Margaret Pole, grevinde af Salisbury
Henrik VIII (1473-1541) revolutionerede den engelske indenrigspolitik, bl.a. ved at ændre forfatningen, sådan at kongerne nu stod som "Guds udvalgte" med en guddommelig ret til at regere landet og også stå for retsvæsenet. Mange af hans modstandere blev anklaget, dømt og henrettet uden skyggen af en formel rettergang, hvilket jo er det samme som at tilsidesætte retsvæsenet som i et diktatur. Han henrettede rask væk mennesker, der var faldet i unåde, hvad enten de havde gjort det, han beskyldte dem for eller ej. Det betød, som vi ved, at han begik mange overgreb af forskellig art. F.eks. henrettede han to af sine koner for noget, der enten var opdigtet eller i hvert fald ikke af en så alvorlig karakter, at mange - og da slet ikke nutidens mennesker - ser dødsstraf som berettiget. Noget af det allerværste, han gjorde, var imidlertid efter min mening halshugningen af hans slægtning, den 67-årige Margaret Pole (1473–1541). Grunden til dette var en uforståeligt og næppe holdbar anklage for forræderi imod den siddende konge, hvilket jo på dette tidspunkt i historien ville sige ham selv, Henry VIII, der var søn af Margarets kusine, Elizabeth af York.
At
hans vrede imod Margaret i virkeligheden nok mere skyldtes hendes sønners
efter hans mening fornærmelige adfærd, bl.a. ved diverse protester imod skilsmissen fra hans første dronning, Katharine af
Aragonien, er der vist ingen tvivl om. Med sin York-afstamning
repræsenterede hun nu også selv en trussel imod hans Tudor-dynasti, hvilket på dette tidspunkt vil sige ham selv og hans søn med Jane Seymour, den senere kong Edward VI (1537–1553). Hvis man havde fortalt ham, at denne søn ikke kom til at videreføre dynastiet, og at det ville uddø med hans og Anne Boleyns datter, Elizabeth I (1533-1603), ville han have græmmet sig. En pige kunne ganske vist videreføre blodlinien - dvs. slægten - men ikke Tudornavnet, der betegnede det dynasti, han var så ivrig efter at opbygge.
Både Henry VIII' mor, Elizabeth af York, og Margaret repræsenterede altså det besejrede York-hus, der var blevet erstattet af Lancaster-sejrherrerne som følge af "Rosekrigene" (1455-1487). Selv om Henrik VIII's fødsel så at sige betegnede facittet i ligningen "adeligt hus imod adeligt hus", fordi hans mor jo var en York-datter og hans far en Lancaster-efterkommer, har han alligevel følt sig usikker på tronen, hvilket må have været baggrunden for det, han gjorde imod sin mors højfornemme kusine, Margaret Pole, der holdt en adelstitel i sin egen ret, dvs. en titel, som hun ikke delte med sin mand.
Sagen var den, at Tudor-dynastiet var skabt af en opportunistisk opkomling, Henry VII (1457-1509), der havde besejret den sidste York-konge Richard III (1452-1485) i
Slaget ved Bosworth Field, og alt, hvad der truede denne nye
kongeslægt, var selvfølgelig skræmmende for dens repræsentant, dvs.
den siddende konge, Henry VIII. Kunne nogen slippe godt fra at "stjæle" hans trone, ligesom hans far havde stjålet Richard III's? Det må have været noget, der kværnede løs i hovedet på ham, når han da ikke var fordybet i spekulationer om sin egen mandighed, dynastiets fremtid, duellerne med Frans I af Frankrig, plyndringerne af klostrene og stridighederne med paven, osv., osv..
Der er to overleverede beretninger om henrettelsen, og begge fortæller om mange fejl-hug og frygtelige detaljer, der hverken tjener Henry eller bødlen til ære. Det siges, at sidstnævnte var uerfaren, og at hans elendige præstation blev den egentlige årsag til, at to af Henrys dronninger, Anne Boleyn og Catherine Howard, fik luksusbehandling med erfarne bødler fra udlandet.
Har Karma ramt Henry efter døden? Han har helt sikkert opfattet sig selv som en stor konge, der fortjente det allerfineste mht begravelse, kiste, etc., men det fik han nu ikke. I stedet for et fint mausoleum havnede han og den af hans mange dronninger, der gav ham den ønskede mandlige arving, dvs. Jane Seymour, under gulvet i St. George’s Chapel i Windsor. Ikke særlig fornemt, og hvad mere er, da graven blev åbnet i 1649 for at placere den henrettede Stuart-konge Charles I's lig i den, viste det sig, at medens Jane Seymours kiste var intakt, så var Henry's ødelagt, og man kunne se resterne af hans lig gennem hullerne i den. Var det hærværk? Tjah, umuligt er det vel ikke, men det føles under alle omstændigheder ret velfortjent, at denne kronede barbar ikke fik den grav, han havde taget for givet, at han ville få for en storhed, han aldrig besad ....
Hvad Margaret Pole angår, så lod pave Leo 13 hende saligkåre som martyr for den katolske kirke den 29. december 1886, hvilket jeg nu synes er temmelig mærkeligt. Hun kæmpede for dronning Katharina af Aragonien og dennes datter, den senere dronning Mary I (1516-1558), men kan det ses som en religiøs handling? Næææhhhh - dog må jeg sige, at jeg under hende hendes helgenkåring oven på alle de rædsler, hun gennemgik, hvoraf hun beskrev nogle i et digt under fangenskabet:
"For traitors on the block should die;
I am no traitor, no, not I!
My faithfulness stands fast and so,
towards the block I shall not go!
Nor make one step, as you shall see;
Christ in Thy Mercy, save Thou me!"
https://www.theanneboleynfiles.com/the-execution-of-margaret-pole-countess-of-salisbury/
https://medium.com/frame-of-reference/the-botched-execution-of-the-woman-hacked-11-times-by-an-ax-5050fecbec81
https://www.historyextra.com/period/tudor/henry-viii-buried-where-windsor-castle-westminster-tomb/
https://thefreelancehistorywriter.com/2016/07/29/where-is-king-henry-viii-buried-and-why-doesnt-he-have-a-tomb/
Wikipedia
.jpg)
