mandag den 11. april 2022

Arabella Stuart - fra tronarving til spøgelse


Arabella Stuart (1575-1615) var kun et barn, da hun flyttede ind hos sin mormor, Bess af Hardwick, fordi hendes far, Charles Stuart, Jarl af Lennox, døde af tuberkulose, da hun var knap et år gammel, og hendes mor, Bess's datter, Elizabeth Cavendish, ca. seks år senere. Hvis billedet ovenfor ligner den lille pige, så må hun have været et tænksomt barn med tydelige Tudor-træk, bl.a. med hensyn til hårfarve. Noget, der får én til at tænke på teorien om, at hendes mormor, Bess af Hardwick, i virkeligheden var en ukendt, illegitim helsøster til dronning Elizabeth (jfr. evt. mit Boobytrap-indlæg "Var Bess af Hardwick helsøster til Elizabeth I" den 29. marts d.å.) Umuligt er det ikke, men det kræver mere end gætterier for at kunne bruges som andet end en ikke fuldt ud velunderbygget teori.


Bess af Hardwick

Hvad der til gengæld er stensikkert er, at Bess af Hardwick var en intrigant kvinde, der spillede et højt spil, da hun fik sin datter, Elizabeth Cavendish, gift med en af arvingerne til den engelske trone efter Elizabeth I, nemlig Charles Stuart, Jarl af Lennox, der - via sin oldemor, Margaret Tudor - også var en efterkommer af Henry VII. At dronningen blev gal, da hun fandt ud af det, siger sig selv, men som sædvanlig med  Bess, skete der hende ikke rigtig noget, selv om det, hun havde lavet, faktisk var en form for dynastisk kup.

Mary Stuarts anden mand, Henry Stuart, Lord Darnley, og hans yngre bror, Arabellas far, Charles Stuart, Jarl af Lennox, 1563

Efter at Arabellas mor, Elizabeth Cavendish, var død, flyttede den lille pige altså ind hos sin mormor, Bess of Hardwick. Det betød imidlertid, at hun voksede op i en husholdning, der også rummede hendes tante, den flygtede skotske dronning, Mary Stuart, hvis søn, James (VI), var blevet konge af Skotland som baby, da hun blev tvunget til at abdicere, mistænkt for mordet på hans far, hendes anden mand, Lord Darnley, i 1567. Bess og hendes mand, Sir William (Stloe) St Loe, havde nemlig fået til opgave at huse - samt bevogte - den skotske dronning, hvilket var en dyr og besværlig "fornøjelse", der altså foregik i deres hjem. 

Henry Stuart, Lord Darnley og Mary Stuart 

Det må have været en spøjs oplevelse for alle involverede at skulle leve så tæt sammen, velvidende at de ikke bare var i familie med hinanden, men også konkurrenter, for både Henry og Charles Stuart havde jo efterkommere, der kunne gøre krav på den engelske trone efter Elizabeth I. Mange mente, at hun ville vælge Arabella som sin efterfølger, men på dødslejet udnævnte hun Mary Stuarts søn, der dermed også blev kong James I af England.


Eftersom Henry var den ældste, var selvfølgelig logisk nok, at hans søn med Mary Stuart, James VI af Skotland, blev valgt, for han var nr. 1 i arvefølgen, medens Bess af Hardwicks datterdatter, Arabella, som Charles Stuarts datter var nr. 2. INGEN amerikansk soup-opera ville være sluppet godt fra at levere en så dramatisk og højspændt handling som i det Tudor-Stuart-kaos, der herskede på dette tidspunkt, for det ville have lignet et ganske urealistisk scenarie, men var altså den skinbarlige sandhed ....


Så hun sådan ud? Det er ikke til at sige, men hvis det var tilfældet, så har hun i hvert fald været yndig som ung. Sært nok blev hun ikke gift som ung, selv om man lige fra hendes fødsel diskuterede en del mere eller mindre brugbare ægtemandskandidater. En af dem, der blev foreslået var hendes og den skotske konge, James VI's slægtning, Ludovic Stuart, Hertug af Lennox, men planerne slog fejl. Andre kandidater var udenlandske efterkommere af John af Gaunt, hvilket gav dem en vis status med hensyn til arvefølgen. Netop det var det afgørende i de forskellige diskussioner og forslag, men de løb alle ud i sandet, også den polske kong Zigismund III's frieri. Kandidater var der altså nok af, men alle blev forkastet af den ene eller den anden grund, hvoraf de fleste var forbundet med arvefølgen.
 
Mary Stuarts søn, James I af England og VI af Skotland
 
Arabella valgte først en mand, efter at James VI havde arvet Elizabeth I's trone i 1603. Stik imod hendes tidligere forsikringer over for den på det tidspunkt aldrende og døende Tudor-dronning, giftede hun sig nemlig hemmeligt med William Seymour, Hertugen af Somerset (1588-1660). Han var tretten år yngre end hende, og der var næppe tale om en ubetvingelig, romantisk kærlighed fra nogen af parternes side, men gift blev de, og dette ægteskab sendte dem begge i fængsel. Kong James I var nemlig lige så meget imod bryllupper, der forstærkede hans konkurrenters krav på den trone, han havde arvet efter Elizabeth, som hun havde været, og William nedstammede minsandten også fra Henry VII, nemlig gennem dennes datter, Mary Tudor.


William Seymour
 
Ægtefællerne må på det tidspunkt have været henholdsvis fjerde og sjette kandidat til den engelske trone, som James I havde sat sig godt og grundigt på. Arabella har tilsyneladende forsøgt at påkalde sig Williams opmærksomhed og støtte siden sin tidlige ungdom, så hun har altså været opmærksom på mulighederne i en forbindelse med ham. At netop de to fandt sammen var imidlertid ikke så smart, som de måske selv havde forestillet sig, for det blev set som en form for "attentat" på det nye engelske dynasti: Stuart'erne.


Det var lykkedes Arabella at flygte fra den  husarrest, hun var idømt, forklædt som page, og minsandten om ikke også William fik held til at slippe ud af Tower. De skulle være fortsat til fastlandet, men dårligt vejr forhindrede denne flugtplan, der skulle være foregået med båd. Inden længe blev hun fanget, medens han nåede i sikkerhed i Belgien, og de så aldrig mere hinanden. Denne gang blev Arabella også sendt i Tower, hvor hun døde i 1615, angiveligt sindssyg, forvirret og også meget fysisk svækket. Der er dem, der påstår, at de har set hendes spøgelse i det gamle fængsel, og hvis det er tilfældet, så har det set ud, som hun gjorde, da hun nærmede sig fyrrerne, for hun var 39 år gammel, da hun døde, vist nok først og fremmest fordi hun nægtede at indtage føde. 


Arabella Stuart som ældre

Hvad William angår, så gjorde han karriere efter Arabellas død. Han modtog forskellige fornemme udnævnelser og arvede også sin farfars titel "Jarl af Hertford", hvilket gav ham en plads i parlamentet, som han bl.a. brugte til at gå imod James I's efterfølger på tronen, dvs. hans søn, Charles I. På et tidspunkt markerede han sig dog mere som kongetro, end han før havde gjort. Han gik ind for en moderat linje og støttede kongen på forskellig måde helt op til hans henrettelse den 30. januar 1649. Derefter oplevede han nogle hårde år, hvor han mistede mange af sine ærefulde titler, men med genoprettelsen af kongedømmet i 1660 under Charles II fik han dem alle tilbage samt opnåede nye former for hæder.
 
William Seymour
 
Arabella Stuart var altså nært beslægtet med den konge, der regerede ved hendes død, James I og VI. Hendes lig ligger derfor blandt mange andre kongelige i Westminster Abbey, men påstande om, at hendes kiste blev placeret oven på Mary Stuarts mangler så vidt jeg kan se billed-dokumentation. Jeg ved, at Mary Stuarts søn, James I/VI fik sin henrettede mors kiste omplaceret samt udstyret med forskellige udsmykninger, og det ville være sært, hvis den døde Arabella fulgte med til det nye sted. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar