torsdag den 7. januar 2021

Tiden for Den amerikanske borgerkrig - og lige inden + senere ....


Hvad søren, er det ikke den engelske kong Edward VII (1841-1910) og hans danske dronning, den smukke og statelige Alexandra??? Jo, minsandten, men hvad laver de dog i dette sammenhæng???

Alexandra lavede vist, hvad hun plejede at lave i sit nye hjemland, England, men Edward, der på dette tidspunkt kun var kronprins og ikke konge (det skete først i 1901 og varede kun til 1910), tog til Amerika, det land, som en af hans forfædre, nemlig George III "tabte", da det rev sig løs ved Den amerikanske Uafhængighedskrig (1775-1783). Edward bar åbenbart ikke nag, for da amerikanerne indbød ham til deres land i forbindelse med hans visit i Canada, sagde han altså ja tak. I 1860 ankom tronarvingen Edward, men under et andet navn, nemlig Lord Renfrew, der så at sige var hans "normale pseudonym", når han tog på mere eller mindre uofficielle rejser.


Som dronning Victorias ældste søn og senere konge var han mægtig statelig, men han var også en mand, der elskede at more sig, hvilket nok ofte har krævet en vis diskretion. Amerikanerne lader dog ikke til at have forstået det europæiske diskretions-system for kongelige som en kronprins som netop Edward, for han blev modtaget med begejstring, hvor han end kom hen samt hyldest af enorme menneskemængder. I Detroit tog 30.000 begejstrede amerikanere imod ham med jubel, men i New York var der 300.000, og sådanne folkemængder - foruden det festlige fyrværkeri! - kan selvfølgelig ikke ignoreres hverken i eller uden for USA.

Da hans barnebarn, den senere Edward VIII, besøgte landet i 1919, blev det første mindeværdige besøg af en engelsk kronprins i 1860 mindet med et bal. På det tidspunkt var der selvfølgelig gået mange år siden det næste, der skete efter dette historiske besøg, for allerede året efter brød Den amerikanske Borgerkrig ud (1861-1865). Det var selvfølgelig ikke Edwards (VII) skyld, ligesom det heller ikke var Edward (VIII) skyld, at Anden Verdenskrig kom tyve år efter hans besøg i USA. Da de elleve sydlige slavestater trådte ud af Unionen og dannede Amerikas Konfødererede Stater var det da heller ikke med tanke på engelske kronprinser, men på slaveriets status i landet. At de elleve stater ligefrem forsøgte at skabe deres eget Amerika er en ret svimlende tanke i disse dage med en vanvittig eks-præsident og hans lige så skrupskøre tilhængere, men det skete altså, hvilket blev opfattet som et oprør af den nye præsident, Lincoln.

Dette er Abraham Lincoln, der er foreviget, medens han holder Gettysburg-talen i 1863 ved noget, der godt kunne kaldes et "rally" ligesom dem, T. Rump er så glad for. I modsætning til Rumps taler er dette dog noget, der huskes for andet end forkludrede og forvrøvlede postulater. Denne tale er nemlig berømt og regnes for en mindeværdig historisk begivenhed.


Kilde: Goldstein, Eric. The British Royal Family and the Making of the War-Time Anglo-American Relationship. From Monarchies and the Great War. Palgrave Macmillan, 2018. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar