Måger er mildt sagt anderledes end duer, der er forholdsvis høflige og tilbageholdende, selv om de er sultne. Når det gælder måger, så er de smarte, frække og helt uden skrupler: hvis ikke de får, så tager de selv!
OK, den var sulten, men det var isens ejer måske også
I dag havde jeg både frø (mest solsikkekerner uden skal) med samt brød i tern. Sidstnævnte var sådan set til både duer, måger, og hvad der nu ellers meldte sig, medens frøene ene og alene var til duerne. Da jeg kom, var mågerne ikke til at se nogen steder, medens det vrimlede med duer. Det passede mig fint, for jeg havde planlagt at først kaste frøene ud og derpå brødet, når mågerne viste sig. (At de kom, var jeg sikker på, for det gør de altid, når de ser duerne spise ....)
Min plan fungerede fint, indtil jeg smed brødet, for så udbrød der ragnarok: duerne, der havde fået frø, og som så ud til at have gjort rent bord i løbet af nogle minutter, havde også smag for brød. Jeg så mange vandre afsted eller flyve med en brød-firkant, men det gjorde mågerne også. Tænk, de frække fyre for frem og tog - i bogstaveligste forstand!!! - brødet ud af næbbet på duerne!!! Det så sjovt ud, men det var immervæk frækt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar