Elisabeth Amalie Eugenie, der er kendt under kælenavnet, Sissi (1837-1898) var kejserinde af Østrig, men ikke særlig glad for æren - eller besværet. Hendes mand, kejser Franz Joseph I (1830-1916), var blevet præsenteret for hende og hendes storesøster, Helena, der ville have passet meget bedre til tilværelsen som kejserinde ved det stive og konservative østrigske hof, men han valgte hende, selv om hun kun var 15 år og på mange måder hans diametrale modsætning. Man kan gætte på, at dette valg skyldtes den unge prinsesses strålende skønhed, og at det først og fremmest var derfor, den unge kejser faldt for hende. Hans valg af brud skuffede hans dominerende mor, Sophia, der havde arrangeret mødet med de to unge prinsesser, da hun mente, at tiden var inde til, at han fandt sig en brud og helst i en fart fik nogle sunde og raske sønner, der kunne følge ham på tronen, når den tid kom. Det vigtigste for hende var jo, at habsburgernes kejserdømme blev bevaret gennem arvefølgen, og det gik jo ikke uden en ung, frugtbar kejserinde, så hun måtte finde sig i hans valg af Sissi ....
Den "vragede brud", Helena
Sissi beskrev selv sit liv ved det østrigske kejserhof som et "mord på hendes personlighed", men i virkeligheden var hun på mange måder overforkælet, selv om mange reagerede imod hendes luner og (for dem) irriterende og uforståelige vaner. På mig virker hun som en art kejserlig "Greta Garbo", der forekom mange gådefuld, men også fascinerende, for hvad var det dog, hun havde gang i med sine sultekure, timelange gymnastikøvelser, etc., etc.? Man har sagt, at siden det var hendes skønhed, omgivelserne fokuserede på, så var det den, hun selv dyrkede og det tilmed i tide og utide.
Ridning, som hun elskede, foregik med to eller tre par handsker, så hun ikke beskadigede sine smukke hænder. Intet ved hendes udseende var vist overladt til fantasien, men blev nøje kontrolleret af hende selv. Der var en masse, hun ikke havde kontrol over, men kroppen var hendes - sådan da, for det var nu engang den, der producerede de ønskede arvinger. Trist nok kom der kun én søn, nemlig kronprins Rudolph, der var lige så sart og sær som sin mor, og som tilmed begik selvmord sammen med en elskerinde, formentlig fordi han var smittet med syfilis, hvilket dengang blev regnet for en dødsdom. Desuden var han blevet belemret med en kone, han intet følte for, og som "kun" havde givet ham en datter. Sissi-tungsindet var formentlig gået i arv til ham, så han bare aldrig var lykkelig, ligegyldigt hvad. At der var dem - også inden for hans egen familie - der regnede ham for en uduelig slapsvans, har selvfølgelig heller ikke hjulpet på sagen.
Kejseren holdt meget af sin sære, men smukke kone, medens hun vist nærmest bare tolererede ham. Sex var tilsyneladende ikke noget, der interesserede hende synderligt, for det, der fyldte hendes tilværelse, var - ud over hendes egen skønhed - den romantiske eventyrverden i gamle myter og legender, som hun nød at dykke ned i. Hun elskede også sentimentale vers, og ind imellem påstod hun, at hendes egne skriverier blev dikteret hende fra det hinsides, idet hun så sig selv som et medium for den tyske forfatter Heinrich Heine (1797-1856). Alt sammen meget underligt, og med alderen blev det endnu mere sært og besynderligt, for hendes besættelse af sit eget ydre forøgedes. I sine sidste leveår vejede hun sig flere gange om dagen, og led tydeligvis af anoreksi. Det fortælles, at i 1894 havde hun en vægt på 43,5 kg, og eftersom hun var 172 cm høj, var dette selvfølgelig alt for lidt. Faktisk må man sige, at hun på dette tidspunkt var direkte undervægtig.
Et andet særtræk ved Sissi var hendes store interesse for sindslidelser og sindssyge. Man spørger uvilkårligt sig selv, om det skyldtes, at hun selv følte, hun var ramt af en psykisk lidelse. Var hun bange for at blive vanvittig, som sin sværmeriske og Wagner-tossede slægtning, Ludvig II af Bayern (1845–1886), der var forlovet med hendes yngre søster, Sophie Charlotte? Galskaben gik i hvert fald som en rød tråd i familien, og hun har sikkert mange gange følt sig så anderledes og udenfor ved hoffet i det land, hvis kejserinde, hun var, at hun har mistænkt, at hun var sindssyg.
Ludvig II af Bayern
Hendes liv fik en brat ende, da hun blev myrdet under en af sine mange udenlandsrejser.
Myten om hende er vokset, hvilket også hænger sammen med de stærkt romantiserede spillefilm om hende og hendes ægteskab, der bare ikke fortæller den sande historie om den sære kejserinde.
Wikipedia
