Brynhilde er nok først og fremmest kendt fra Richard Wagners opera-cyklus "Der Ring des Nibelungen" ("The Ring of the Nibelung"), men allerede inden da var hun en legendarisk skikkelse, der optrådte i gamle myter. Her så man hende som en valkyrie og kriger-kvinde! Wow!!!
Umiddelbart opfatter de fleste hende dog nok som en myte uden bund i virkeligheden, for kvinder var da ikke krigere, vel? En hel del tyder på, at arkæologer og historikere har været lidt for hurtige til at afvise denne mulighed. Historierne om dem findes i alle mulige myter og legender, men det gør deres grave også, og det er det, der tæller, når man skal bedømme ægtheden af fortællingerne om dem.
Denne grav går tilbage til vikingtiden, og når man ser på de våben, denne døde viking har fået med sig i graven, tænker man uvilkårligt, at der er tale om en mand. Økse, sværd, to heste og andet peger på et liv som kriger, og det er heller ikke forkert i dette tilfælde, men det er kønnet. Der er helt sikkert tale om en fornem og hædret person, der har gjort fyldest som det, vedkommende var, nemlig kriger. Først 130 år efter opdagelsen af denne gamle grav blev den dødes køn identificeret ved hjælp af det moderne vidundermiddel DNA.
Så sandt, som det er sagt, og det var altså Patriarkatet, der vandt, og som har hersket i mere end et par årtusinder. Ergo: når vi støder på noget, der passer ind i det, vi ikke engang forstår, er myter, så ser vi gennem de samme briller hver gang og får dermed disse bekræftet gennem vore egne fordomme. At dette ikke altid er sandheden, fatter vi ikke umiddelbart, og det har da også været denne døde kvindes skæbne i eftertiden. Hendes grav blev fundet i byen Birka i Sverige, og - som ventet - blev den straks set som en mands sidste hvilested. Nok optræder der krigeriske og handlekraftige kvinder i beretninger helt tilbage til oldtiden, men disse bliver nærmest pr. refleks tolket som myter. Den forhistoriske kvinde set med nutidige øjne bliver åbenbart automatisk identificeret med dullen på silkepuderne, der bliver forsørget, men er alt for fysisk og psykisk sart til selv at udføre noget andet end bare at være til stede for at glæde det herskende køn. Noget, der giver et både klasse- og kønsmæssigt skævt billede af et langt historisk forløb.
Man har før fundet kvindegrave fra vikingtiden, hvor der lå våben, skjolde og den slags militære udstyr, men denne specielle Birka-grav lader til at være ekstra imponerende, også som bevis på kvinders status som krigere. Det er der også noget andet, der er, nemlig Edda'en: "Ældre Edda (alternativt: Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, bare Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island, men de oprindelige forfattere er i dag ukendte. Digtene er sandsynligvis flere hundrede år ældre og er blevet overleveret gennem mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen." (: Wikipedia)
"Then the high‐born lady saw them play the wounding game,
she resolved on a hard course and flung off her cloak;
she took a naked sword and fought for her kinsmen's lives,
she was handy at fighting, wherever she aimed her blows."
Citat fra "The Greenlandic Poem of Atli", Larrington, 1996
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ajpa.23308
https://www.sacred-texts.com/neu/poe/poe34.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar