Boobytrap: "Gud skabte mig sådan, så det er hans skyld, at jeg gør, som jeg gør ..."

lørdag den 2. januar 2021

"Gud skabte mig sådan, så det er hans skyld, at jeg gør, som jeg gør ..."

Jeg har haft den interessante, men meget ubehagelige oplevelse at se optagelser af politiforhør med en af USA's flittigste kvindemordere, nemlig Samuel Little (1940-2020), hvor han gudhjælpemig sidder og onanerer, samtidig med at han med glæde fortæller om sine "bedrifter" som kvindemorder. Man ser ham blive kørt ind i forhørslokalet i en kørestol, som han så forlader for at vakle hen til det bord, hvor politiet sidder parat til at forhøre ham. Grunden til, at han skifter plads, er den, at hans hænder er skjult under bordpladen. Betjentene, der har "fornøjelsen" af at forhøre ham, fortæller imidlertid til kameraet - men ikke til Little - at de ved, hvad der foregår under bordpladen, så det er en besynderlig situation, hvor massemorderen udnytter politiet til at skaffe sig en spiller gennem sin nydelsesfulde genfortælling af de enkelte mord.

Han husker disse afskyelige mord som en form for gensidigt forhold mellem ham og de enkelte kvinder, hvis liv han har taget. Derfor bliver han også meget vred, når nogen antyder, at der indgik voldtægt i forbrydelserne. Sådan ser han det slet ikke, og da det også blive antydet over for ham, at de myrdede kan føle had imod ham efter døden, så siger han selv, at de skam er hans venner. Han oplever altså på en eller anden forskruet måde forholdet som "gensidigt". At han tager deres liv uden hensyntagen til deres individuelle ønsker og fremtidsdrømme er i mine øjne det samme som at behandle dem som værdiløst affald, men sådan ser han det slet ikke. Manglen på respekt for deres individualitet er horribel, men intet kan tilsyneladende få ham til at se det på den måde. For ham er de ting, der er der for hans skyld, ikke for deres egen.

En af hans største fornøjelser er at tegne sine ofre, som han husker dem, og det lader til, at han ikke har glemt én eneste af de 93 kvinder, som han selv påstår at have myrdet. At der kan være flere, er der ingen tvivl om, men han kan også have overdrevet antallet for at prale af sin "succes" som morder. Politiet har forekøbig knyttet ham til omkring 60 mord, men han nåede kun at blive dømt for at have myrdet en brøkdel af disse mange kvinder.

Littles vrangforestillinger udtrykkes meget godt med hans bemærkning om et af mordene: "You know that she's fighting for her life, and I'm fighting for my pleasure." Hans lyster og hans drifter kommer først, og det er en fremmed tanke for ham, at andre ser det anderledes.

At han overhovedet kan få den tanke, at disse kvinder så at sige forærer ham deres liv, er grotesk, men sådan så han det åbenbart. Når man går ham nærmere på klingen siger han, at Gud har skabt ham "sådan", og at det er hans skyld, at han gør, hvad han gør. Han fornægter altså at have et moralsk ansvar for sine handlinger.