig opvækst eller en smadret økonomi, men Dallen hører ikke ind under nogen af disse kategorier, for hans handlinger virker totalt vanvittige.
Den (formentlig) første, han myrdede, var en ekspedient i en radioforretning, som han stak til døde med en skruetrækker. Et halvt år efter gik hans mordlyst ud over en ung, kvindelig blomsterhandler, og først derefter skød han et ægtepar, som han kendte, og som regnede ham for en ven. Efter de sidste mord flygtede han og gik uden videre ind hos en ældre dame og hendes barnebarn, der ikke anede, hvem han var eller vidste noget, om, hvad han havde gjort. Denne dame forblev helt rolig, gav ham lidt at spise og drikke, medens han fortalte om sine forbrydelser. Det reddede formentlig hendes og barnebarnet fra morderen, men Dallen besluttede sig for at gøre en ende på sit liv og skød sig. Hele dette meningsløse forløb, der i alt kostede (mindst) fire - fem med Dallen - mennesker livet, var totalt skørt, og den eneste forklaring må være, at Dallen var mentalt syg. Efter min mening giver ikke engang sådan en (mulig) diagnose dog en brugbar forklaring på, hvad der foregik.
https://wikivisually.com/wiki/Dallen_Bounds
https://www.hairlebrity.com/Dallen%20Bounds
Ingen kommentarer:
Send en kommentar