torsdag den 7. januar 2021

Husk Ming, når vi drømmer om at underlægge os nye planeter .....

Det er ikke engang løgn: vi sender astronauter ud i rummet og håber at afsløre dets hemmeligheder. Fint nok, men hvad med det store uerkendte område, vi har her på vores egen planet, nemlig havet? Det er dér, man den dag i dag finder mange ukendte arter, og det er også dér, hvor nogle af disse dyr formår at holde sig i live, til de nærmest bliver udødelige. Her tænker jeg især på stakkels Ming, der opnåede en alder af 507 år, men døde, da nogle pilfingrede videnskabsmænd absolut måtte åbne ham/hende. Sagt med det samme: vedkommende skulle mindst have nogle rap over fingrene!

Når man drømmer om at kolonisere fremmede planeter og forurene dem og eventuelle oprindelige beboere med vores barnlige form for "menneskelighed", så skal man tænke på alle de lande og riger, vores art allerede har ødelagt her på jorden. Fjolset Thomas Jefferson, der anså alle andre end ham selv og hans hvide fæller for værd at bevare, melder sig som ufrivillig og sikkert meget undrende model for det, vi desværre står for: store, smukke ord kombineret med helt igennem afskyelige tanker og handlinger. 

Havet er blevet misbrugt og forurenet af os, men sært nok lader det til, at det har en stor evne til selv-healing. I mellemtiden - og vi kan  jo håbe, det klarer opgaven selv - er der så mange dyr, der har lidt på grund af vores dumhed og ligegyldighed, f.eks. på grund af plastik. Andre (som Ming) tager sagen alvorligt og knokler løs for at rense deres levested for vore urenligheder.


https://www.berlingske.dk/videnskab/dybhavets-mystiske-kaempe-filmet-i-uhoert-detalje

 

https://virtuelgalathea3.dk/artikel/m-rkelige-dyr-fra-havets-dyb 


https://snm.ku.dk/SNMnyheder/alle_nyheder/2014/2014.9/ukendte-paddehatformede-dyr-fundet-i-dybhavet/

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar