Femten børn og en skør ægtemand

Samtiden fandt hende "grim", men de elskede hende alligevel. George III's dronning, Charlotte af Mecklenburg-Strelitz (1744-1818), blev et hit, selv om der var nogen, der ikke var særlig vilde med hendes begejstring for snus, som hun brugte tidligt og silde. Andre anså det dog for sofistikeret, og hvad folk end mente, så fortsatte hun. Faktisk havde hun et helt rum, der blev afsat til hendes store samling af snus-dåser.

Ingen kunne have vidst, at det arrangerede ægteskab mellem den tyske prinsesse med afrikanske aner og den engelske kong Georg III (1738-1820) ville blive en succes. Faktisk kunne man kalde det romantisk, for de to unge mennesker faldt straks for hinanden, selv om han kort tid inden forlovelsen havde været forelsket i en anden, han ikke kunne få, da hun ikke var af kongelig byrd. 

George og Charlotte blev gift i 1761, men først efter en vielse med stedfortrædere i brudens hjemland. Det hævdes, at de "konsumerede" deres ægteskab nærmest øjeblikkelig, selv om de ikke havde mødt hinanden før brylluppet. Hvad der end foregik, så forløb alting tilsyneladende godt, for dette blev starten på et lykkeligt ægteskab, hvor der produceredes 15 børn, hvoraf de 13 opnåede voksenalder. 

I en Netflix-serie fremstilles Charlotte som en barsk, ret hoven og dominerende kvinde, men det var hun slet ikke i virkeligheden. Ud fra, hvad jeg har hørt om serien, er der faktisk ikke meget, der ligner George III's og dronning Charlottes hof, som det var i virkeligheden. De var beskedne folk, der ikke skejede ud, hvilket gav ham tilnavnet "Bonde-George". Hun levede for sin familie og huslige sysler, hvilket vist ikke fremgår af Netflix-serien.

Charlotte havde hof-regler, der ikke gjorde det let for ambitiøse kvinder, at blive en del af inder-cirklen. Når man var kommet ind, måtte man desuden finde sig i, at der blev snakket husholdning og ikke politik. Sidstnævnte emne var ligefrem blevet forbudt for dronningen, da hun kom til England, og det passede hende fint, for hun havde ingen lyst til at deltage i palads-revolutioner eller politiske intriger. Med femten børn, hvis ve og vel hun fulgte nøje, har hun også haft nok at se til.

Ægteskabet med George var altså blevet en uventet succes, idet de to virkelig lod til at elske hinanden. Alt gik godt indtil 1788, hvor kongen blev syg. Det må have været, som om han blev forhekset, for pludselig blev den gode og milde mand voldelig og totalt rablende. Han overfaldt dronningen og deres ældste søn - den senere George IV - samt kom med vilde anklager om utroskab. Det fortælles, at dronningens hår blev gråt af bekymring, og at hun pludselig ældedes synligt. Den læge, Dr. Francis Willis, som hun tilkaldte, havde ikke andre ideer end spændetrøje og forskelligt andet ubehageligt af samme skuffe, og det hjalp ikke på kongens helbred.

George havde været hendes bedste ven, for de to havde haft et virkelig godt forhold med gensidig tillid og åbenhed, men nu blev han pludselig en uregerlig vildmand. Hun havde lukket sin soveværelsesdør for ham og holdt de mindste børn væk fra ham af sikkerhedsgrunde, fordi han jo havde overfaldet deres ældste søn og hende selv. Oven i disse problemer var der så  spørgsmålet om, hvem der skulle regere landet under kongens sygdom. Kronprinsen vandt en strid med sin mor, der ikke stolede på hans dømmekraft, og dette førte til en årelang "kølighed" mellem mor og søn. Kongen, der blev holdt indespærret på Windsor, rasede imod hende. Han var ikke længere den mand, hun havde elsket, og nok besøgte hun ham, men altid med en følgesvend, så hun turde tydeligvis ikke længere være alene med ham. En trist afslutning på et langt ægteskab, der sluttede med hans død i 1820, hvor han blev lagt til hvile ved siden af hende et års tid efter hendes død.

 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-9081893/Netflix-drama-Bridgerton-depicts-George-IIIs-wife-Queen-Charlotte-black.html 

 

https://aaregistry.org/story/englands-first-black-queen-sophie-charlotte-born/