mandag den 15. november 2021

Churchills mor - en "Mrs. Robinson"-skønhed?

 

Winston Churchill var aldrig særlig køn, men hans mor, (født Jennie Jerome i USA, 1854-1921) var en velkendt skønhed og celebritet. Som mange andre skønheder fra denne tidsperiode i England fangede hun Prinsen af Wales (1841–1910), den senere Edward VII's, blik. Han var den ældste søn af dronning Victoria og var gift med en anden af tidens store og berømte skønheder, den danske prinsesse Alexandra (1844-1925). 


The Prince of Wales og hans danske forlovede, Alexandra 

Oprindelig havde Edward ikke været særlig begejstret for denne påtvungne forlovelse, da han på det tidspunkt var midt i en kærlighedsaffære med en gift kvinde. Noget, der var det faste mønster gennem hele hans liv, og som gentog sig med Edward VIII, indtil han mødte den amerikanske femme fatale, Wallis Simpson: gifte damer var det perfekte bytte for en prins, medens de ugifte af en vis social standard var "fy-fy" ....

Alexandra med sin tykke og ikke særlig attraktive ægtemand, Edward VII

Gennem hele ægteskabet var Edward utro, men selv om Alexandra vidste dette, så tog hun det tilsyneladende uden ophævelser eller skandaler. Hvad Churchills mor - der var kendt som "Lady Randolph" - angik, så havde hun og dronningen angiveligt en form for venskab. De omgikkes i hvert fald, hvilket må have været en lettelse for det konfliktsky hof, ligesom Alexandra senere, nemlig efter sin mands død, scorede point i den engelske befolkning ved at tage imod og (formentlig) trøste hans daværende første-elskerinde, Alice Keppel. 


"Sjovt nok" er det Alice Keppels tipoldebarn, Camilla Parker-Bowles, der efter en periode som elskerinde for den nuværende Prins af Wales, Charles, er blevet gift med ham. Så langt kom hendes tipoldemor ikke, men det er kendt, at hun virkelig elskede Edward VII, og at hun sørgede over hans død. Andre har nok undret sig over, at han ikke døde noget før med alle de madorgier og erotiske eskapader, han rodede sig ind i, både i og uden for England. Da han havde ialt ca. 60 elskerinder i årenes løb, var der mange jaloux ægtemænd, og især en af dem kunne have skabt en kæmpe-skandale ved at involvere ham i sin celebre skilsmissesag. På en eller anden måde klarede Edward sig dog altid - også fra et politisk attentatforsøg, der kunne have kostet ham livet. 
 
Eftertiden har moret sig over hans specialdesignede kærlighedsbænk, den såkaldte "siege d’amour", men den er egentlig ret smart, for den gør, at elskerinden, der placerer sig på den som på et gynækologisk leje, ikke knuses af den efterhånden meget tykmavsede Edward. Som det ses, indgår der også fodstøtter til den stående elsker. Nogle mener, at han desuden kan han have haft gavn af den, hvis han ønskede en trekant med to damer på én gang. Denne kærlighedsbænk blev installeret i det såkaldte "horehus-værelse" i hans yndlingsbordel i Paris, "La Chabanais", der altid stod parat til ham.

Winston Churchill, Harry S. Truman og Joseph Stalin
 
Når man tænker på Winston Churchill, hans store politiske bedrifter under Anden Verdenskrig samt hans fornemme engelske aner, så er det en mærkelig tanke, at hans mor, den smukke Lady Randolph, var en del af Edward VII's erotiske cirkus, men det var hun, tilmed gennem flere år. Noget, der bl.a. er blevet bevist gennem en stor efterladt og kodet korrespondance mellem Edward og Lady Randolph.
 
Der gik mange historier om den livlige Lady Randolph, og de fleste var formentlig sande. I ægteskabet med Lord Randolph Churchill fik hun to sønner, Winston og Jack. Den første kender vi, da han har skabt sig en plads i historien, men den sidstnævnte, Jack, er en underlig skygge-agtig figur. Noget, der bl.a. skyldes, at Winston lader til at presse ham om i baggrunden, og man kan spekulere på, om det hænger sammen med rygterne om, at han ikke var Randolphs biologiske søn. Hvorom alting er, så lader det til, at Winston klippede Jacks billede ud af et familieportræt, og han nævner ham kun én gang i sine memoirer. Skyldes det ikke bare hans suspekte herkomst, men også at Jennie fik sin yngste søn ind i handel, hvor han ligesom kunne optræde som "økonomisk anker" for Churchill-familien? Det vides ikke med sikkerhed, men det siger sig selv, at det er mere i overensstemmelsen med familietraditionerne som adelsmand og efterkommer af Hertugen af Marlborough at blive premierminister og virkelig gøre sit til at få skovlen under Hitler end at opgive sin militære karriere, fordi ens mor ville have det. På det område var Winston ikke et skvat, men det var Jack, for han gjorde altid, som mor sagde ....
 
Winstons ry har han selv sørget for, men det er Jacks søn, Peregrine, der gør en indsats for at sikre faderens eftermæle. Allerede Jack havde fundet ud af, at den forfløjne Lady Randolph, havde sat sig på en arv fra brødrenes far, der egentlig tilfaldt hendes sønner, og som nemt ville have kunnet givet ham andre valgmuligheder end handel, sådan som hun ønskede. Da Peregrine dykkede ned i familiepapirerne, fandt han rigtig meget, der belyste Lady Randolphs forhold til sine sønner samt hendes eget vilde liv. Efter hendes første mands, Lord Randolphs, død i 1895, giftede hun sig to gange mere, men under hele forløbet havde hun masser af elskere, bl.a. Milan I af Serbien og Herbert von Bismarck. Hun blev dog aldrig gift med den mand, der regnes for hendes store kærlighed, nemlig prins Karl Kinsky (tv på nedenstående billede).
Da Lady Randolph giftede sig med sin anden mand, George Cornwallis-West i 1900, er der nok dem, der har hævet et øjenbryn over den kendsgerning, at han var 16 dage ældre end hendes ældste søn, Winston. Ni år senere var han hende utro med den feterede skuespillerinde, der havde hovedrollen i hendes skuespil, "His Borrowed Plumes", og efter deres skilsmisse i 1912, giftede han sig med hende. 
Mrs. Patrick Campbell

George Bernard Shaw var vild med denne skuespillerinde, der var berømt for sit talent samt ikke mindst for sit skarpe vid. Han skrev nogle af sine skuespil med hende i tankerne. Det gælder bl.a. "Pygmalion".

Lady Randolph havde travlt med mange gøremål som bl.a. sit arbejde for hospitalsskibet RFA Maine, hvilket gav hende en fortjenstmedalje. Hun skrev, bl.a. sine memoirer, "The Reminiscences of Lady Randolph Churchill" (1908) foruden forskellige skuespil. Alligevel fik hun tid til et tredie ægteskab, denne gang med Montagu Phippen Porch (1877-1964), der var tre år yngre end Winston, hvilket peger i retning af, at hun psykisk set var en ægte Mrs. Robinson. De var sammen indtil hendes død i 1921, der desværre virker ekstra sørgelig, fordi den fulgte efter en amputation af hendes venstre ben, der var blevet skadet ved et fald, der førte til koldbrand. Den nytteløse amputation var et sidste, trist punktum i en farverig kvindes liv.

Hun ligger begravet ved siden af sin første mand, Lord Randolph Churchill, i Oxfordshire.
 
 

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

lørdag den 13. november 2021

Erhverv: morder og forsikringssvindler

 

Denne voksne mand er morderen Joaquin Shadow Rams, Senior (født 1972) og et af hans ofre, nemlig hans egen 15 måneder gamle søn, Prince. At lille, kvikke og bedårende Prince blev druknet i badekarret af sin far er simpelthen hjerteskærende, og det bliver ikke bedre af, at han sandsynligvis har myrdet flere andre. Alt sammen fordi han, der ikke har haft et regulært job i mindst ti år forud for dette specielle mord, var opsat på at skaffe penge til sin livsstil, og det skete gennem livsforsikringer på folk i hans indercirkler. Således døde hans ældste søns mor, den kønne, unge Shawn Katrina Mason på 22 år i 2003, idet han angiveligt fandt hende død af et enkelt skudsår i hovedet, som han påstod ikke at have noget med at gøre. Dette dødsfald regnes stadig for uopklaret, men Joaquin er nu stærkt mistænkt for at have begået det for økonomisk vindings skyld.

Han havde troet, at Shawns livsforsikring på $143,000, som hun havde gennem sin arbejdsplads, ville tilfalde ham, men dér tog han fejl, for pengene var sat af til deres fælles søn. Da han fandt ud af dette, skiftede han navn, så han og hans søn kom til at hedde det samme, men dette trick hjalp ham dog ikke til at få fingre i pengene. Inden mordet på Prince var både hans ex-kæreste, Shawn, og hans mor, Alma Collins, døde under meget mystiske omstændigheder. Hans mor blev fundet død med en plastikpose over hovedet, og dødsfaldet blev i første omgang afskrevet som selvmord, men efterforskes nu som mord, da det rent faktisk gav Joaquin en forsikringsgevinst på $162,000.

Når der var nogen i hans omgangskreds, der døde havde det meget ofte noget med suspekte livsforsikringer at gøre. Eftersom man åbenbart kan tegne livsforsikringer på andre end en selv i USA, så er der ikke noget at sige til, at dette element indgår i adskillige amerikanske mordsager, da forsikringer kan være meget indbringende. 


Denne bog omhandler næsten 30 tilfælde af mord for forsikringspenge. Mange af disse er både totalt koldhjertede over for mennesker, som morderen jo kender, samt meget brutale. Et af de værste er Ronald O'Bryans mord på sin 8-årige søn i 1974. Han havde forgiftet noget Halloween-slik, som han gav både sin søn og datter samt tre andre børn, men kun sønnen spiste det og døde, sådan som faderen havde planlagt.

Formålet med O'Bryans mord på sønnen var at høste den livsforsikring, han havde oprettet på ham, eftersom han havde en gæld på $100,000, som han bare måtte betale. Det eneste, han fik ud af alle sine anstrengelser, var dog en henrettelse i 1975 samt øgenavnet "Candy Man", men det har sandelig ikke afholdt andre fra at følge i hans fodspor. En af disse er bl.a. Joaquin Rams, der nu er dømt for mordet på sin søn, samt mistænkt i to andre mordsager. 

 Hera til venstre og hendes voldtagne søster Lana til højre

Inden da havde han også voldtaget sin svigerinde, hvilket førte til bruddet med Princes mor, Hera McLeod. At politiet troede mere på Joaquin end på den unge voldtagne kvinde er typisk for alt, der har med ham at gøre: han er den fødte manipulator og får støtte fra folk, der burde have efterforsket ham for flere år siden.

Hera McLeod, har været primus motor i at få Joaquin dømt for mordet på sin lille dreng. og hun har bl.a. lagt sag an imod den psykolog, der støttede hans ønske om at få ikke-overvåget samkvem med sønnen. Hun fremlagde forskellige beviser på, at Joaquin var farlig, men blev nærmest latterliggjort og i hvert fald afvist indtil hendes lille søn var død, og en obduktion beviste, at han var blevet druknet. Joaquin havde forsøgt at forklare dødsfaldet som et udslag af "feberkramper", men det blev tilbagevist, da først man gik i gang med en nærmere udredning. Dette viste sig at kræve en speciel stædighed og ihærdighed fra Heras side. At hun tidligere bl.a. har arbejdet med politiarbejde gjorde hende i stand til at sætte ind med relevante indsigelser, da man forsøgte at feje dødsfaldet under gulvtæppet. Noget, der formentlig også virkede meget ansporende på politiet, var bevidstheden om, at Joaquin allerede nogle få måneder efter barnets fødsel havde oprettet en astronomisk livsforsikring på sin lille søn, nemlig på mere end $560,00.

En så høj livsforsikring på et lille barn er grotesk og kan også i fremtidige tilfælde anspore en uhæderlig og kynisk slægtning til bedrageri og mord. At verden kan miste et dejligt lille barn som Prince på grund af hans fars grådighed, er nærmest ubærligt. Ifølge nogle af sine medfanger har Joaquin imidlertid tilstået over for dem, at han gjorde, hvad han blev dømt for, dvs. myrde sin søn, så hans livstidsdom er fuldt ud fortjent.

 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-2281364/Mother-baby-Prince-McLeod-Rams-died-unsupervised-visit-father-sues-psychologist.html


https://mylifeofcrime.wordpress.com/2017/04/14/monsters-among-us-joaquin-shadow-rams-sr-convicted-of-killing-his-15-month-old-son-indicted-for-killing-an-ex-girlfriend-shawn-katrina-mason-and-is-suspected-of-killing-his-mother-alma-collins/


https://www.informeo.dk/billig-forsikring/livsforsikring/

 

https://www.timeslive.co.za/news/south-africa/2021-09-08-woman-who-was-almost-killed-for-insurance-payout-will-face-her-alleged-killer-sister-in-court/ 


https://www.dailymail.co.uk/news/article-2241998/Joaquin-Rams-claims-toddler-mother-ex-girlfriend-died-accidentally.html 

 

https://www.buzzfeednews.com/article/katiejmbaker/the-police-told-her-to-report-her-rape-then-arrested-her-for 

 

Wikipedia







Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

fredag den 12. november 2021

Den smilende bedrager og morder

Når man ser reportager fra efterforskningen af Mark Hofmann (født den 7. december 1954), er der et bestemt træk, der virker ekstra ubehageligt, nemlig hans lille, skæve og ironiske smil samt hans nærmest unaturlige ro. Det ser ud, som om han i sit indre er ved at gå til af morskab over sine omgivelser og især de betjente, der udreder hans forbrydelser. Jeg vil tro, at dette evindelige smil siger sådan noget som "ha-ha, jeg snød jer, for jeg er den klogeste!!!" Det var han nu ikke, for til sidste blev han afsløret, fanget og fængslet, men inden da har han boltrer sig i videnskabelige kredse, presse og flokke af beundrende fans, for mange var virkelig imponerede over ham og hans "talenter".

Mark begyndte sin karriere som bedrager som stor teenager, da det lykkedes ham at få en forfalsket mønt anerkendt som ægte. Det må have været et stolt øjeblik for den unge ambitiøse forfalsker og bedrager. Lige med et har han vidst, hvad hans liv skulle gå med, for den forfalskede mønt indbragte ham både ære og mange penge. Han havde aldrig klaret sig særlig godt i skolen, måske fordi hans sande interesse lå et andet sted, nemlig i hobbies som f.eks. frimærkesamlinger og andet af samme skuffe. For mig at se ligner han mest af alt en nørd med visse sociale begrænsninger, og det tyder hans handlinger da også på, at han er.

Ingen betvivler, at han har dette særlige talent for at forfalske historiske kulturgenstande, men det er tydeligt, at hans moral og hæderlighed lader meget tilbage at ønske. Han tog det nemlig ikke så nøje med ægtheden af de ting, han påstod at have fundet. Når bare diverse eksperter - og købere - faldt på maven over de "fund, han havde gjort", så var han glad, også fordi det indbragte ham virkelig mange penge.

Det var ikke bare mønter, Mark forfalskede. Hans hovedinteresse var skrifter i forbindelse med den tro, han var opdraget i: Mormon-kirken. Succesen med den forfalskede mønt har formodentlig givet ham blod på tanden, og i 1980 påstod han, at han havde fundet et 1700-tals skrift i en King James Bibel. Diverse mormon-specialister bekræftede ægtheden, og hans navn var skabt - dvs. ikke som bedrager, hvilket han var, men som en ekspert inden for antikke skrifter, osv., hvilket han både var og ikke var. På sær vis "fandt" han det ene dyrebare mormon-skrift efter det andet foruden alt muligt andet, men på et tidspunkt vakte hans held med disse mange fund mistanke. Dette hang også sammen med mormonernes frygt for, at nogle af hans "fund" ville stille kirken i et dårligt lys. Man begyndte at efterforske ham og hans aktiviteter, og han besluttede at gøre, hvad han kunne for at bremse det. Den 15. oktober 1985 sprang der et par bomber i Salt Lake City, Utah, der dræbte to mennesker. Dagen efter sprang der en tredie bombe i Hofmanns bil, der sårede ham alvorligt. Alle bomber var imidlertid placeret af Hofmann personligt, og formålet med denne tredie bombe var at få mistanken ledt væk fra ham selv og dermed skabe et spinkelt alibi, men det forstod man først efterhånden.

 

Til trods for bomber og andet lykkedes det ikke Hofman at stoppe den undersøgelse, der var i gang, og i januar 1986 blev han arresteret og stillet over for 27 anklagepunkter. På det tidspunkt kendte man ikke omfanget af hans bedragerier, men en lille måneds tid efter kom der fem andre anklagepunkter til. Hofman benægtede alt, men han blev konfronteret med en massiv mængde beviser, der ikke sådan lod sig afvise. Sært nok skabte man derved en underlig situation, da politiet følte, at Mormon-kirken, der jo var blevet bedraget i årevis, gjorde en hel masse for at spænde ben for alle undersøgelser. De bekymrede mormoner var simpelthen ikke meget for en alt for tilbundsgående udredning, der også ville kunne ramme deres trossamfund ved at udstille troende samt trossætninger.


Under forhørene fortalte Hofman, at han havde mistet troen som teenager, og at han var omkring 14 år gammel, da han blev ateist. Noget, der jo kan have været medvirkende til, at han sigtede på Mormon-kirken med sine utrolige bedragerier. De var dog ikke de eneste, det gik ud over, da han også gjorde sig i falske autografer og andet, der ikke var knyttet til kirken. Alt sammen bedragerier på et meget højt plan, der har betydet, at han har fået ry for at være en af de allerbedste forfalskere nogensinde.


Ingen ved, hvor mange bedragerier, Hofman har stået for, men det er virkelig mange, og nogle af dem vender op og ned på de gældende forestillinger om både kirke, personhistorie og andet. Mange, der har beskæftiget sig med hans bedragerier, har direkte fremhævet deres professionalisme. Samtidig med at de tager hatten af for Hofmans ubestridelige talent som bedrager, beklager de dog det kaos, han har skabt inden for forskning, tro og historie.

Eftersom Hofmans bomber jo var dræbende, stod han over for en mulig dødsdom samt en forøget straf for sine bedragerier samt besiddelsen af et maskingevær. Det endte dog med, at han blev idømt fra fem år til livstid. Dommeren anbefalede dog, at han aldrig ville blive løsladt. At han er psykopat tvivler jeg i hvert fald ikke på efter at have læst hans udtalelser om de mennesker, han dræbte for at sløre sine spor. Han indrømmede nemlig, at han ikke følte noget i forbindelse med mordene, og at han derfor ikke fortrød noget. For ham at se kunne han lige så godt have dræbt nogle andre end dem, det nu gik ud over.

Da hans kone forlod ham efter arrestationen og den påfølgende dom, forsøgte han at begå selvmord. Han døde ikke, men den arm, han havde brugt til sine falsknerier, blev skadet. Dvs. at hvis det utrolige skulle ske, at han blev løsladt, så vil det i hvert fald være ham umuligt at genoptage sin karriere som super-bedrager ....

 

https://thirdhour.org/blog/faith/lds-history/salamander-letter-mark-hofmann/ 

 

https://www.republicworld.com/entertainment-news/web-series/is-mark-hoffman-still-alive-why-was-he-involved-in-the-salt-lake-city-bombings-find-out.html 

 

https://www.thesun.co.uk/news/14214609/convicted-killer-mark-hofmann-wife-doralee-olds/ 

 

Wikipedia

 

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

torsdag den 11. november 2021

Tanker og GÆTTERIER vedrørende dyr og deres selvforståelse


Denne situation ville ikke være rar for et menneske, for vi ser jo vort spejlbillede og erkender, at vi er den person, der ses i spejlet. Én ting er, hvis man ikke kan lide det, man ser i spejlet, men hvis ikke der slet ikke er et spejlbillede, hvor er vi så blevet af? En yderst skræmmende situation, hvad enten man er tilfreds med sit udseende eller ikke. De fleste lever trods alt fint med det, spejlet viser, også fordi det kræver en hel del at forandre udseende for alvor. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men det er dog ofte en tvivlsom - samt dyr - affære .....

Men hvad med dyr, der ser deres spejlbillede? Ved de, at det er dem selv, de ser, og forstår de i det hele taget, at de har et ydre og ikke mindst en personlighed, der adskiller sig fra alle andre dyrs, også tilsyneladende helt ens artsfæller? At dyr kan opfatte billeder, f.eks. på fjernsynet, ved jeg, for jeg har hørt om flere episoder med katte og hunde, der følger med i forskellige TV-udsendelser. En vovse, jeg kender, havde således fulgt en spændende dokumentarudsendelse om vilde hunde, og da den sluttede, gik den om bag fjernsynet og så efter, hvor de var blevet af. At de ikke var der, bortset fra som billeder, og at de nu var væk, fattede den vist ikke.

Måske denne kat spørger sig selv om, hvorvidt det væsen, den ser i spejlet, er den selv, eller om det er en fremmed kat. Ved den, at den hører til den gruppe dyr, der meget ofte ses som et elsket kæledyr hos mennesker, og forstår den at skelne mellem sig selv og f.eks. familiens hund, hamster eller undulat? Det er svært at afgøre, selv om der er en metode til at teste dyr, via spejle. Passende nok kaldes den da også "spejltesten", og den kan alle foretage uden det store besvær.

Spejltesten foregår ved, at man maler en lille plet et sted i ansigtet på et sovende dyr. Når dyret så vågner, stiller man et spejl foran det. Hvis dyret tydeligvis bemærker pletten og begynder at undersøge den, så viser det, at det genkender sig selv og undrer sig over denne fremmede plet. Testen omfatter altså ikke psyken - eller "sjælen", om man vil - men kun kroppen. Den er dog interessant, fordi den viser, at mange dyr har en god fornemmelse for, hvem de er og kan genkende sig selv.  


Denne kat ser tydeligvis, at der sker noget, og at spejlbilledet er "levende". Om det betyder, at den genkender sig selv er ikke til at vide.

Når det gælder den venskabelige eller ligefrem kærlige interaktion mellem forskellige dyrearter, bliver det virkelig interessant, men inden for dette område vrimler det med ubesvarede spørgsmål. Jeg tror, at på nuværende tidspunkt har man ikke meget andet end gætterier at komme med, hvilket såmænd også kan være vældig interessant.


Fugle og hunde eller katte ligner altså ikke hinanden, men jeg har set flere billeder af killinger, der er blevet adopteret og beskyttet af f.eks. en høne, hvilket ret beset er temmelig sært. De genkender ikke hinanden som artsfæller, for det er de jo altså ikke, men på en eller anden måde ser de nogle bestemte egenskaber i disse anderledes udseende væsener, som de reagerer positivt på. De små killinger trigger formentlig hønens moderlige beskytter-instinkter, samtidig med at de bliver overbevist om, at dette bløde dyr ikke vil dem noget ondt. Dermed ikke være sagt, at killingerne kan søge modererstatninger i hele hønsegården, for den går nok ikke. Hvis denne specielle høne har kyllinger, så vil jeg tro, at den ikke har blik for killingerne, selv om de er aldrig så søde og bløde. Helt sikker kan man dog ikke være, for der er unægtelig mange underlige kombinationer i dyreriget.

Er dette et "mor-barn-forhold", eller er fuglen og katten venner? Det normale ville være, at katten overfaldt fuglen, men selv om den ser sur ud, så er der ikke noget, der tyder på, at den har morderiske tendenser over for den.

Dette må være venskab, for ingen af dem kan have optrådt som "mor" for den anden. Måske hjorten er opvokset i hjemmet sammen med katten?
 
Det mest forbløffende forhold mellem arterne er faktisk dette, hvor et menneske udvikler stærke følelser for et kæledyr. De får begge en masse ud af det, men næppe det samme, selv om mennesker tror, at deres kæledyr forstår dem ....


https://www.idunn.no/file/pdf/67149433/lars_fr_h_svendsen_aa_forstaa_dyr.pdf

 

https://www.pnas.org/content/98/10/5937.abstract 

 

Wikipedia

 

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

onsdag den 10. november 2021

Testikel-tyverier samt snyd og bedrag


Jeg indrømmer, at jeg altid har mistænkt, at "det, mænd har for meget forneden, mangler foroven". Eller sagt på en anden måde: de har "penis på hjernen, hvor den fylder alt for meget". Mænds fysiske karakteristika kan også få mig til at sige grimme ting som f.eks. "de har snot i begge ender". Det er hverken pænt sagt eller pænt ment, men hva' pokker, de kommer jo også med grovheder om os kvinder, foruden at de alt, alt for ofte sætter deres egne kønsorganer over alt andet, som f.eks. kvinders liv og helbred, så ..... Jeg indrømmer dog, at det er grimt af mig at grine - i hvert fald et stykke hen ad vejen - når jeg læser om de tyverier af testikler, som nogle mænd har været udsat for i tidens løb. Grotesk? Nej, et legemligt tab er en alvorlig ting, og det bør ikke undervurderes, ligegyldigt hvilket køn, der kommer ud for det. At netop dette mandlige organ kan optræde i mange pudsige sammenhæng bør ikke forlede de af os, der ikke har dem, til utilstedelig latterliggørelse. Jeg er dog helt på Betty Whites side, når hun ytrer sig om organet:


I 1922 kom krigsveteranen fra Første Verdenskrig, den gifte og angiveligt meget maskuline Joseph Wozniak ud for et testikel-tyveri, der startede med, at han og et par venner drak sammen med fire fremmede herrer på en bar i Chicago. Alt gik godt, de hyggede på livet løs, men på et tidspunkt angreb de fire ukendte mænd Wozniak, overmandede ham og kastede en sæk eller lignende over hovedet på ham.
Den godt beduggede og totalt overrumplede Wozniak blev derpå tvunget ind i en bil og kørt et sted hen, hvor han blev bedøvet med kloform, så han ikke anede, hvad der foregik. Det fandt han imidlertid ud af, da han vågnede op i en gyde, for han havde smerter i skridtet og opdagede så, at han manglede én eller begge testikler. På en eller anden måde kom han dog hjem, hvor han ringede til lægen. At få genoprettet tilstanden før "operationen" var umulig, så Wozniak - og hans kone - har altså måttet vænne sig til et testikel-løst ægteskab. Tabet af testiklerne gjorde imidlertid sit til, at stakkels Wozniak blev så deprimeret, at hen begik selvmord i 1926.
 
 
Det er synd for Wozniak, men det er det også for andre, der kom ud for det samme, for der er mindst fire andre Chicago-mænd fra samme tidsperiode, der mistede det, der blev set som en form for "ungdommens kilde". Liv og livskraft har selvfølgelig altid været i høj kurs, og testikler er længe blevet set som bærere af begge dele, hvilket var grunden til, at urologen Frank Lydston i 1914 syede en afdød mands testikler ind i sin egen pung.


Urolog Frank Lydston, en flittig testikel-forbruger

Efter hans opfattelse virkede dette indgreb mægtig opkvikkende på både det ene og det andet, så han gik i gang med at indoperere døde mænds testikler rundt omkring i kroppen på sig selv, bl.a. i brystet, hvor de formodentlig skulle hjælpe på hjerte- og lungefunktionen. Andre "eksperter på området" tjente store summer ved at sælge dyre-testikler til mænd med erektions-problemer, eller som bare frygtede alderdommens skavanker. Tankegangen var åbenbart, at en "testikel er et livgivende organ lige meget hvor den kommer fra". 
 

Ikke overraskende havde også psykopaten, den muligvis enstenede Adolf Hitler og hans skrupskøre medsammensvorne vilde ideer om testiklernes betydning. Hvis de f.eks. kom fra en jøde, ja så var Fanden løs, for det kunne ifølge den nazistiske ideologi føre til homoseksualitet, hvilket blev set som "umandigt" ....
 

Denne vanvittige tankegang førte så til vilde og dødsens farlige eksperimenter i kz-lejrene, hvor mænd blev gjort til forsøgsobjekter. På en vis måde var dette en videreførelse af Lydstons teorier og eksperimenter vedr. homoseksualitet. Efter hans opfattelse kunne transplanterede testikler nemlig "kurere" denne specielle og meget uønskede seksualitet. At han samtidig gik ind for tvangskastrationer af sorte mænd gør det hele endnu mere vildt. Det sidstnævnte beskrev han i en dybt racistisk artikel, “Sexual Crimes Among the Southern Negroes.”
 
De amerikanske testikel-tyverier i tyverne fik på en vis måde videnskabens blå stempel, da en artikel i juli-nummeret af "Journal of the American Medical Association" i 1922 tog emnet op. Efter en Dr. Sampelinskis mening måtte det forbryderiske tyveri af Wosniaks testikler skyldes en gammel rigmands ønske om en foryngelseskur. Eftersom disse livskraftige testikler var vanskelige at få fat i på lovlig vis, havde denne aldrende mandsperson været "nødt til" at stjæle dem. At den tyvagtige gamling narrer sig selv, da testikler ikke har den effekt, han håber på, tages ikke op som et stærkt argument imod disse grove tyverier. Truslen om flere testikel-tyverier, der bygger på troen på disse specielle organers kraft, bliver altså ikke imødegået af en fornuftig videnskabsmand, der siger "hov-hov", tøv en kende, for så enkelt er det altså ikke. Testikler blev stjålet, og rigmænd høstede dem, som var de sjældne frugter. Et af de tidligste eksempler på testikel-transplantationer kan ses af Victor Darwin Lespinasses arbejde med impotente rigmænd som f.eks. den 50-årige Harold McCormick, hvis vilde forelskelse i den 34-årige Walska gjorde ham helt og aldeles desperat efter at få så mange gode og stærke erektioner som muligt.


Harold McCormick
 
Aviserne lugtede lunten, da en hel etage på Wesley Memorial Hospital blev sat af til en mystisk, udefineret behandling af rigmanden. Man citerede Lespinasse for at have sagt “a man is as old as his glands” og mindede læserne om hans tidligere testikel-transplantationer på mænd med erektions-problemer. Hvad McCormick angår, så gik rygtet, at han havde modtaget en levende donors testikler/ene testikel for $50,000, hvilket omregnet til vore dage svarer til $750,000. Lespinasse nægtede dog på det bestemteste, at der var tale om transplanterede menneske-testikler, og det hed sig derefter, at de var fra en abe, hvilket var blevet brugt i (f.eks.) Frankrig. 
 

 
Her havde en russisk født læge, Serge Voronoff, arbejdet med injektioner af alle mulige dyrs fintmalede testikler. Noget, der havde fået ham både latterliggjort, men også hædret. Omkring 1920 havde hans teorier nemlig vundet en vis anerkendelse, hvilket vi kan grine ad nu, men dengang var det virkelig alvor for disse stakkels erektions-lystne rigmænd, der var villige til at betale noget nær hvad som helst for at få genvakt evnerne i de nedre regioner.


Vittighedstegning af en mand, der giver sig selv injektioner med fintmalede dyretestikler

Ifølge urologen Frank Lydston ville testikel-transplantationer kunne kurere alt muligt som f.eks. demens, hudsygdomme, hjerteproblemer, osv., osv.. Andre, både datidige og nutidige, gode og hæderlige læger og videnskabsmænd har sagt, at den forbedring, patienterne fortæller om, formentlig er en placebo-effekt og ikke noget som helst andet. Nogle mener, at alle disse "testikel-eksperter" har vidst dette, men at de har valgt at fortsætte behandlingerne og dermed skumme fløden, da de betalende kunder jo var rigmænd. Tyverierne fortsatte i hvert fald i adskillige år, og det er interessant, at disse forbrydelser aldrig er blevet opklaret fuldt ud. Var der nogen, der holdt hånden over testikel-tyvene, eller hvad skete der?

Disse tyverier foregår forøvrigt stadig. I 2015 var der avisreportager om en russisk skuespiller, der blev forført af en flot blondine, der angiveligt bedøvede. Ligesom med Joseph Wozniak 100 år tidligere, vågnede han op og fandt sig selv "nosse-løs" .....

I øvrigt gad jeg nok vide, hvad denne "Pussi Sumppi" er for noget, og hvad den skal gøre godt for, men sådan er der mange ting omkring testiklerne og deres legendariske egenskaber, der kan pirre éns nysgerrighed - samt vække ens undren ....

 

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)