Det spørgsmål er nemt at besvare, for nej, retfærdigvis bør det ikke være tilfældet. Smuk eller ej, så har vi alle behov for og lyst til en naturlig og umiddelbar livsudfoldelse. Manden ovenfor er ikke det, man normalt forstår ved "smuk" - eller bare almindeligt pæn - men det er forargeligt, at han blev chikaneret på dansegulvet, da musikken og stemningen gjorde, at han tog et par trin for sig selv. Fordi han ikke lever op til de gængse forestillinger om mandlig skønhed, accepterede nogle personer omkring ham nemlig ikke engang en så uskyldig form for livsudfoldelse sammen med andre mennesker, som han ikke generede på anden måde end ved "at se forkert ud".
Udseende og status er blevet kædet sammen på en direkte usund måde i vort samfund. Vi kan formentlig alle lide og føler os tiltrukket af folk, som vi anser for smukke/flotte/labre og ønsker måske også at vække disses interesse, selv om vi måske ikke engang er direkte fysisk tiltrukket af dem. Skyldes dette den status, deres udseende giver dem i venneflokken eller (f.eks.) på arbejdspladsen? Føler vi, at deres høje position på grund af udseendet, smitter af på os? Jeg vil ikke afvise, at dette kan være tilfældet, for der er status i at være ven/kæreste med én med en høj position, hvad enten dette skyldes udseende, job eller penge. Hvis man er indrettet til det, kan man rent faktisk selv opnå en bedre status ved en synlig omgang med sådan en ven/kæreste: andre ser, at man bliver anerkendt af en høj-status-person og måske tilmed har en høj stjerne hos vedkommende, hvilket er status-givende.
Skønhed er - og har vel altid været - et godt kort at have på hånden i vort samfund, hvor en smuk pige eller flot mand, kan gøre karriere bare ved at se godt ud. Man kan være imod et så "overfladisk" system, men det lader ikke til at det ændrer sig i vor tid, tværtimod. Der er i hvert fald mange, der investerer i dyre forskønnelser, f.eks. gennem kirurgi, der kan give dem de nye muligheder, som de er sig helt bevidst hænger sammen med udseendet.
Hvad den dansende "grimrian" angår, så gav episoden anledning til en masse internet-tumult. Nogle tilbød at hjælpe ham, bl.a. ved at danse med ham. Sikkert smukt og uegennyttigt fra deres side, men skyggesiden af sådan et tilbud er, at det nu også har noget nedladende over sig. Hvis man kigger lidt mere på tilbuddet, så er det tydeligt, at det, det siger. er: ja, du er en grim klumpedumpe, men jeg er smuk, og jeg kan forlene dig med noget af den høje status, det giver dig at danse med mig, og vi vil begge stråle, hvis vi tager en svingom, for du låner noget af min skønhedsglans og jeg viser, hvor god, sød og humanitær, jeg er. Kort sagt: en ny form for fornærmelse af den uheldigt udseende dansemus af hankønsarten, for tilbuddet er i bund og grund nedladende ....
Ser dette kys sært ud? Ja, men ikke hvis man siger, at manden er super-rig og/eller super-begavet. I sådan et tilfælde accepterer man ideen om, at det mindre attraktive ydre opvejes af andre status-angivelser, hvilket er noget, der siger MEGET om os og vort samfund ....
