En flot fyr og som den tredie søn af kong Edward III også en mægtig fornem prins ved navn af John af Gaunt (1340-1399), og hans første ægteskab, nemlig med Blanche, havde givet ham titlen Hertug af Lancaster. Han var en yngre bror til den såkaldte "Sorte Prins", dvs. den daværende kronprins, Edward of Woodstock, men havde selv tilnavnet "Den Røde Ridder".
Edward af Woodstock, kronprins med tilnavnet The Black Prince
I nogen tid optrådte John af Gaunt som en selvudnævnt "konge af Castillien", idet hans anden kone, Constance, havde arveret til denne trone, som han derfor mente burde tilfalde ham. Dette krav opgav han dog efter nogen tid for i stedet at koncentrere sig om udviklingen i England, hvor han kom til at spille en meget vigtig rolle både under sin aldrende fars og sin nevøs, Richard II's, regeringstid. Kort sagt, en indflydelsesrig position, som han åbenbart fik en masse ud af, for han endte med store rigdomme gennem arv, ægteskaber, etc., etc.. Faktisk blev han en af de rigeste og dermed også mægtigste mænd i landet.
Richard II, søn af "Den Sorte Prins", Edward af Woodstock
"Den Sorte Prins" blev ikke selv konge, men var kronprins indtil sin død i 1376, hvorefter hans purunge søn, Richard, overtog denne titel. Året efter fulgte drengen sin farfar, Edward III, på tronen som 10-årig, idet hans onkler, John af Gaunt og Thomas af Woodstock, dog regerede for ham. Stakkels Richard fik ikke megen fred, for tiden var præget af Hundredårskrigen, bondeoprøret i 1381 samt diverse interne stridigheder som f.eks. aristokratiets oprør i 1387, det såkaldte "Lords Appellants", som også John af Gaunts søn, Henry Bolingbroke, deltog i. De to unge mænd, Richard og Henry var ikke bare fætre, men også barndomsvenner. Dette var formentlig grunden til, at Henry ikke blev henrettet sammen med mange af de andre oprørere, men tværtimod blev forfremmet fra Jarl af Derby til Hertug af Hereford, efter at hans fætter Richard havde sikret sin magt.
Indre stridigheder var der nok af, og en af dem udviklede sig temmelig vildt: kongen stoppede en kamp mellem sin fætter, Henry, og Thomas Mowbray, der var hertug af Norfolk, fordi der åbenbart var tegn på noget, der kunne udvikle sig til en blodfejde. I 1398 blev Henry - med faderens, John af Gaunts, accept - forvist fra riget i ti år som en form for beskyttelsesforanstaltning imod Mowbray, der samtidig blev forvist på livstid. Henry tog ikke dette - samt forskellige andre ting, som han opfattede som meget fornærmeligt - særlig pænt, for han vendte tilbage i 1399 med en mindre hær. Dette skete samme år som hans far, John af Gaunt, døde (angiveligt af en super-slem syfilis), og Richard forhindrede ham i at arve faderens hertugdømme. Eftersom kongen ikke var populær efter sin nedkæmpelse af bondeoprøret i 1381, voksede Henrys tilhængerskare, og Richard II blev ikke bare afsat, men også smidt i fængsel, hvor han formentlig døde af sult året efter, medens hans fætter og barndomsven, indtog hans trone som kong Henry IV. Eftertiden har ikke været venlig imod kong Richard, der både er blevet beskyldt for misrøgt af riget og forskellige former for vanvid. Denne tolkning stammer langt hen ad vejen fra Shakespeares skuespil "Richard II", og man er godt klar over, at den ikke holder 100% for et nærmere eftersyn, da den er farvet af digterens nære forhold til Tudorerne.
.jpg)
Henrik IV
Det er en interessant tanke, at alle deltagere, dvs. begge sider - både "den røde" og "den hvide" rose - i den såkaldte "Rosekrig" nedstammer fra John af Gaunt, der jo aldrig selv blev konge, men hvis blod og gener altså kan genfindes i alle engelske regenter. Noget, der også hænger sammen med det faktum, at han var gift tre gange og fik rigtig mange børn. Ikke bare i England kan man se hans rolle som kongelig stamfader manifestere sig, men også i mange andre europæiske lande, fordi hans børn og deres efterkommere har giftet sig ind i forskellige kongefamilier og fyrstehuse.
Hvad Henrik IV angår, så blev han ramt af sygdom og og desuden så svækket med alderen, at hans søn, dvs. den senere Henrik V (1386-1422), måtte træde til. Han blev konge i 1413, men døde nu temmelig tidligt, nemlig to år efter sit bryllup med Catherine af Valois, der som nybagt enke blev fri til at falde for og gifte sig med den ikke spor kongelige, men angiveligt mægtig sexede Owen Tudor. Dermed fik England med tiden et nyt og stadig meget berømt dynasti på tronen, der sørme også nedstammer fra John af Gaunt ....
https://www.historyhit.com/facts-about-john-of-gaunt/
Wikipedia
,_countess,_provost_at_Frauenstift_in_Quedlinburg,_writer_-_Nationalmuseum_-_129460.tif)
.PNG)
%20%20%20%20%20%20aurora_03.jpg)
.jpg)
