,_countess,_provost_at_Frauenstift_in_Quedlinburg,_writer_-_Nationalmuseum_-_129460.tif)
Aurora von Königsmarck
I det 17de århundrede bestod den svensk-tyske adelsfamilie von Königsmarck af en berømt søskendeflok, der alle - med undtagelse af én - også var mægtig berygtede. Ingen af dem var i hvert fald kedelige eller stillestående personer, der aldrig vovede liv og lemmer ved at kaste sig ud i fascinerende, men ikke altid helt regelrette handlinger, for det gjorde de alle: 1) Karl Johann von Königsmarck (1659-1686), 2) Maria Aurora von Königsmarck (1662–1728), 3) Amalia Wilhelmina von Königsmarck (1663-1740) og 4) Philip Christoph von Königsmarck (1665-1694). Hvem var den kendteste? Tjah, ifølge Voltaire var (Maria) Aurora von Königsmarck den berømteste kvinde gennem to århundreder, hvilket jeg nu ikke er helt sikker på, at han havde ret i.
Carl Johann von Königsmarck blev født på Fyn i Danmark. Han voksede op og blev en berømt soldat og eventyrer, der imidlertid rodede sig ind i en mord-skandale, hvor han angiveligt hyrede tre lejemordere, der skulle tage livet af den meget velhavende hertuginde at Somerset, Elizabeth Seymours, ægtemage. Han havde gjort kur til hertuginden, så der var faktisk et motiv, men det var kun de tre lejemordere, der blev dømt og henrettet, medens han bare blev forvist og senere døde i krig. - (Nå ja, men sådan var tiderne jo for en adelsmand med gode forbindelser både i England, Tyskland og Skandinavien, så det bør ikke forbavse os ....)
.PNG)
Maurice de Saxe
Gennem denne illegitime søn blev hun desuden oldemor til en betydelig, fransk forfatter ved navn Armandine Aurore Lucile Dudevant (født Dupin), der skabte sig et navn under et mandligt pseudonym, nemlig George Sand (1804-1876). At hun gerne gik i mandetøj og røg cigar, forhindrede hende ikke i at have kærlighedsaffærer med kulturpersonligheder som bl.a. Prosper Merimée, Alfred de Musset og Frédéric Chopin.
Armandine Aurore Lucile Dudevant (født Dupin)
Når man ser på tidslinjen, så er det klart, at bedstemor og barnebarn aldrig kan have mødt hinanden, men de var altså begge berømte i deres levetid. Aurora fordrev heller ikke bare tiden med at være elskerinde for en monark. Hun havde også gjort sig bemærket som kulturpersonlighed, bl.a. ved det svenske hof, hvor Karl XI's danskfødte dronning Ulrika Eleonora støttede mange kulturelle begivenheder. Ved en opførsel af Racines "Ifigenia" optrådte både Aurora og hendes yngre søster, Amalia, og sidstnævnte brillede også som amatørmaler, digter og andet. Aurora gjorde sig mest som digter og skrev bl.a. et stort sørgedigt over Ulrika Eleonora, da denne døde.
Aurora var altså en berømt (og berygtet) skønhed, men der er et par meget specielle detaljer ved hendes liv, som man bør have med for at få det fulde billede af hende som personlighed. For det første gjorde hun sig store anstrengelser for at opnå forskellige ærefulde positioner inden for en bestemt klosterorden, The Quedlinburg, der fungerede som en art "verdsligt kloster" eller "kvinde-kollektiv", hvor ugifte adelskvinder, som Aurora jo var, kunne slå sig ned. Man kan sige, at hun selv tog ophold på stedet til evig tid, for hendes balsamerede lig blev udstillet og lå derfor fuldt synligt på Quedlinburg-slottet til engang i begyndelsen af 1900-tallet.
%20%20%20%20%20%20aurora_03.jpg)
Der er vist ingen tvivl om, at Aurora var en begavet dame, der forstod at sno sig i de højere kredse, men hun kom dog til kort, da hun forsøgte at opklare den mystiske forsvinden, som hendes anden bror, den smukke og charmerende Philip Christoph von Königsmarck kom ud for i Tyskland. Han, der var blevet forelsket i prinsesse Sophia Dorothea, der var den senere kong Georg I af Englands hustru (jfr. evt. mit blogindlæg, "Dronningen af England, der aldrig blev dronning", den 6. april d.å.) forsvandt på mystisk vis i 1694, men det var noget af en "offentlig hemmelighed", at han måtte være blevet skaffet af vejen af den vrede ægtemage, selv om der mildt sagt ikke var megen kærlighed mellem ham og hans hustru.
Philip Christoph von Königsmarck
Efter at der er blevet fundet menneskeknogler for nogle år siden, der meget vel kan stamme fra Philip Christoph, har den gamle skandale fået nyt liv, og man venter spændt på, om det lykkes at finde ud af, hvad der skete i 1694, hvor han forsvandt ....
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar