Dyr af alskens art er på mange måder blevet udnyttet og direkte (mis-)brugt af mennesker i alle kulturer. Det er ubehageligt at tænke på, for dyr er besjælede og uskyldige væsener, der ikke burde behandles på en ufølsom måde af mennesker. Nogle gange ligner udnyttelsen tilmed forkælelse eller måske ligefrem et ægte venskab med dyret, men det går som regel kun indtil et vist punkt. Sådan var det f.eks. med den lille, moderløse bjørneunge, der blev fundet i 1942 af polske soldater på vej til de britiske tropper, som de skulle slutte sig til efter at have tilbragt nogen tid i en af Stalins fangelejre. Ungen tilhørte en iransk dreng og havde åbenbart boet hos ham og hans familie, efter at dens mor var blevet skudt af jægere. Soldaterne frikøbte den lille, meget svage og udsultede unge, opfedede den og gav den videre til det 22. artilleri-forsyningskompagni, der gjorde den til deres maskot efter at have givet den navnet Wojtek, der betyder "den glade kriger".
Sød? Ja, for Søren da! Nuttet og lige til at kramme, men sådan bliver det jo ikke ved med et dyr, der i udvokset tilstand vejer omkring 400 kg. Havde Wojtek været en kodiakbjørn, kunne han være kommet helt op på 680 kr, medens en grizzly fra Alaska vejer 700 kg, men også 400 kg muskler er for meget for et almindeligt menneske, hvis bjørnen ser sig gal på ham/hende. De brune bjørne, som Wojtek altså hørte til, er tilmed udstyret med en ekstra muskelpude hen over skuldrene, der giver deres forben en forøget styrke. Der er da også eksempler på, at sådanne bjørne har kunnet brække nakken på en okse med et enkelt poteslag. Ud over denne forrygende muskelstyrke har denne type bjørne 10-13 cm lange kløer, der kan flå noget nær hvad som helst op uden de store anstrengelser. Hvis man tror, at man kan løbe fra en stor og tilsyneladende kluntet bjørn, så kan man godt tro om igen, for de kan skyde en fart på omkring 60 km/t ....
Hvad Wojtek angår, så blev han ikke bare maskot for soldaterne, men "medarbejder". Nok var han ikke et menneske, men han gjorde, hvad han kunne for at efterligne sine soldater-venner. Bl.a. lærte han hurtigt at gå på to ben, han kunne gøre honnør og elskede en god brydekamp med soldaterne. Derudover var han en god drukkammerat, da han udviklede en stor kærlighed til øl. Ikke nok med det, men han begyndte også at ryge cigaretter, selv om han dog havde for vane af sluge dem efter et par hiv. Til soldaternes store begejstring marcherede han også med dem, så da disse polske soldater skulle sendes til fronten i Italien, ville de meget gerne have Wojtek med. Transporten skulle imidlertid foregå med et britisk fartøj, og det var ikke tilladt at medbringe kæledyr eller maskotter. Dyre råd var gode, men man kom uden om reglerne ved at indskrive Wojtek i den polske hær som menig soldat med egen soldaterbog og serienummer.Altså snyd og bedrag, men med et formål ....
Det fortælles, at Wojtek gjorde sig nyttig ved at bære tunge ammunitionskasser, der normalt krævede flere mænd. Han gjorde sig så godt bemærket, at han efter slaget ved Monte Cassino blev forfremmet til korporal, hvilket han nok er den første bjørn, der er blevet. Efter krigen var spørgsmålet, hvad man skulle gøre med denne tamme kæmpe, og det endte med, at han blev overgivet til Edinburgh Zoologisk Have. Det var dog tydeligt, at han ikke længere var den glade bjørn, soldaterne havde elsket, og det fortælles, at han kun lyste op, når han hørte nogen tale polsk eller fik besøg af sine gamle soldaterkammerater. I 1963 døde han - ensom og forladt - i den zoologiske have efter en form for "venlig dyremishandling".
En tragedie? Ja, for han kom jo aldrig tilbage til det liv, han egentlig var født til, og de venner, han fik blandt menneskene, kunne ikke inkorporere ham i deres almindelige menneske-tilværelse. Ingen var i stand til at give ham en fortsat tilværelse som "menneske-bjørn", og det må have været forvirrende og frustrerende for ham.
Jeg tror ikke, man kan sige, at nogen var decideret onde imod ham, for alternativet havde nok været en tidlig aflivning, hvilket også ville have været trist. Bjørnen indgår som et elsket indslag i mange børnebøger og folkeeventyr, og derfor er det heller ikke forbavsende, at der er opstået en form for Wojtek-kult. Således er der 70 år efter slaget ved Monte Cassino blevet rejst en statue af den firbenede "korporal" i en park i Krakow.
Han har også mange fans i Storbritannien, hvor han jo levede det meste af sit liv, og her har han minsandten også fået statuer. Den engelske fremhæver hans venskab med mennesker.
Min egen holdning til Wojtek og hans skæbne er lidt vaklende. Jeg mener, at han blev misbrugt, men erkender, at det formentlig først og fremmest skyldtes krigen. Soldaterne reddede hans liv, men hvor skulle de have gjort af ham, da han kom sig? Det eneste alternativ synes at være en human aflivning, og det er jo en hæslig tanke, når nu han var, som han var. Han kunne lide mennesker, og de nød hans selskab, og jeg vil tro, at han blev et symbol på både styrke, livsvilje og venskab for mænd, der trængte til lige præcis den slags .....
https://www.bbc.com/news/world-europe-15736812
