"Take the toys from the boys ...."
I 1791 blev det skrevet ind som en tillægsparagraf til USA's forfatning, at personer i USA har ret til at eje og bære våben. Denne ret har gang på gang været det, visse amerikanere har kæmpet mest for at bevare. At få frataget retten til at bære våben er for dem et forfærdeligt overgreb, medens det for de fleste uden for Amerika er det eneste fornuftige i et land, der er så præget af mord og vold som det amerikanske.
Reglerne veksler fra stat til stat, men går generelt ud på, at i dag kan alle over 18 år købe geværer, men ikke håndvåben. Sidstnævnte kan kun købes af borgere over 21 år, og der er visse restriktioner for tidligere dømte personer. At disse love ikke forhindrer hverken yngre borgere eller kriminelle i at skaffe sig våben af alskens art ved man jo, for tilgængelighed af noget kræver bare en medhjælper af den rette beskaffenhed mht. alder og hidtidig lovlydighed. Vil man have et våben og har pengene til at betale for det, så får man det. Noget, der den ene gang efter den anden har spillet en rolle i det specielle, triste amerikanske fænomen, skoleskydninger.
Under mødet efter en skoleskydning i 1818 var et af dengang præsident T. Rumps beskeder til de fremmødte, at en del
af problemet kan løses ved at sørge for, at skolelærere bliver trænet i
og udstyret med våben. Efter hans mening skal det altså være slut med at skoler er "gun-free zones", hvilket er noget, han mener får forbryderne til at føle, de
har frit spil. Kort sagt: med republikanerne er Det Vilde Vesten aldrig langt væk ....
En grotesk situation, der virker som en hverdags-oplevelse for disse to kvinder
Dette er vores danske våbenlov, som jeg finder ganske fornuftig:
§1
Det
er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil
bemyndiger, at indføre eller fremstille, herunder samle: - 1) Skydevåben
samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af
konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,
- 2) dele,
der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben, og som
er væsentlige for anvendelsen af våbnet, herunder aftagelige magasiner,
bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og
tromler.
- 3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
- 4) håndgranater,
bomber, miner og lignende våben, der virker ved en gennem eksplosion
fremkaldt trykvirkning eller udslyngning af smålegemer,
- 5) patroner,
ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved spredning af
stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller
irriterende i kortere tid efter eksponeringen,
- 6) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande),
- 7) armbrøster og slangebøsser,
- 8) signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,
- 9) lyddæmpere, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben,
- 10) optisk
elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk
lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til
montering på skydevåben eller armbrøster.
Alt det dér med at velsigne våbnene burde Kirken og dens forskellige repræsentanter føle sig for gode til, men det gør de ikke ....
PARKLAND, Fla. (CBS12) — Family members,
friends, and community members all mourn the loss of the 17 lives
claimed in the Marjory Stoneman Douglas High School shooting, 2018 - OK, fint nok, for det bør der også sørges over, men fakta er, at det sker om og om igen, og at det er sket rigtig mange gange tidligere ....
Nikolas Cruz, 19 år gammel og tidligere elev på den skole, hvor han skød andre
Når man læser om den ene episode med massedrab på uskyldige skolebørn, så undrer man sig over, at ud af de 250 registrerede skyderier er der kun 9, der involverer kvindelige skytter. Eksperterne siger, at seriemordere og andre, der dræber, næsten altid er mænd. OK, det lader til at være rigtigt, men det er dog mit indtryk, at pigerne er der, men at de for det første ikke benytter sig af så synlige metoder som mændene, og at de jo ikke begår direkte sex-relaterede forbrydelser. Kærlighed og sex kan styre deres handlinger, men de ligger nu engang ikke på lur efter mænd og gør det ved dem, som mænd gør ved det kvindelige køn.
Brenda Spencer er en af de få kvindelige skoleskydere. Hun sårede 8 børn og dræbte to voksne, der forsøgte at hjælpe børnene. Efter at have affyret sådan ca. 30 skud, barrikaderede hun sig hjemme hos sig selv, hvor hun bl.a. tilbragte tiden med at ringe til en journalist fra "The San Diego Union-Tribune", som hun fortalte, at skyderiet var sket, "fordi hun ikke kunne lide mandage, og at det her gør dagen mere tålelig". Da man fik hende ud af huset ved at love hende et Burger King-måltid, fandt man en masse øl- og whisky-flasker, men sært nok virkede hun ikke beruset.
Sikke en omgang fis!!! Håber sandelig for Brenda og hendes omgivelser, at hun er blevet meget klogere siden da ....
Når det kommer til mænd, så er der som sagt en lang, mandlig historie af vold og overgreb, og det er, som om disse skoleskydere bare udlever den gængse myte om mandlig styrke og aggression. At gribe til våben er i hvert fald noget, vi helt naturligt forbinder med mænd, og man må spørge sig selv, om det er et biologisk karaktertræk. Det er da muligt, men hvis det gælder skoleskydere, så virker det, som om det hænger sammen med deres livsfase: de er teenagere, og hormonerne rumsterer i dem.
Der er dog en anden forklaring, som jeg tror mere på: Mænd er op igennem historien blevet rost for og har høstet fordele ved aggression, så det er blevet en del af deres samfundsbestemte rolle. Dermed er det også blevet inkorporeret i deres selvforståelse at slås dér, hvor de føler, det er berettiget. At det så bl.a. har ført til de sørgelige 250 tilfælde af skoleskyderier i USA, men ikke nær så mange andre steder må være en følge af den amerikanske våbenlovgivning. Meget trist og noget, der virkelig bør gøres noget radikalt ved, nu hvor T. Rump er væk ....