USAs 6te præsident, John Quincy Adams (1767-1848) var søn af den 2den i dette embede, nemlig John Adams. Undervejs på John Quincy Adams' rejse til Skt. Petersburg i 1809, gjorde han ophold i Norge, hvilket førte til en besynderlig oplevelse: han og hans skib var lige ved at blive kapret af en flok nordmænd, og det viste sig, at der allerede lå omkring 400 amerikanske, kaprede skibe i havnen. Fordi han havde diplomatisk immunitet, skete der hverken ham eller skibet noget, men så heldige var hans kaprede landsmænd ikke, da de som almindelige sejlende ikke havde papirer på, at de kom fra en neutral stat. Han brokkede sig over situationen, men fandt tilsyneladende ingen rigtig løsning på de kapredes problem.
Var denne oplevelse med til at forberede John Quincy Adams på sære begivenheder i Norge? Kan det tænkes, at han kom til at opfatte dette nordiske land som en art lovløst eventyrland? Det kan der være dem, der mener, men der er nu ikke rigtig nogen beviser for dette. Der er imidlertid opstået nogle sære beskyldninger imod ham om at ville sende en ekspedition, der kunne bevise, at jorden var hul, og at der bl.a. boede "muldvarpemænd" midt inde i den.
Det lyder sjovt, og man kunne umiddelbart godt få den tanke, at sådan en besynderlig ide hænger sammen med hans oplevelser i Norge, for det er dér, teorien oprindelig stammer fra. Løgn og bagvaskelse er det dog, for så skør var John Quincy Adams ikke.
Den, der først gav anledning til teorien om den hule jordklode med muldvarpemennesker samt andre besynderlige skabninger, var såmænd ingen anden end den norske forfatter, vi i Danmark regner for vores danske landsmand, nemlig Ludvig Holberg (født i Bergen i 1684 og død i København i 1754). Teorien blev dog udbygget af flere andre, der tilsyneladende blev helt vilde med tanken om den hule jordklode og de sære muldvarpemennesker.
Og hvornår søsatte Holberg så ideen om den hule jordklode? Jo, det skete, da han i 1741 publicerede sin roman "Niels Klims underjordiske Rejse". Den blev udgivet på latin som "Nicolai Klimii Iter Subterraneum" med flotte og sjove tegninger af Nicolai Abraham Abildgaard, hvilket gav den rigtig mange læsere, også i udlandet. Bogens hovedperson er den norske student Niels Klim, der falder i et dybt hul i en klippe i Bergen og derpå lander på en planet i Jordens indre ved navn Nazar. Romanen er en satire over datidens samfund, hvor Holberg inddrager en virkelig person, nemlig danskeren Niels Klim fra Thisted Amt, hvor hans far var præst. Selv endte han som klokker i Bergen og med en norsk kone.En af dem, der forlæste sig på den eventyrlige beretning om den danske student, der blev klokker i Bergen, var John Cleve Symmes (1780-1829). Han publicerede i 1818 en pjece om den hule jordklode, hvor han hævdede, at der fandtes indtil flere sfærer: "... containing a number of solid concentrick spheres, one within the other, and that it is open at the poles 12 or 16 degrees; I pledge my life in support of this truth, and am ready to explore the hollow, if the world will support and aid me in the undertaking."Kort sagt, han var villig til at kaste sig ud i en jordklode-ekspedition, der kunne bevise hans påstande.
En af Symmes tidlige tilhængere var avismanden Jeremiah N. Reynolds, og de to futtede rundt og holdt foredrag om den hule jordklode med de sære indbyggere. De bekostede også selv trykningen af pamfletter og pjecer om ideerne om den hule jordklode og dens specielle beboere. Interessen for eventyr og spændende nye steder, der burde udforskes af raske opdagelsesrejsende, var der åbenbart, men det blev nu ikke John Quincy Adams, der virkeliggjorde Symmes planer. Om han overhovedet har overvejet dem - eller bare kendt til dem - er tvivlsomt, men da han ikke blev genvalgt i 1828, har han under alle omstændigheder ikke haft nogen reel mulighed for at gøre noget ved dem.
Efterhånden opgav Symmes en del af sine ideer om de mange koncentriske sfærer, men grundideen bibeholdt han: jordkloden var hul, men med et rigt liv på indre planeter .....
I 1838 førte ikke mindst Jeremiah N. Reynolds' utrættelige lobby-virksomhed til, at der blev sat gang i en ekspedition, men ikke til jordens indre. Det var en storstilet affære, der blev kaldt The U.S. Exploring Expedition, og den involverede seks skibe med hundredvis af mandskab, men resultatet var forrygende. F.eks. opdagede man Antarktis, fik fremstillet de første nøjagtige kort over kystlinien, fandt masser af ukendte dyrearter samt grundlagde The Smithsonian Museum. Jordens indre fik man dog ikke undersøgt, og man mødte heller ingen muldvarpemænd ....
https://anilbalan.com/2021/04/18/the-hollow-earth-theory/
https://allthatsinteresting.com/hollow-earth-theory-john-quincy-adams
https://planet.okfn.org/category/john-cleves-symmes/