Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900) er en filosof, som det er nemt at misforstå. Han var komponist, kulturkritiker, digter og filolog. Selv om han var imod antisemitisme, er han blevet taget til indtægt for både dette og nazismen. Desuden viste han sig tidligt at være en fortrinlig tænker, men endte som en mental grøntsag, der blev passet og plejet af den søster, han afskyede. Kort sagt, en modsætningernes mand, som også jeg ofte har svært ved at forstå.
Nogle af hans gode venner var Cosima og Richard Wagner, der også introducere ham til andre af tidens fremtrædende personer, men med tiden begyndte mange af hans venskaber at falde fra hinanden, også dette. Jeg tror, at han var en enspænder med en særlig psykisk sarthed, der formentlig har gjort det svært for ham at falde ind i mindre intense forhold. At han ikke forsøgte at få oprigtighed og nærhed med andre er dog forkert, og det viste sig især i hans håbløse forelskelse i forfatteren Lou Andreas-Salomé, der var hans ven Paul Rées' samlever.
Man har diskuteret, hvad der førte til det skæbnesvangre sammenbrud, som han aldrig kom sig af. Var det syfilis, som han muligvis/angiveligt led af eller skyldtes det en episode, der måske aldrig har fundet sted som andet end en myte? Det fatale sammenbrud indtraf angiveligt ved synet at en hest, som han så blive pisket på gaden i Torino engang i 1889. Ifølge overleveringen kunne Nietzsche slet ikke holde dette syn ud. Han kastede sig om halsen på hesten og brød hulkende sammen. Nogle hævder i hvert fald, at han faldt den mishandlede hest om halsen og græd ukontrolleret - samt aldrig kom sig igen - men hvor er øjenvidnerne? De mangler, så historien er ikke velunderbygget.
En af Nietzsches filosofiske tanker var, at lidelsen var en kilde til menneskets styrke og viden. At erkende lidelsen fører til en højere erkendelse, som man ikke får uden denne lidelse. En hest er et uskyldigt dyr, der næppe har en sådan form for erkendelse, så var det derfor, at han angiveligt brød sammen ved at se den blive pisket? Det er muligt, at han ville have følt sådan, selv om han ellers udtrykte foragt for medlidenhed. Spørgsmålet er imidlertid, om episoden virkelig fandt sted, for det er der som sagt stadig stor tvivl om.
Sagen er også den, at en lignende heste-episode optræder i Dostojevskis roman "Forbrydelse og straf" (1866), men ikke i Nietzsches værker. Hans emsige søster, der jo plejede ham i hans sidste år, havde det med at "fortolke" - eller snarere forvanske - hans budskaber, så det er svært at frigøre sig fra mistanken om, at hun har skabt myten om denne skelsættende episode i filosoffens liv.
https://www.berlingske.dk/kultur/nietzsche-og-hesten
https://udforsksindet.dk/grunden-til-at-nietzsche-omfavnede-en-hest-og-graed/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar