torsdag den 14. januar 2021

Betragtninger om begrebet skam

 

Lille vovse ligner én, der virkelig skammer sig over at have brudt reglerne for god opførsel i dannet selskab. Egentlig ret sært, for ved en hund, at det er ildeset med prutter? Har man ladet den forstå, at det er en forsyndelse eller måske ligefrem en forbrydelse? Blikket viser i hvert fald, at den har fattet, at det ikke blev anset for pæn opførsel, og at den skammer sig, enten over at have pruttet - eller over at være blevet afsløret. Under alle omstændigheder er tydeligt eksempel på forbindelsen mellem skyld og skam, men det er nu ikke altid tilfældet, for skam kan komme af andet end skyld.

 

Et uheld af de slemme, og formentlig noget som denne sportskvinde vil huske til sine dages ende. Det er dog ikke noget, hun bør føle skyld over, for det er tydeligvis et uheld. Skammen hænger her sammen med noget andet end en forbrydelse, nemlig en udlevering af noget intimt, men uforskyldt. Det svarer til at rende rundt med WC-papir hængende ud af bukserne.

Alle går på WC, så uheldet kan ske for alle, men det anses for overmåde pinligt. Skammen melder sig i kølvandet på erkendelsen af, at det er sket, og damen her ærgrer sig sikkert over den uopmærksomhed, der har gjort, at hun ikke har opdaget det. Nu føler hun sig hængt ud som en latterlig klodsmajor og skammer sig over situationen.

Alle disse pinligheder fører til skam, men mere som over en utilsigtet udlevering af ens hemmeligheder end som ved en forbrydelse, alle forarges over. Der kommer der nogle perspektiver ind i billedet, der er meget ubehagelige, men det er endnu værre, hvis man gribes af skam over at være blevet udsat for noget, en anden har gjort imod én. Hvorfor skete det, hvordan kunne denne anden gøre sådan noget imod én, og hvorfor forhindrede man det ikke, da det skete??? Det sidste er næsten det værste, for så blev man ikke bare offer for noget, en anden gjorde, men også for ens egen inaktivitet. Måske man blev overrumplet på en dum måde, så man først bagefter forstod, hvad der skete, men også det skaber skam, for som offer føler man sig måske dum. "Overgrebspersonen" burde føle skam over sin handling, men gør det formodentlig ikke. Ofret derimod bærer byrden af at være blevet forvandlet til et offer, og den, han/hun bebrejder er dem selv .....


https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/derfor-foeler-vi-skam

 

 

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar