Ingen, der levede i USSR (dvs. Sovjetunionen), kunne vel kaldes "den sidste sovjetborger", for det var de vel alle? Nej, der er faktisk én, der kan gøre krav på titlen som den allersidste sovjetborger, og det var astronauten Sergei Krikalev. Da han langt om længe kom ned den 25. marts 1992 efter den rumrejse, han var blevet sendt op på 311 dage før, var det land, der havde stået for hans opsendelse, blevet forvandlet til Rusland. Sovjetunionen var væk efter en helt række hændelser i 1991, blandt andet et kupforsøg imod Gorbatjov. Ved årsskiftet gik han af og blev erstattet af Boris Jeltsin, hvilket markerede Den Kolde Krigs afslutning og førte til oprettelsen af en hel række nye, selvstændige stater i Europa og Centralasien.
Sergei Krikalev (født den 27. august 1958)
Landet var ramt af hyperinflation og måtte ligefrem sælge mange af sine værdier. Nok havde det gamle Sovjetunionen haft penge til at sende Sergei Krikalev ud i Rummet, men de havde ikke nok til at få både ham og Mir-stationen tilbage igen. Denne besked fik han fire måneder efter opsendelsen på en rumrejse, der skulle have varet fem måneder, men som nu ikke kunne afsluttes, uden at Mir-stationen gik til. Selv kunne han have været bragt sikkert tilbage, men så havde man ikke kunnet redde stationen, og det ville han ikke risikere. Han blev altså på sin post, indtil han endelig kom ned 311 dage efter opsendelsen, bleg, udmattet og i det hele taget stærk svækket. Hans rumdragt bar betegnelsen USSR, og i sin hånd havde han det sovjettiske flag, så han var som et spøgelse fra en svunden tid. Senere er der kommet en cubansk spillefilm, der er baseret på hans bedrifter.
Krikelev trak sig tilbage som astronaut i 2007 og arbejder nu som vicepræsident for "Space Corporation Energia".
https://medium.com/the-innovation/sergei-krikalev-the-last-soviet-citizen-cef212680a3d
https://en.wikipedia.org/wiki/Sergio_and_Sergei
Ingen kommentarer:
Send en kommentar