Begrebet statussymboler

 

Ak, er vi nu kommet så langt ud, at bøger ikke bliver valgt som det oplysende nydelsesmiddel, de rent faktisk er, men som et symbol på en ønskværdig status på sex-markedet? Uden bøger = NUL SEX!!!!! Med bøger = MÅSKE SEX. (Underforstået: hvis alt det andet ved personen er lækkert). Som sex-givende er bøger blevet til status-symboler, men jeg tvivler nu på, at de virker lige så godt som alle de andre velkendte status-symboler som tøj, biler, huse, berømmelse, etc.. Vi skal dog heller ikke glemme status-symbolet over dem alle: Andre mennesker.

 

Indtil et vist punkt var det mægtig fint at omgås disse "forkortede" personer, der nu er forvandlet til kropsløse, bloddryppende hoveder. Man "var noget", hvis man havde adgang til dem og hørte til deres omgangskreds. Det daværende sociale system gjorde nu nok, at man - dvs. realistisk set formentlig kun adelsfolk - så det mere som et medfødt privilegium end som noget, man skulle gøre sig fortjent til ved egen indsats. Systemet hvilede i sig selv, for det var skabt af standsforskelle, som alle kendte og gik ind for - indtil et vist punkt, hvor det brød sammen, men kun for en tid, for så blev det genoprettet med andre spillere .....

 

Én ting er at få idolets autrograf, noget andet at høre til inderkredsen omkring ham. Begge dele kan give status, men inderkredsen tæller dog langt mere end den nærhed, den succesfulde autografjæger kan opnå. Pigerne er afgjort med til at give Elvis status som handyr, bare ved at være der og lade sig omfavne, men deres status er afhængig af den form for interesse, han giver dem. Er han "bare ude på noget", eller "tilbeder og beundrer" han dem virkelig, dvs. ud over den seksuelle interesse, han som mand kan have i en køn pige? Når det gælder status, er der nemlig Fandens til forskel på at være én blandt mange og den eneste ene, udvalgt blandt andre, .

Uden selv at have levet op til princippet om at være "ungooglable" forstår jeg, at man kan vælge sådan en tilværelse. Langt hen ad vejen er det faktisk den livsstil, der passer bedst til mig, og som jeg dybest set foretrækker. Noget, der også hænger sammen med det faktum, at jeg er svær at imponere. Hvis man har det sådan, så har man formentlig individuelle status-symboler, som man ikke sådan lige deler med andre. Man kan måske godt se, at en ny bil er alletiders, at flot tøj fra et eller andet berømt modehus eller dyre smykker pynter, men i virkeligheden gør det ikke rigtig indtryk. Et godt pendul til at finde andres, men også ens egne (måske uerkendte) individuelle status-symboler er misundelse. 

Det, man misunder andre, siger noget om, hvad ens status-symboler er

Behovet for status-symboler er ifølge sin natur umætteligt. Har man brug for dem til at stive sin personlighed af med, så vil nye tilføjelser bare føre til fornyede ønsker om mere. Det betyder, så vidt jeg kan se, at på et eller andet tidspunkt i livet, bliver man bare nødt til at stoppe op og tænke sig rigtig godt om: er det virkelig det her, jeg brænder for, og mætter det mig???

 

 

 

https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4104876.ece 

https://borsen.dk/nyheder/pleasure/bogreolen-er-et-statussymbol-statussymboler-skifter-men-bogreolen-holder-stand-fordi-den-baade-symboliserer-viden-og-er-akkumuleret-viden