Når forbrydelser fascinerer

 

ARMANI-CROC for DINNER? (Poem by Else Cederborg)

 

A Croc for dinner?!!

Death rollings and grinding jaws?

Besides, is he mine to eat or am I his?

Crocs, a strong, scaly-limbed tank for destruction

primordeal brain, teeth like Dracula

Oh, I better eat him before he eats me

Also he is wearing Armani and loves fast cars

Playboy-croc, maybe he never went to the river?

If he did, what did he do in the cloudy water?

Did he dive for swimmers, eating a foot or a leg?

Wonder what kisses a Croc can offer

all teeth, or even tongue, a mouth smelling of death?

Maybe the half-eaten corpses are still inside, rotting?

And what beds has he trampled through, tank-like?

I think he toured them all, eating as he went

One victim in his stomach, one in his mouth

Still, eyeing all there are, planning as he goes

 

ALL rights reserved

© EC

 

Jeg genfandt dette digt, som jeg skrev for nogle år siden, og det fik mig til at tænke på de kvinder, der udelukkende er virkelig tiltrukket af "bad boys" samt mennesker af alle køn, der kun føler, de lever, hvis de gør farlige eller ulovlige ting. Deres handlinger kan være rettet enten imod dem selv eller imod andre. Umiddelbart kan jeg ikke se fidusen ved at udsætte sig selv for fare, straf og fordømmelse ved overgreb imod andre, men mange af de forbrydere, jeg har set interviews med i dokumentarudsendelser taler om "suset" ved forbrydelsen. De får, efter hvad de selv siger, et "kick" ud af at skære halsen over på sagesløse mennesker, og det får dem til at gentage forbrydelsen om og om igen med stadig flere ofre. Nogle, som f.eks. kvindemorderen Samuel Little, opfatter tilmed mordet som noget gensidigt: det er ikke et overgreb eller et tyveri af liv, men noget gensidigt, nærmest som et kærlighedsforhold. Tanken er grotesk, men sådan opfattede han det, ligesom han nægtede, at de voldtægter, han begik teknisk set var voldtægt.

Fortælleren i "Armani-Croc for Dinner" kunne have været en af Samuel Littles ofre, for hun ved, at krokodiller er farlige, men vejer for og imod, da de også er spændende: skal/skal ikke er blevet til et ham eller mig for hende? Hun har helt styr på, hvad han er for en fyr, men tager chancen, ligesom Ted Bundys kone (og mor til hans datter). Jeg synes, det er vanvid at gifte sig med en massemorder, men hun var åbenbart helt vild med ham.

Nu foregik deres affære jo i et fængsel, så det er vel begrænset, hvad han kan lave af ulykker, men alligevel - højst besynderligt. En ting er den fare, det potentielle offer udsætter sig selv for, noget andet den fare, som forbryderen vælger for sig selv.Tænk, at opsøge faren ved disse vanvittige forbrydelser, der også kan ende med forbryderens død. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at begå overgreb, men også om at undgå opdagelse og straf. Her tænker jeg især på Ted Bundy, hvis selvovervurdering var så voldsom, at han tilsyneladende slet ikke havde forestillet sig, at hans gerninger kunne ende med en dødsdom. Han blev chokeret og direkte forarget, da det gik op for ham, at det han havde udsat andre for, også kunne overgå ham, og at også han var dødelig.

Ted Bundy var kendt for sit flotte ydre og charme, men for mig at se er kun en død Ted smuk. At se ham straffet er et kick for mig, da jeg ikke identificerer mig med ham, men med hans ofre. Når han valgte at leve livet farligt som charme-dreng og morder, så burde han have tænkt på, at der også findes folk som mig, der ville vælge at gøre kål på én som ham, hvis jeg stod over for valget. For mig er han en krokodille, og nok kan de være fascinerende, men der er grænser ....