søndag den 10. januar 2021

Den hvide kvinde, der blev indianer

 

Et smukt billede af moderkærlighed. Barnet ser velnæret ud, og moderen har en stille værdighed, der gør én nysgerrig: hvem var hun, og hvordan var hendes liv? Hun var døbt Cynthia Ann Parker, men fik et nyt navn som ca. 8-10-årig, hvor hun blev kidnappet i 1836 og optaget i den comanche-stamme, der havde massakreret hendes amerikanske familie og deres naboer. Måske det var chokket over det, der var sket, der tilsyneladende fik hende til på det nærmeste at glemme sin oprindelige familie, for hun faldt åbenbart til hos comancherne, der gav hende navnet "Naduah" (staves også "Nadua" og "Nauta", der betyder "en, der blev fundet" eller "holder sig varm hos os".

Hvorom alting er, så levede hun blandt comancherne i 24 år og blev så at sige forvandlet til indianer. Som voksen giftede hun sig med høvding Peta Nochona, og de fik tre børn, hvoraf sønnen Quanah Parker senere blev den sidste frie comanche-høvding. 

Hvad hun end havde følt ved at blive kidnappet og leve sammen med dem, der havde dræbt hendes oprindelige, hvide familie, så anså hun nu sig selv for indianer. Hun tænkte og følte som en af comanchestammen.

Da hun var ca. 34 år, blev hun imidlertid genkendt som hvid af (formentlig velmenende, men uforstående) Texas Rangers og endnu engang bortført, denne gang for igen at skulle leve som en hvid kvinde. Det nægtede hun imidlertid, ja, hun afvist totalt at vende tilbage til sit forrige liv: hun var nu indianer og valgte aktivt at forblive sådan, idet hun gentagne gange forsøgte at flygte tilbage til sin comanche-familie. Hver gang blev hun fanget og ført tilbage til de hvide, der så hende som en, der hørte til hos dem. Det er tydeligt, at hun blev en art symbol for de hvide, der med djævlens vold og magt ville "generobre den tabte datter". At hun ikke ville, må have været som et slag i ansigtet på de hvide magthavere.
Hun sørgede så meget over tabet af sin comanche-familie med de to sønner, der blev tilbage hos stammen, medens hun fik en datter med sig. Da denne datter, Topusana, døde i 1864, blev hun så deprimeret, at hun holdt op med at spise og derfor blev et let offer for influenza i 1871. Hverken indianerne eller de hvide har glemt hende, men mindes hendes sørgelige skæbne, der på tragisk vis symboliserer dele af forholdet mellem de to samfundsgrupper.
 
 
 
 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar