I årenes løb er der mange, der har hævdet, at mennesker er nogle XXX-huller, der konstant begår handlinger af mindre venlig art imod hinanden uden nogen som helst grund. I 1974 besluttede den jugoslaviske performance-kunstner Marina Abramovic (født i 1946) sig for at efterprøve denne påstand. Hun opførte en performance-forestilling, hvor hun stod ubevægelig i seks timer, idet hun gav de mennesker, der kom for at se hende, lov til at gøre, hvad de ville med og imod hende. Ligegyldigt hvad tog hun ansvaret for det, der skete.
Som en del af dette dristige eksperiment lagde hun 72 genstande frem, som disse tilskuere måtte bruge, som de ville, imod/på hende. Under denne specielle performance-forestilling blev hun fornedret på utallige måder af folk, der skar tøjet af hende - samt "lidt ved siden af, dvs. i hendes hud" - udsatte hende for forskellige intime berøringer, etc., etc.. Alt sammen noget, der bestyrker mistanken om, at mennesker dybest set ikke er det, vi forstår ved "gode", og at vi kan finde på at udnytte andres hjælpeløshed som en "fornøjelse".
Både i denne og i sine senere kunst-præsentationer har Abramovic arbejdet med en inddragelse af tilskueren i kunstværket. Hendes primære fokus har ligget på at "konfrontere smerte, blod og kroppens fysiske begrænsninger".
Blandt hendes mange andre performance-forestillinger kan nævnes et retrospektivt forløb på Museum of Modern Art i 2012. Det blev kaldt "The Artist Is Present", og det bestod i en form for passiv konfrontation mellem kunstneren og en tilskuer. De sad bare over for hinanden og så på hinanden uden at tale. Forestillingen varede i 736 timer og 30 minutter.
https://www.artsy.net/artist/marina-abramovic-1
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar