onsdag den 20. januar 2021

Lidt om kysse-øvelsesattrappen og andre mystiske stykker legetøj


OK, OK, dette er mere komisk, end det er noget andet. Dog må jeg sige, at det går lidt for vidt, når fabrikanterne ligefrem navngiver læberne. Desuden er det en løgn, når der står "It Is the whole Face!", for det er tydeligvis kun læberne samt næsen. (Om der gemmer sig flere legemsdele bag pap-skiven, vil jeg dog lade usagt).


"Practice bombing, improve your score ..."? Altså!!!! Ikke lige den slags lege, vores verden har brug for. Jeg tør dog vædde med, at dette usmagelige "legetøj" har solgt godt, især hvis det kom på gaden på et tidspunkt i historien, hvor der rent faktisk blev bombet og dræbt. Noget, der dog ikke gør det mindre ubehageligt.

Hva', har børnene også skullet lære at gå på bar??? Nok skal den form for voksen-hygge ikke forties, men ligefrem lave legetøj, der kan forberede de små på bar-livet, er nu efter min mening at gå for vidt.


En bekymret voksen protesterer kraftigt imod denne form for "ande-ridt", hvilket nok skyldes, at det får ham/hende til at tænke i erotik. Tjah, hellere erotik end bomber og barer ....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar