https://arbejderen.dk/idekamp/om-george-orwell-og-hans-f%C3%B8rste-kone-eileen
Han hed oprindelig Eric Arthur Blair, men er kendt som George Orwell (1903-1950). Hvad hende angår, så var hun en irsk skønhed, intelligent, livlig og rap i replikken. Mange har talt om hendes charmerende "katteansigt", som han også fremhævede over for en ven. Det lader til, at han faldt for hende allerede ved deres første møde i 1935. Kort efter blev de officielt et par, idet hun opgav alle ambitioner om at være andet end hans hjælpsomme kone. På det tidspunkt havde hun, hvis navn var Eileen O’Shaughnessy (1905–1945) ellers udsigt til at få gang i sin egen karriere, idet hun var tilmeldt The University College i London og havde planer om at studere psykologi, bl.a. med henblik på at teste børns intelligens. Alt det blev imidlertid lagt på hylden, da hun mødte Eric Blair/George Orwell og forelskede sig i ham.
Eileen, hvis venner kendte hende som en idealistisk drømmer, troede fuld og fast på sin kærestes talent som forfatter, selv om han endnu ikke havde haft den store succes med sine romaner. Ligesom hun havde hjulpet sin bror med at renskrive hans videnskabelige værker, hjalp hun nu også Eric/George, hvilket bl.a. indebar rettelser og forslag til forbedringer. Som essayist havde han vundet sig et navn som en af de helt store, men han ønskede altså at skrive fiktion. Da han tog til Spanien for at deltage i Den Spanske Borgerkrig, tog hun med og plejede ham i Morokko, da hans tuberkulose var lige ved at dræbe ham. At hun selv havde alvorlige helbredsproblemer ignorerede hun nærmest, hvilket formentlig førte til hendes død under en operation i 1945.
Eric Blairs/George Orwells bedst kendte romaner er "Kammerat Napoleon" ("Animal Farm", 1945), hvor Eileen formentlig kan genfindes som "den hvide hoppe", og "1984" (1949). Man har altid ment, at titlen "1984" var en henvisning til bogens tilblivelsesår, 1948, hvor tallene så bare blev vendt om, men det er formentlig ikke helt så enkelt.
Man opdagede nemlig i 2001 et digt, som Eileen skrev året før hun mødte Orwell, og som hun kalder "End of the Century, 1984". Digtet relaterer til hendes skoles hundredårdsjubilæum og blev publiceret i "Sunderland High School Magazine" (1934):
Death Synthetic winds have blown away
Material dust, but this one room
Rebukes the constant violet ray
And dustless sheds a dusty doom.
Wrecked on the outmoded past
Lie North and Hillard, Virgil, Horace,
Shakespeare’s bones are quiet at last.
Dead as Yeats or William Morris.
Have not the inmates earned their rest?
A hundred circles traversed they
Complaining of the classic quest
And, each inevitable day,
Illogically trying to place
A ball within an empty space.
Birth Every loss is now a gain
For every chance must follow reason.
A crystal palace meets the rain
That falls at its appointed season.
No book disturbs the lucid line
For sun-bronzed scholars tune their thought
To Telepathic Station 9
From which they know just what they ought:
The useful sciences; the arts
Of telesalesmanship and Spanish
As registered in Western parts;
Mental cremation that shall banish
Relics, philosophies and colds—
Mañana-minded ten-year-olds.
The Phoenix Worlds have died that they may live,
May plume again their fairest feathers
And in their clearest songs may give
Welcome to all spontaneous weathers.
Bacon’s colleague is called Einstein,
Huxley shares Platonic food,
Violet rays are only sunshine
Christened in the modern mood.
In this house if in no other
Past and future may agree,
Each herself, but each the other
In a curious harmony,
Finding both a proper place
In the silken gown’s embrace.
Da hun skrev dette digt, var hun stærkt foruroliget over den politiske udvikling i Europa. Hun frygtede, at mænd som Hitler og Mussolini ville knuse alt det, hun holdt af, som f.eks. kultur, studier og videnskab.Noget, de unægtelig også gjorde forsøg på ....
https://www.newstatesman.com/culture/books/2020/03/sacrifices-george-orwell-s-first-wife
https://unbound.com/books/eileen/updates/end-of-the-century-1984-a-poem-by-eileen
https://www.orwelltoday.com/reader1984poemeileen2.shtml
Ingen kommentarer:
Send en kommentar