Fra Ulykkesfugl til Klumpedumpe

                Denne mands skytsånd trænger til en kraftig påmindelse om, HVEM han/hun arbejder for

Dette er så bare et mindre "hverdags-uheld", som man kan undre sig over sker gang på gang for nogle mennesker, men ikke for alle. Hvis denne uheldige mand fortæller heldigere venner om sådan en episode, vil de formentlig ikke bare more sig, men også afvise den som noget særligt. De, der har oplevet endnu værre ting end en e..er to sære, grimasserende og/eller savlende sidekammerater, vil formentlig heller ikke vise ham forståelse. Han er det, jeg kalder en midt-imellem-ulykkesfugl, der ikke møder forståelse fra hverken lidelsesfæller eller de heldige, der jo altså også findes, da de simpelthen aldrig kommer ud for lignende episoder.

Som ulykkesfugl hører han måske tilmed til i gruppen af "fødte klumpedumper" eller "skabte klumpedumper", hvis dronning efter min mening er Catherine Dickens (1815-1879). Denne hårdt prøvede kvinde mødte sin mand, forfatteren Charles Dickens, da hun var 19 år gammel. Han var meget betaget af hende og hendes skønhed, men efterhånden som "glansen gik af Skt. Gertrud", som man siger, så var der ikke den ting, han ikke bebrejdede hende. Efter ti børn - foruden div. aborter - var hun ikke, hvad hun havde været, da han, som 23-årig, mødte denne smukke, unge pige. At skulle leve med en mand, der avlede børn som en kanin, samtidig med at han konstant bebrejdede sin kone for deres fødsel, kan ikke have været nemt. Måske som en reaktion på disse lidelser forvandlede hun sig fra en ulykkesfugl til en veritabel "klumpedumpe", der bare altid kom ud for vanvittige uheld, der tilsyneladende aldrig ramte andre.

Vejen fra denne ungdommelige og ranke skønhedsåbenbaring til den forslidte og tydeligvis meget deprimerede og klumpede kvinde er bl.a. ti børn med en ukærlig, egoistisk og tilmed utro mand, der endte med at forlade hende efter tyve års ægteskab.

Catherines mange uheld var legendariske, som da hun faldt gennem en faldlem på en teaterscene, men det, man først og fremmest forbinder hende med, var, da hun til et middagsselskab tabte sit armbånd ned i den suppe, hun serverede for gæsterne. Hvem pokker - ud over Charles' tumpede kone - kommer ud for sådan noget? Tænk, jeg tror, der er flere, der rammes af lignende uheld og dermed bliver forvandlet til klumpedumper, efter måske tidligere at have været frembrusende svaner. Den, der først og fremmest, nå regnes til denne kategori, er T. Rumps første kone, Ivana, der var en flot dame, da de mødtes, men som efter tre børnefødsler ikke længere "var som før". (Hvem pokker er også det???)

Der er et interview med ham, hvor han udtaler sig meget nedladende om kvinder, der har født, hvilket fik mig til at tænke på Charles Dickens. Hvad er det, T. Rump bebrejder sin første kone, jo, det er jo nok, at hun som mor til tre ikke er så "stram" længere dér, hvor det betyder noget for ham. At børnene er hans, betyder ikke noget for denne egocentriker, der forventer, at alle er til for ham og indretter sig efter hans ønsker. På samme måde har det nok været for Charles, der ombølgede Catherine med en sådan misbilligelse, at hun blev til en notorisk "klumpedumpe", der altid kom galt afsted ....

 

 http://www.dickenslit.com/Charles-Dickens/troubled-marriage.htmlSeparation

 
https://observer.com/2012/12/daddy-issues-on-the-worthless-brood-of-charles-dickens/

 

https://www.bbc.com/culture/article/20160519-the-forgotten-wife-of-charles-dickens