Mary Delany (1700-1788) havde på det tidspunkt af sit liv, som dette portræt stammer fra, udrettet en del mht både almindelige og ikke-sædvanlige kvindelige sysler. Hun blev født i England, hvor hun stadig har ry for sine botaniske tegninger, håndarbejde, breve, "paper-mosaicks" og "bluestockings"-ideer. Under sine studier fik hun, der var meget musikalsk, også kontakt med Handel, men hendes families overordnede planer for hendes fremtid var, at hun skulle knyttets til hoffet gennem sin tante, Lady Stanhopes, kontakter.
Sådan set en udmærket plan, der imidlertid gik i skuddermudder, da dronning Anne som den sidste af stuarterne døde i 1714, og der derefter kom en hanoveranier på tronen som den første af seks fra dette nye dynasti, nemlig George I (1714-27). Under sin oplæring til hof-tjeneste blev Mary undervist i engelsk, fransk, historie, musik, håndarbejde og dans. Altså en passende uddannelse for en fin, ung pige fra dengang, hvor de mest realistiske fremtidsudsigter bestod i et godt ægteskab, dvs. med en mand af stand, der kunne forsørge hende og måske også skaffe hendes familie gode forbindelser.
På grund af familiens fejlslagne planer for Marys tilknytning til dronning Annes hof samt visse sørgelige finansielle realiteter efter tronskiftet blev den på det tidspunkt 17-årige pige gift med den fyrre år ældre Alexander Pendarves, der var parlamentsmedlem. Det blev selvfølgelig ikke nogen dans på roser for den unge kvinde, især ikke da hendes påtvungne ægtemand blev så plaget af gigt, at han begyndte at drikke voldsomt. Da han pludselig døde i 1725, viste det sig oven i købet, at han ikke havde ændret sit testamente efter brylluppet, og at hun derfor ikke arvede, hvad der nu var tilbage i hans bo.
Alexander Pendarves
Efter dette sørgelige ægteskab fik Mary som enke imidlertid nye muligheder. Som ugift kunne hun ikke bevæge sig frit i samfundet, men det blev anderledes for hende i hendes enkestand. Reglerne for god kvindelig opførsel skiftede, da hendes mand døde, og hun følte sig tydeligvis fri, selv om hun var fattig, ikke havde sit eget hjem og var nødt til at bo hos slægtninge. På et tidspunkt mødte hun botanikeren Joseph Banks gennem en velhavende og kulturel veninde, hertuginden af Portland. Dette møde gav hende fornyet inspiration til sine blomsterbilleder, og hun gik i gang med plante-avl, malede og tegnede planter samt brugte dem som motiv for sine håndarbejder.
Hun var forarget over de samfundsforhold, der tvang kvinder til at lade sig forsørge gennem et ægteskab, men giftede sig nu alligevel for anden gang i 1743, denne gang med en irsk præst, Dr. Patrick Delany. Han var en helt anden type end hendes første mand og var heldigvis også interesseret i botanik og havearbejde. Det betød, at han bl.a. opmuntrede hende i hendes kunstneriske fremstilling af planter, men som 78-årig blev Mary endnu engang enke, denne gang efter et 25 års lykkeligt samliv med en mand, som hun virkelig var på bølgelængde med.
Det, der først og fremmest gjorde, at hendes navn stadig huskes, var hendes blomsterbilleder og papirklip. Folk sendte hende blomster, som hun producerede billeder og papirklip af, indtil hendes syn blev forværret omkring ti år efter hendes anden mands død, dvs. i hendes sidste leveår.
Hendes familie havde altså oprindelig drømt om en karriere for hende ved dronning Annes hof, og det fik hun som sagt ikke. Sjovt nok var hun heldigere med det nye, hanoveranske kongehus, for hun blev god ved med George III's dronning, Charlotte, og underviste kongeparrets børn i botanik og håndarbejde. Dronningen sørgede også for, at hun fik et lille hus samt en pension på £300 om året, hvilket dengang var en betragtelig sum for en enlig kvinde.
En mindetavle over den flittige og talentfulde dame kan ses i St. James's Church, Piccadilly, og hendes ti-binds "Flora Delanica" er nu på The British Museum. Hun mødte og omgikkes også mange af tidens kendte personligheder som f.eks. Frances Burney, Sir Joseph Banks og Jonathan Swift. Hendes efterladte "Autobiography and Letters" I-VI, red. af Lady Llanover, har givet eftertiden et interessant billede af det liv, hun og hendes samtid levede.
https://thegardenstrust.blog/2018/07/07/mrs-delanys-petticoat/
http://numberonelondon.net/2019/01/a-legacy-of-needlework-mrs-delany/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar