Den franske Epstein-medarbejder

 

En hæslig forsamling af folk, der udnyttede andre mennesker, som om det var deres ret, ligegyldigt hvad. Flere af dem udviste den samme form for menneskeforagt uden for kredsen, nemlig i deres velkendte, publicerede privatliv, og de har simpelthen opført sig som svin livet igennem. At Jeffrey Epstein døde, før han for alvor fik munden på gled, må have været en lettelse for mange af dem, og intet får mig til at tro, det var et selvmord, for hvorfor var hans celle forsynet med elleve (11!!!!!) lagner??? Meget mystisk og totalt uforklarligt, hvis ikke man ser dette overflod af lagner som en stærk opfordring til selvmord eller gode midler til at camouflere et mord.   

En af dem, der hørte til Epsteins inderkreds, var den nu fængslede franske mode-agent, Jean-Luc Brunel (født 1946), med tilnavnet "Catwalkens konge". Hvis der er nogen, der har omgivet sig med smukke damer, så er det ham, og han praler selv af at have skabt nogle af de kendteste modellers karriere, hvilket bl.a. gælder Jerry Hall og Christy Turlington. 

Som han sidder dér som en sultan med sit harem, er det let at tro de anklager, der i 1988 fik CNS til at lave en 60-Minutes-dokumentarudsendelse om mange påståede overgreb. Adskillige modeller har fortalt, hvordan han bedøvede og derpå voldtog dem, hvilket han dog benægter på det kraftigste. Da det kom til stykket, ignorerede han og hans advokater uden videre anklagerne, så han er aldrig tidligere blevet retsforfulgt for disse påståede overgreb. Noget, der måske bliver rettet op på med den nye sag, hvor han anklages for ikke bare at være en nær Epstein-ven, men også en meget aktiv medarbejder i hans prostitutionsring. Således lader det til, at han hørte til den absolutte inderkreds, fordi han angiveligt skaffede piger til videredistribuering blandt de velhavende kunder.

Brunel med Epsteins "bordel-mutter" og nære ven, Ghislaine Maxwell

Flere har fortalt, at Brunel på et tidspunkt gav Epstein tre 12-årige piger som "fødselsdagsgave", men påstanden stammer oprindelig fra et af Epsteins ofre, nemlig Virginia Roberts-Giuffre. At Brunel - ligesom bl.a. T. Rump, prins Andrew, Clinton, etc., etc. - senere har forsøgt at lægge afstand til Epstein og hans lyssky foretagende siger nærmest sig selv, men den går bare ikke: Jean-Luc Brunel er noteret 25 gange i Epsteins private fly-noter, og han besøgte ham mere end 70 gange, da han sad i fængsel i 2008. Selv benægter han alt kriminelt i forbindelse med hans og Epsteins bekendtskab. I 2015 påstod han over for The Guardian, at han havde afbrudt al kontakt med ham, fordi "denne kostede ham forretningsmæssigt".   

I sin tid blev Brunels model-agentur MC2 i Miami oprettet med finansiel hjælp fra Epstein, men det fortælles, at selv gentagne henvendelser ikke førte til, at man fik udtalelser i sagen. På et tidspunkt kom der dog det svar, at Brunel ikke længere var involveret i agenturet, selv om han i 2015 anførte, at han ejede det. Altså lusk og fiduser på et højt plan, der formentlig vil gøre det meget vanskeligt at nå frem til en bare tilnærmelsesvis troværdig redegørelse. Også fordi Epstein jo på belejlig vis døde, før sagen var fuldt udredt ....

https://filmdaily.co/news/maxwell-brunel-photos/

 

https://www.forbes.com/sites/lisettevoytko/2020/07/15/ghislaine-maxwell-is-secretly-married-heres-everyone-shes-reportedly-dated/?sh=1ad1161e74c5 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-8362601/Bill-Clinton-confessed-Jeffrey-Epstein-slept-Monica-Lewinsky.html

https://www.washingtonpost.com/politics/like-jeffrey-epsteins-accusers-justice-has-been-elusive-for-women-allegedly-abused-by-his-modeling-agent-friend/2019/08/17/d0f0c31c-bf6d-11e9-aff2-3835caab97f6_story.html

 

https://www.thecut.com/2019/07/what-modeling-taught-me-about-jeffrey-epstein.html

 

https://www.economist.com/asia/2021/01/14/sex-with-12-year-olds-is-legal-in-the-philippines?utm_campaign=editorial-social&utm_medium=social-organic&utm_source=facebook&fbclid=IwAR1oagRxakci8BFZlpThleaUONSynWYSW3ug8qf7qrOxtup6zA9hNNllY4o 

 

Lidt om kysse-øvelsesattrappen og andre mystiske stykker legetøj

OK, OK, dette er mere komisk, end det er noget andet. Dog må jeg sige, at det går lidt for vidt, når fabrikanterne ligefrem navngiver læberne. Desuden er det en løgn, når der står "It Is the whole Face!", for det er tydeligvis kun læberne samt næsen. (Om der gemmer sig flere legemsdele bag pap-skiven, vil jeg dog lade usagt).

"Practice bombing, improve your score ..."? Altså!!!! Ikke lige den slags lege, vores verden har brug for. Jeg tør dog vædde med, at dette usmagelige "legetøj" har solgt godt, især hvis det kom på gaden på et tidspunkt i historien, hvor der rent faktisk blev bombet og dræbt. Noget, der dog ikke gør det mindre ubehageligt.

Hva', har børnene også skullet lære at gå på bar??? Nok skal den form for voksen-hygge ikke forties, men ligefrem lave legetøj, der kan forberede de små på bar-livet, er nu efter min mening at gå for vidt.

En bekymret voksen protesterer kraftigt imod denne form for "ande-ridt", hvilket nok skyldes, at det får ham/hende til at tænke i erotik. Tjah, hellere erotik end bomber og barer ....

Blikket

Ojnene er sjælens spegl - sådan da, for netop engleblikket kan godt skjule en dårlig samvittighed over noget, man har gjort. Den klip-klapper, der ligger ved den lille hvalp, hører f.eks. ikke til dens legetøj, og den ved det godt, men regner med, at det går alligevel. 

Blå øjne med et godt, ærligt blik? Næh, for disse øjne tilhører den russiske massemorder og kannibal, Andrei Chikatilo (1936-1994), der myrdede mindst 43 mennesker. Ud fra dette billede ville man måske ikke fornemme "noget", men der er andre, hvor han virkelig ligner det, han var: en gal mand! 

Spørgsmålet er så, om det er en illusion, at man kan aflæse blikket og på den måde identificere de gale og farlige, der omgiver os, hvor vi end færdes. Det er der dem, der mener, selv vakler jeg noget, for midlet er ikke ufejlbarligt. Noget, der selvfølgelig betyder, at man kan komme til at udpege en sær eller usympatisk, men uskyldig person som både det ene og det andet. Vi kan måske ikke lide vedkommende og ser derfor ham/hende i et bestemt lys. Det gælder f.eks. sygeplejersken, Jane Toppan, der ligner en ærlig og karakterfast kvinde, hvilket hun vel også var - ud over at hun var morderske. De store, brune øjne og det milde udtryk gør nemlig, at man tager hendes karakter for pålydende: sygeplejerske = et godt menneske .....

Et sådant ansigt indgyder tillid, hvilket var meget beklegeligt for alle dem, hun myrdede - med velberåd hu og derfor uden anger.

Den spanske digter Gustavo Adolfo Bécquer (1836-1870) sagde i sin tid, at den, der kan tale med øjnene, også kan kysse med dem. En fascinerende tanke, men en noget overdreven forestilling, også når man ser hans portræt, for virker han helt tilforladelig? Njahhhh ....

Ifølge andre er øjnene "det punkt, hvor kroppen og sjælen mødes." Hvis vi ser nogen - eller noget - der tiltrækker os, udvider vore pupiller sig og sladrer dermed om vore følelser. Øjnene reagerer også i situationer, hvor vi overraskes eller skal koncentrere os i særlig grad. Dvs. at de måske ikke ligefrem er sjælens, men dog psykens spejl. De ser indad og kommunikerer så udad og gør det nemmere for andre at aflæse vore følelser. Meget sært, men ikke så underligt som det mysterium, at vi kan fornemme, hvis nogen ser på os, og at vi også opfatter et blik som et angreb, hvis de nidstirrer os. 

På det bevidste plan ved vi det måske ikke, men underbevidstheden fortæller os, at vi er i fokus for en andens interesse, god eller dårlig .....

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=blikket

 

https://udforsksindet.dk/laese-foelelser-i-oejne/ 

 

Maine Borgiaen Mary Cowan

En statelig dame, der ikke umiddelbart ligner det, hendes tilnavn Maine Borgian udtrykte, og som hun var, nemlig en serie-morder: Mary A. Cowan (1863-1898). Masser af mænd har gjort meget værre ting, men det kan ikke nægtes, at Mary tog livet af mindst syv mennesker, hvoraf to var hendes ægtemænd. Faktisk havde hun allerede udset sig et nyt offer, da hun blev afsløret, nemlig hendes tredie mand, men han slap med livet i behold, medens hun blev sendt til Maine State Prison, hvor hun døde nogle år efter, angiveligt af naturlige årsager. 

Mary og hendes første mand, Willis Bean, havde store planer. Han ville skifte job fra landmand til læge, hvilket var en ide, der tiltalte hans kone, der drømte om en højere social standard. Sagen var bare den, at de manglede penge, bl.a. fordi de havde tre mindreårige døtre. Da den yngste datter blev fundet død, reagerede hendes mor på en mærkelig, følelseskold måde, der tiltrak sig opmærksomhed. Sørgede hun ikke? Næh, sådan virkede det ikke, og det fik folk til at undre sig. Hvordan gik det til, at ikke bare den lille pige døde af en mystisk mavesygdom, men også hendes to søstre? Det forbavsede folk, men efterforsket blev det nu ikke ....

Willis var fast besluttet på at blive læge, så han tilmeldte sig et meget, meget tvivlsomt institut, der solgte diplomer for $25. Altså ren og skær svindel, som han muligvis var for uvidende til at gennemskue. (Til min STORE undren kan man faktisk stadig købe sådanne eller lignende diplomer i USA: https://www.getfastdiploma.com/University-of-Winchester-fake-degree.html) Denne "storslåede" plan gik imidlertid i vasken, da systemet pludselig blev erklæret for svindel. Noget, der dog ikke afskrækkede Willis og hans ærgerrige kone, for de rejste til en anden stat, hvor det endnu ikke var ulovligt at købe sig til en eksamen. Kort tid efter at de var tage afsted, fik Willis forældre imidlertid den sørgelige besked, at deres søn var død af den samme besynderlige mave-sygdom som hans og Marys tre små piger havde haft. 

Som nyslået enke slog Mary sig ned på sine svigerforældres gård, og efter forskellige former for fiddelihut solgte hun en gård, som Willis havde købt lige inden deres afrejse, men som retteligen tilhørte hans forældre. "Rig som en trold" med $2,000 på lommen giftede hun sig igen, denne gang med en arbejder , der dog hurtigt døde på præcis samme måde som hendes første mand samt tre døtre. Fidusen ved dette dødsfald var formentlig, at han havde en livsforsikring, der kunne fore hendes lommer med flere penge. Dér forregnede hun sig dog, for han havde ikke betalt til den, hvilket betød, at den ikke indbragte noget ved hans død.

Ganske få måneder efter hendes anden ægtemands død giftede hun sig igen, denne gang med en enkemand ved navn Elias Cowan, der havde en gård og en 8-årig søn. På mystisk vis brændte gården ned til grunden kort efter brylluppet. De gode og hæderlige naboer, der kom styrtende for at redde familien ud af ilden, fandt en masse af parrets ejendele pakket ind, parate til at blive båret væk fra de brændende bygninger, hvilket mildt sagt virkede underligt. Ikke nok med det, men Marys stedsøn blev minsandten også ramt af den samme mave-sygdom som to af hendes tidligere ægtemænd samt hendes døtre! Barnet døde, men denne gang faldt hammeren, for efter begravelsen blev han gravet op igen og obduceret. Hvad fandt man? Enorme mængder arsenik, hvilket nok ikke kom bag på dem, der havde fulgt Marys "karriere" gennem flere år. Hun truede alle, der ville mistænkeliggøre hende, med sagsanlæg, men anholdt blev hun og derpå dømt til livstid i fængsel. Noget, der dog ikke forhindrede hende i at give interviews, hvor hun stadig bedyrede sin uskyld samt sin tro på, at hun ville blive fri en dag. Det skete dog ikke, for hun døde i fængslet i forbindelse med en mystisk fødsel af et barn, der også døde, eller som var dødfødt.

https://www.findagrave.com/memorial/82040802/mary-bean-cowan

 

and Wikipedia

Et af mine gamle eventyr på engelsk: "Tommy Drumstick"

 

The I-Was-Never-Here-Troll/Elf:

Maybe you don't know this, but some elves are rather creepy characters. Yeah, they can both creep and shrink and fly and land everywhere and sometimes they do all of it to mock you because they love to make nice kids naughty. Some even set out to deliberately harm people in a serious manner, but most often the fairy-codex of not killing humans makes them stop and then all their exploits turn into teasing and mockery. Not that that is much more pleasant because they sure are adept at no matter what they set their minds to do ....
One of the nastiest elves was little Tommy Drumstick. He had legs that moved so fast that it made him look like a I-Was-Never-Here-Creature and those are to be feared. When they don't like someone in the world of the humans they move in on them to disrupt their lives as much as they can and their fastness makes them virtually invisible so they are never caught. Actually, nobody would know they existed if it hadn't been for me telling you this right now.
Well, Tommy Drumstick was almost as fast as those guys and he was just as mean. His idol was Virgil-I-Was-Never-Here and he was the meanest human-torturer that ever was born so now you know whom he saw as the master of his teasing-craft. Just like his idol Virgil he sometimes didn't like a child for being too polite and nice so he went pinching the poor one until he or she got angry and neither nice nor polite anymore.
This was exactly what happened to Tina who was sweet as a doll, never did anything she wasn't supposed to do. Also she was very, very pretty. All the grown-ups adored her for being both pretty and nice, but Tommy Drumstick hated her for those very same reasons. He began to mess up her doll's house, ripped off the heads of some of her dolls and even bit the cat in the tail so that she was blamed for pinching it which was something she would never do.
Now, you must know that this cat belonged to Tina's sister Virginia who was 14 years old and at this time of her life was extremely preoccupied with her looks. Especially her hair made her very proud, and she washed and brushed it so often that it was a wonder it didn't come right off her head. Oh, but see that was exactly what happened. One day when her cat got pinched and bit to such an extent by Tommy Drumstick that the poor animal jumped at her she came to brush her hair too vehemently and off flew a big lump of it. All this fastness with brush and hair and movements scared the poor cat so much that it went at her once again and scratched her. Had Tommy Drumstick not been that fast she might have seen him standing there, laughing, but now the sound of his laughter just sounded like the wind blowing and the only one around was Tina. Yes, poor Tina was blamed for pinching the cat who ruined her sister Virginia's hair, and nothing could make the family believe that she hadn't done it.
"I don't know what to do," their mother cried on the phone to her mother, the beloved grandmother of the girls. "All of a sudden Tina is getting so unruly and Virginia is crying out her eyes over her hair. She is sure that no boy shall ever notice her the way she looks."
Her mother was a very tender and motherly woman who loved her two grandchildren very much so she got worried and decided to go visiting to see what was going on. The first she noticed was that everyone except the father of the girls were crying. All those tears made the rooms quite damp and, as we know, the dampness does something to old eyes like hers: Suddenly a movement in the atmosphere became visible. It looked a little like a flickering of a candle and she noticed it - and not only did she notice it, no, she remembered something from far back in her own youth. You see, she too had been a child, but it was very long ago. Still, a child she had been and she had known Tommy Drumstick when she was five and he was five hundred years old.
When the flickering happened once more and she saw the cat jump because he pinched it she said the secret word she had learnt such a long time ago and she repeated it three times: "Drumstick, Drumstick, Drumstick!" All the flickering stopped at once and a thin, timeless voice spoke out: "Yes, I'm here, who are you?"
"Drumstick, you naughty boy, don't you recognize me?!! Well, I'm Beatrice, your pal from some years back."
"What?! How can you - old as you are - be Beatrice? You are a foul pretender, so I better pinch you too."
"Hehehe - Go ahead, Tommy," she said laughing, "and then I shall .... no, that's too cruel even for you ...."
"How can you, old as you are, be Beatrice who was the loveliest girl in all the world? No offence, but you sure don't look like her."
"I am, none the less, Beatrice, and I remember us having much fun many years ago, but now you're being naughty, bothering my grandchildren and the innocent cat who never-ever scratched anybody before now ..."
"Grandchildren??!! No, that can't be, they are much too orderly to be related to my dear pal, the wonderful Beatrice."
"Yes-yes, I know what you mean, but their orderliness is from their father's side of the family. I assure you that my side isn't like that. We come from a long line of pirates and actors which makes us quite different. However, although much too pretty and prudent, I still love them and you are not to bother them ever again."
Tommy Drumstick thought all this over then he said: "Well, one of your granddaughters has become near bald and the other one is growing more and more angry so now they are not what you and all the other grown-ups like the most."
"Bald? Yes, but only temporarily and it's only good for her to be less vain. Life isn't about hair, you know. As to the little, angry one then she needed some fire in her personality because she really was too nice for her own good. Some naughtiness is constructive and she didn't have any, only prettiness and good manners."
"Ah, then maybe you thank me?"
"No, you monster-dear, you lovely demon, but I would like to kiss you."
"What?!!! Kiss me, but you're all wrinkled-up, yes, sort of crinkled!!!"
"And so what, at least I'm not invisible like you ..."
Tommy Drumstick flew up in the air and landed on her left shoulder and here he sat while he kissed her cheek three times.
"I better kiss you instead of you kissing me," he said, "I think that's the safest ..." All of a sudden he looked quite scared. "Yes, I might catch you and keep you as a pet," Beatrice said, chuckling with laughter. "And now you are to behave and be a good elf. Fly off and stop bothering my family."
"OK, I shall leave them be. Also because I need some more courses in the art of I-Was-Never-Hereness and Virgil - my idol - has accepted me as his first fairy-pupil."
"Splendid - I suppose," Beatrice said, a bit worried, "but no matter what, you're never to come back here, or else .... well, I know how to stop you Mr. D ...."
"Yes, well .... oh, what a bore you have become, Beatrice. You were such fun in the old times of us teasing your entire family. Do you remember ....?"
"Oh yes," she said in a sort of melancholy voice, "all too well. My poor parents, not to speak of my grandparents ...."
"Those were the days," he said - and then he flew off and was never seen again in that family. However, he proved to be a very diligent and adept pupil so before long other families had excellent proofs of his new skills in I-Was-Never-Hereness ....

Jamen, man sidder da på kvinder, ikke?

Pludselig får det gamle udtryk "at sidde på nogen" ny betydning, og det er faktisk væmmeligt at se en kvindekrop udnyttet på denne nye måde. Kvindens krop er i forvejen blevet misbrugt på alle mulige måder, der involverer kød og blod, men her er det altså mere ideen om kvinden som krop, det gælder. Og ja, kvindens runde former gør sig godt i kunsten, men det er ubehageligt at se nogle af disse kunstværker og møbeldesign, fordi man som kvinde forbinder dem med en ægte, historisk kvinde-undertrykkelse, der netop går på begrebet "at sidde på nogen". Netop dette design kan dog også ses som en billedgørelse af begrebet "kom i min favn", fordi stolens form ligesom åbner op for en omfavnelse, og så udtrykker det ikke en total undertrykkelse.

Vist ikke ligefrem en behagelig stol, for rygstøtten er næppe optimal, men den udtrykker en tanke, der ikke er direkte frastødende. I stedet for udelukkende at gå på kvindekroppen som sex-symbol, viser den en anden side af kvindens potentiale, nemlig som mor: "Kom og sæt dig på mit skød" ....

Disse stole forekommer mig ekstremt ubehagelige, for dels udtrykker de en voldsom nedvurdering af kvinder og et kønsmæssigt misbrug, dels kombineres disse forsyndelser med en racemæssig nedværdigelse, der også er en del af de historiske fakta, vi ikke kan ignorere. Der er sket mange veldokumenterede overgreb og igennem historien, og stolen virker derfor som en hån, hvor man kommer salt i såret ....

Der er afgjort folk, der vil synes, at dette er et "morsomt" design, og dem hører jeg altså  ikke til. Jeg synes ikke om noget, der i den grad forvandler levende menneskers kroppe til et attribut. Er kvinden sin barm, sin numse eller sin vagina - eller måske sin hjerne? Næh, hun er mere end som så, for ligesom manden er hun en helhed, og det skal respekteres.

Jeg må dog indrømme, at stole lægger op til komiske designs, og at numsen unægtelig helt automatisk melder sig som inspiration.

 

https://www.trendhunter.com/slideshow/human-furniture 

 

 

Lidt om en upåtalt Corona-bivirkning

 

Det skulle ikke undre mig, om fødevareproducenterne har spillet en rolle i denne evighedsmaskine af forbrug, for menneskers (og dyrs) umættelige trang til at fylde deres vomme må give en god indtægt. Mad er ikke bare nødvendigt for at opretholde livet, men det fungerer også som trøst og opmuntring i svære tider med kærestesorg og/eller andre former for modgang. I Coronaens tid kan lidt guf føles som en nødvendighed, hvilket unægtelig kan få utilsigtede, men logiske følger.

Dette gudinde-billede viser et fortidigt kvindeideal, der ikke ligefrem udstråler sundhed. Dengang var det sikkert fint at se sådan ud, men det er det ikke længere. Dels er det imod de moderne idealer for kvindelig skønhed, dels er det jo altså usundt at være så svær. Mon hun bevægede sig? Går hun tur? Tjah, fornemme folk blev jo ofte båret af slaver, så det gjorde hun næppe, hvilket selvfølgelig ikke har gjort situationen bedre.

En ting er, at nogen godt kan lide kraftige personer af det modsatte køn, noget andet at denne begejstring ikke gør det sundere for den med de fyldige former. Dybest set er det irrelevant, hvad andre mener, hvis man tænker på sit liv og helbred i stedet for at være en slave af en deres idealer.

En humoristisk tilgang til problemet skal ikke forskønne det, for det er og bliver mindre godt at være alt for overvægtig. Jeg holder ikke med den åleslanke Wallis Simpson, der sagde, at en pige aldrig kan blive for tynd, men jeg synes heller ikke det er godt, at disse nærmest fortløbende Corona-lockdowns lukker folk inde med en farlig trøst i form af sukker-varer eller alkohol. Det forekommer mig ikke usandsynligt, at mange vil ende med en depression eller få andre psykiske problemer, medens nogle sidder tilbage med en ny overvægt, der ikke lige er til at komme af med igen.

Sukker-hunger er noget møg, og det kan sikkert få nogle til at gå grassat i kage-orgier. Det er på alle måder meget uheldigt, for det kan jo også føre til alvorlige helbredsproblemer som f.eks. sukkersyge, kredsløbsforstyrrelser og andet.

Det er lettere sagt end gjort at lade guffet være, når sjælen kræver sit, og der ikke er andet at give den. Bare at stå imod uden alternative midler til glæde og fornøjelse er ikke let - og i nogle tilfælde slet ikke muligt ....

https://www.bbc.com/news/uk-northern-ireland-55698214