Kvindelist og beslutsomhed

Biblen er først og fremmest fuld af skønne og ofte også morsomme historier om vilde, særdeles utroværdige, men ganske underholdende begivenheder. En af disse er historierne om Moses fra ca. 1000 år før vores tidsregning. Han kunne angiveligt alt muligt underligt, og fik f.eks. sit folk ud af Ægypten ved at dele vandene i Det Røde Hav. Desuden hentede han efter sigende også tavlerne med de ti bud ned fra Sinai-bjerget. Altså en fantastisk mand, der udrettede en masse spændende ting - næsten uden at forarge Gud, men også kun næsten, for der var jo dengang, hvor han havde undladt at få sin søn omskåret. Den slags ser Det Gamle Testamentes gud, Jahve, ikke på med milde øjne, og han opsøgte familien for at dræbe Moses. "Fru Moses", nemlig Zipporah, reddede imidlertid situation ved egenhændigt at omskære sønnen med en skarp sten, så pagten mellem Abraham og Gud også kunne fuldbyrdes for deres familie. Alt sammen mere end besynderligt for vores generation, men samtidig interessant, fordi det fortæller om den gældende forestilling om fortidens gudfrygtighed. Det med omskæringer og forhudens fjernelse blev i hvert fald set som meget vigtig, selv om det virker højst mærkværdigt på os. Denne skik er ikke engang opgivet alle steder, hvilket bare gør den endnu mere underlig ....

Ja, striden om forhuden og dens berettigelse i et religiøst samfund er noget af det særeste, man kan forestille sig, og jeg forstår godt Moses, der undlod at få sin lille søn skamferet på den måde. At fruen gjorde det, skyldes jo kun, at hun ville redde sin mand og resten af familien.

Alle Moses' utrolige bedrifter har det med at overskygge kvindernes indsats, selv om det var dem, der reddede ham den ene gang efter den anden. Første gang var, da han var en lille baby, og hans mor lagde ham i en sivkurv for at skjule ham blandt sivene. Hvis ikke hun havde gjort det, ville han som alle andre små, israelske drengebørn på den tid være blevet dræbt af den nye farao, der syntes, at der var for mange jøder i landet. Han frygtede, at de ville begå oprør for at styrte ham og hans slægt, hvilket han selvfølgelig ikke var så vild efter. Moderen frelste lille Moses ved at lægge ham i kurven, men hans ældre søster, Miriam, deltog i redningen af ham. 

Hun skjulte sig nemlig i sivene og så til, da faraos datter kom fordi og fandt den sikkert bedårende lille baby, som hun tog til sig. Miriam foreslog hende, at hendes og den lilles mor blev ansat som amme for ham, men uden at røbe, hvordan hun var forbundet med babyen. Det gik faraos datter med til, så Moses fik både i pose og sæk, da han ikke bare reddede livet, men også voksede op i sikkerhed ved hoffet, indtil han mange år efter blev kendt fredløs på grund af mordet på en ægyptisk soldat. Angiveligt som følge af Guds indgriben blev Ægypten imidlertid ramt af den ene plage efter den anden, der mundede ud i faraos tilladelse til, at jøderne forlod landet ....

Hvad Miriam angår, så er hun en spændende skikkelse, for hun blev regnet for profet og spillede ikke bare en stor rolle i redningen af Moses, men ledte taksigelsessangen, efter at israelerne havde krydset Det Røde Hav. Hun bliver nævnt som en af de syv mest fremtrædende kvindelige profeter i Israel og har en høj stjerne i de gamle skrifter. Dog bliver Gud på et tidspunkt sørme også gal på hende og slår hende med spedalskhed!!! Man må sige, at Det Gamle Testamentes gud er en meget lunefuld og hævngerrig figur, der passer dårligt med beskrivelserne i Det Nye Testamente, men disse barske karakteregenskaber giver unægtelig anledning til en masse interessante fortællinger, bl.a. om Moses og kvinderne omkring ham.

Profeten Miriam

Man skal huske på, at ikke bare Moses' mor og søster fremstilles som stærke og handlekraftige, men også hans kone, Zipporah. Alle er særdeles vakse kvinder, der griber ind, når det er nødvendigt. Det skulle heller ikke undre mig, om nedennævnte vittighed bygger på en sandhed af en eller anden art ....

Man ser for sig, hvordan Zipporah følger sin mand, men undrer sig over det, han udsætter sig selv og andre for gennem en meget lang periode, da hun er langt mere praktisk anlagt end ham ....

https://www.myjewishlearning.com/article/moses-in-the-bible-beyond/

https://www.britannica.com/biography/Moses-Hebrew-prophet/Years-and-deeds

 

Wikipedia 

Links - hmmmmmmmmmmmmmm .....

Ak, dette er prisen for blandingen af computer-uvidenhed/-klumrethed og computer-brug. Jeg har altid samarbejdet med min computer på et venskabeligt plan: den virker som ved magi, men jeg spørger den ikke HVORDAN, dette foregår. For mig er det noget med, at den og den knap frembringer det og det, og det er tilstrækkelig viden for mig, da det er brugen og ikke opbygningen af den, der interesserer mig. Efter dette "broken links"-mareridt står det mig dog klart, at den går ikke i længden. Problemet er imidlertid, at jeg ikke er tunet ind til at tjekke og tjekke hvert enkelt link for sig. Efter at have gennemgået div. link-tjekkere står det mig nemlig klart, at det ikke engang er nok til at være 100% sikker. 

Gid det var så let, men det er det ikke

Jeg har dog besluttet mig for at bringe indlæg, men måske ikke helt som før, nu hvor uskylden ligesom er gået af processen .... 

Døden for en blog .....

 

I går, da jeg arbejdede med min blog, fik jeg et CHOK. Dette skrækkelige chok kom, da jeg opdagede, at rigtig mange af de links, jeg sætter på de enkelte indlæg som referencer, er døde!!!! Det kom helt bag på mig, og det betyder, at jeg nok holder en pause, medens jeg forsøger at finde ud af, hvad jeg skal gøre ved problemet. At rette dem alle kommer ikke til at ske, for det vil tage en evighed, men noget må og skal der gøres, så: PAUSE!!!!

Ja, tak, lettere sagt end gjort .....

Opstandelsen, der vakte opstandelse

OK, der var engang en mand ved navn Jesus, han blev henrettet og erklæret død, men i stedet for at gå i opløsning og forvandles til et skelet som alle andre døde, genopstod han. Hvor han ifølge naturlovene burde have været smuldret væk som normale lig, gik han i stedet i gang med en omfattende turneren rundt omkring til venner og tilbedere. For hans tilhængere betød dette, at han - som han havde forudsagt - var genopstået. Eftersom denne genopstandelse er pointen med hans død samt hovedbeviset på hans guddommelighed er den meget vigtig. Alle fire evangelier beskriver hændelsen, men ikke på helt samme måde. De nævner alle, at stenen for hans grav var væltet væk, og at der var engle, både i og uden for denne specielle grav, men ellers er der visse interessante forskelle, og ingen af dem taler om øjenvidner til denne påståede genopstandelse. Det man så var den tomme grav samt nogle ukendte mænd ....

 

Ifølge alle fire evangelier var det en lille flok kvinder blandt Jesu efterfølgere, der som de første opdagede den tomme grav og så et vist antal mænd i lyse klæder - antallet svinger fra evangelium til evangelium - der er blevet tolket som engle. Disse mænd fortæller, at Jesus er genopstanden: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået som han har sagt." (Matt 28,6) Antallet af og identiteten af disse kvinder skifter fra evangelium til evangelium, og det gør deres respons til synet af de lyst klædte mænd også. Ifølge Markus flygter de ligefrem: "Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange." (Mark 16,8) Det lader til, at de fleste teologer indrømmer, at de enkelte evangelier med tiden har fået mere afrundede slutninger, hvilket jo må skyldes, at man har fiflet med teksten for at gøre den mere spiselig, dvs. mere i overensstemmelse med forudsigelser, drømme og ønsker.

Som sagt, de fire evangelister kommer med hver deres version .....

Én ting er, hvad der er blevet nedskrevet måske flere århundreder efter disse dramatiske begivenheder, noget andet hvordan dette skal tolkes. At kvinderne var bange er i sig selv en modsætning til den overvældende begejstring, som det angivelige møde med engle påstås at have, hvilket nok skyldes, at der ikke var tale om engle, men snarere romerske soldater, for landet var jo okkuperet af romerne, og det var dem, der havde fået Jesus korsfæstet. For okkupationsmagten Rom var Jesus en oprører på linie med 300 andre oprørere på denne tid, og de har vel fået hans lig fjernet, så der ikke skulle skabes en kult omkring det. At der skete det modsatte, hvor det manglende lig blev forvandlet til beviset på hans guddommelighed, har de sikkert ikke kunnet forestille sig.
 

Codex Sinaiticus regnes for verdens ældste Bibel-version, men der kan selvfølgelig have været nogle endnu ældre, der enten er gået til eller bare ikke er blevet opdaget endnu. Den anses for at stamme fra ca. 300 år e.Kr., men der er - selvfølgelig, havde jeg nær sagt - dem, der hævder, at den i virkeligheden er en forfalskning fra 1800-tallet. Sådan er det jo hele vejen igennem med religiøse værker fra Jesu tid eller om ham: hvad kan man tro på, og hvad skyldes over-ivrige teologers flid mht. bedrageriske "forskønnelser"??? Og hvad med øjenvidnerne, der har skrevet det, vi kender som Det Nye Testamente?

 

Ja, nemlig, HVAD sagde han egentlig, og HVAD mente han med det, han sagde????? Her bevæger vi os virkelig ind på gyngende grund .... En ting er, hvad de hørte og så, noget andet er, hvad de ønskede eller forventede at høre og se. Ønsket alene kan skabe syner, så hvad med Codex Sinaiticus, hvad siger denne angiveligt ældste bibel-tekst om opstandelsen??? Teksten slutter meget brat med fortællingen om de bange kvinder, der flygter, så den er ikke noget for de troende at hænge deres hat på. For mig at se bygger hele forestillingen om Jesu opstandelse på et meget løst grundlag, hvor den tomme grav og tilstedeværelsen af mændene i lyst tøj tolkes ind i nogle forventninger, som der ikke er noget bevis på bliver opfyldt. Eftersom opstandelsen - og ikke korsfæstelsen - er grundstenen i den kristne tro, som kirken har præket den i århundreder, så er der enten tale om en vildfarelse eller et bedrageri ....

 

https://www.independent.co.uk/life-style/gadgets-and-tech/news/scientists-finally-read-oldest-biblical-text-ever-found-a7323296.html

 

https://www.bl.uk/collection-items/codex-sinaiticus 

 

https://www.softpedia.com/get/Others/Home-Education/Codex-Sinaiticus.shtml 

 

https://codexsinaiticus.org/en/project/translation.aspx 

 

https://www.couponxoo.com/codex-sinaiticus-in-english 

 

https://americanogoodies.com/solid-wood-ejfhjr/01baef-codex-sinaiticus-english-translation-online 

 

https://www.thetextofthegospels.com/2016/08/why-codex-sinaiticus-doesnt-say-what.html 

 

Codex Sinaiticus-pdf fra British Library

Wikipedia

 

Iøvrigt kan man købe engelske oversættelser af Codex Sinaiticus, også på SAXO, men om de er til at stole på mht oversættelse, etc., ved jeg ikke .....

 

Lægen, der ikke var læge

Jeg har altid ment, at de professioner, der er nemmest at "fake", er teologi og medicin. Begge eksisterer kun i kraft af andre menneskers troskyldighed, idet denne får dem til at tro på, at de, der optræder som præst eller læge, virkelig er, hvad de giver sig ud for. En religionsudøver behøver ikke nogen egentlig uddannelse for at optræde som "Guds sendebud", men hvis man går ind i en almindelig kirke, forventer man, at den person, der står på prækestolen, er uddannet inden for teologi, da det nu engang er sådan, systemet kører. Hvad læger angår, så skal de helt afgjort have en medicinsk uddannelse for at kunne praktisere. På det punkt skal der ikke være nogen slinger i valsen, for både hospitalsvæsenet, der betaler deres løn, og patienten, der konsulterer dem, skal have an garanti for, at de ved, hvad de foretager sig.

Sagen er bare den, at sådan en garanti ikke altid bygger på facts, men på en bedragerisk persons løgne og frække påstande. I nogle tilfælde - som f.eks. med Gerald Barnbaum - var der tale om et fletværk af løgne - og et ID-tyveri ....

Gerald Barnbaum (1933-2018) var en apoteker, der brugte mindst 14 år af sit liv på at optræde som Dr. Barnes. Fornavnene skiftede, efterhånden som han blev afsløret, men efternavnet var og blev "Barnes", selv om det jo altså i virkeligheden var "Barnbaum". Grunden til, at efternavnet ikke skiftede var, at Barnbaum havde stjålet en rigtig Dr. Barnes' ID, hvilket også omfattede hans eksamenspapirer. Han optrådte under hans navn i lægekredse uden at have nogen egentlig læge-uddannelse. At han var apoteker berettigede ham ikke  til at behandle patienter - og da slet ikke under en ægte læges navn.

Gerald Barnes - den ÆGTE læge

Mødet med Barnbaum kostede en ung diabetes-patient livet i 1979. Den falske læge blev dømt til 3 års fængsel, men sad kun fængslet i 18 måneder. Intet stoppede denne falskner, for gennem ialt ca. 20 år optrådte han gang på gang som Dr. Barnes. Hans mest notoriske svindelnummer var, da han blev ansat til at tjekke en gruppe FBI-agenters helbred. Det gav ham også indblik i gruppens arbejde og andet, der var relateret til FBI, hvilket selvfølgelig ikke var så heldigt, da han jo bl.a. selv var i politiets søgelys. Blandt hans svindelnumre var også flugten fra et fængsel i Californien under overflytningen til et andet i Minnesota. Fire uger efter blev han dog fanget, og han døde den 15. juni 2018 i Minnesota-fængslet, 84 år gammel.

Alle Barnbaums svindelnumre virker måske komiske på alle, der ikke er berørt af dem, men det førte til store problemer for Dr. Barnes, der kæmpede en hård kamp for at genvinde sine kollegers respekt, for var han nu også den ægte læge, han påstod, han var? Så vidt jeg ved, er det i øvrigt aldrig blevet opklaret, hvordan Barnbaum fik held med at få fat på alle både personlige og uddannelsesmæssige papirer på Barnes. En eller anden i systemet må have begået en brøler af dimensioner, men hvem - og hvordan kan man sikre sig fremover, for der skulle jo nødig ske noget lignende for andre ....

 

https://listverse.com/2014/05/12/10-strange-cases-of-people-pretending-to-be-doctors/ 

 

https://forum.facmedicine.com/threads/20-people-who-conned-people-and-pretended-to-be-doctors.33971/ 

Skønne fordele for de skønne

Er det bare en myte, at skønhed er alle tiders gode investering, både på et personligt og et socialt plan? At det er direkte nødvendigt at se godt ud for en stræber? Ifølge en undersøgelse, som "The Queensland University" foretog i 2010, lader det til, at blondiner  tjener 7% mere end kvinder med andre hårfarver. I mine ører lyder det sært, men det er, hvad undersøgelsen har vist, så der må vel være noget om det, og det må tages som tegn på, at de, der regnes for smukke, har fordele i kapløbet om goderne i vort samfund. 

Nogenlunde samtidig sendte "The University of Messina" mere end 11.000 CV'er ud i forbindelse med 1542 ledige stillinger. Referencerne var totalt ens bortset fra navne og adresser samt fotografier af de angivelige ansøgere. Svarraten lå på 30%, hvilket vist er meget normalt, men det viste sig hurtigt, at de smukkeste af ansøgerne havde en klar fordel: de flotte kvinder scorede 54% svar, medens de flotte mænd fik 47%. Dermed var det bevist, at et godt udseende får arbejdsgivere til at reagere positivt på en ansøgning.

Til gengæld advarer eksperter imod at lægge for meget vægt på denne succes, for nok kan skønhed åbne dørene, men det er ifølge dem ikke nok til at sikre et fortsat samarbejde. Det, der efter deres mening gælder, er selvsikkerhed, hvorved de vel mener, at man skal virke, som om man hviler i sig selv og vide, hvad man gør. En af de måder, man kan opnå en aura af disse populære egenskaber er ved at lære kropssprog, hvor man ikke bare aflæser andre, men selv ved, hvordan man virker på dem. 

Lidt om snærende glorier

En herlige, TÆNKT situation, der her foreviges af den amerikanske kunstner Sarah Jane Szikora: alle de dydige engle er smalle og ikke-gravide dydsmønstre med intakt glorie, men så er der hende den "syndige" med topmave og næsen i sky. Hvad har hun at være hoven over, når hun tydeligvis har forladt dydens smalle sti? Tjah, det kunne være lige præcis det: hun brød mønsteret og lod sig ikke styre af dyds-reglementet, men fulgte sine egne ønsker og drømme ....

At Satan frister de dydige har vi jo hørt om og om igen, og vi er altid blevet tudet ørerne fulde af lovprisninger af dyden samt fordømmelser af det ondes repræsentant: Lucifer/Satan er slem, og englene er gode. Glorien har dog altid forekommet mig at være af begrænset værdi, for hvad gør den egentlig? Giver den ekstra kraft og saft, livsmod og glæde? Næh, den er vist nærmest til pynt på samme måde som f.eks. en medalje. Den GØR ikke noget selv, men er kun et ydre tegn på, at nogen har defineret dens bærer som én, der hører til de gode og frelste ....

Den slemme Satan ikke bare lokker de uskyldsrene, men er også tarvelig nok til at sabotere dem, når de forsøger at balancere på dydens smalle sti, hvilket jo i forvejen kan være meget vanskeligt. Meget kan man sige om Satan, men han har i hvert fald initiativ. Det med at sidde stille, klimpre på harpe og så ellers bare nyde glorie-statussen ville ikke sige ham noget, og det kan jeg faktisk godt lide ham for. 

Der var engang en ægte engel, men så fik hun nok af det, for vingerne bar ikke ret langt og slet ikke derhen, hvor hun gerne ville hen. De kløede og irriterede dér omme på ryggen og måtte af! Det var dog værre med glorien, for den trykkede og snærede både om hovedet og om kroppen. Faktisk var den kun til irritation, så dette inaktive symbol på dydsmønster-tilhørsforholdet endte på lossepladsen .....