Her ligger han så i Whitehall Palace, Englands kong Henrik VIII (1491-1547), men at det drejer sig om hans dødsleje, forstår han nu ikke, for hvordan kan HAN dø som alle andre? Er han måske ikke den gloriøse monark, der revolutionerede England ved at omlægge kirken totalt? Og - vigtigst af alt! - havde han måske ikke produceret en mandlig arving (Edward IV), der kunne føre Tudor-slægten og dens magt videre? Jo da, og den unge prins sidder da også ved siden af sin fars seng, køn og fornemt klædt, men uden den stærke livskraft, der bygger dynastier, så også dér blev Henrik "snydt af skæbnen", for Edward døde den 6. juli 1553, blot 15 år gammel.
At teenageren tilmed skabte ravage i en andens liv på sit dødsleje er utrolig trist: han udnævnte sin kusine, Jane Grey (ca. 1537-1554), til dronning i stedet for en af sine halvsøstre, Mary og Elizabeth, der dog begge blev dronning på et senere tidspunkt. Sørgeligt nok førte dette til den unge, nyudnævnte dronnings fald og henrettelse den 12. februar 1554. "Ni-dage-dronningen", som hun blev kaldt, havde ikke engang selv ønsket at blive dronning.
Henrettelsen af dronning Jane Grey
Intet illustrerer forholdet mellem begreberne forfængelighed og forgængelighed som Henrik VIII og hans liv. Han havde ast og mast for at opbygge og sikre Tudor-dynastiet, sådan som han forestillede sig det i al fremtid, og så krakelerede det hele ved hans død. Det får én til at tænke på hans sidste ord på dødslejet, der imidlertid gengives i flere forskellige former. En af disse lød: "All is lost! Monks, monks, monks!", og det kan man så tænke over, for det kan forstås på flere måder. Så han f.eks. munke samles ved sengen i en plagsom febervildelse? Dvs. at han måske fortrød sin omlægning af kirken og sin udplyndring af klostrene på dødslejet? Det kan dog også tænkes, at han bare blev tilskrevet disse ord af én, der mente, at det var, hvad han burde tænke på i sin dødsstund ....
Henrik VIII, 18 år gammel
Som ung havde han været fuld af fysisk kraft, og han elskede at vise sig frem som sportsmand. Han greb enhver chance for at brillere med sin styrke, men den mand, der døde i 1547, var et meget overvægtigt, voldsomt fysisk svækket, opsvulmet og ildelugtende vrag og slet ikke den kraftkarl, han stadig så sig selv som. Vi har alle et indre billede af os selv, der ikke altid forrykkes af alder og skavanker, og hans var tilsyneladende blevet stående ved ungdomstiden. Det bestod i hvert fald i noget andet end det, han var blevet til efter at have pløjet sig igennem seks koner for at få den søn, han absolut måtte have for at redde dynastiet. Som han lå dér på sit dødsleje, har han tydeligvis forestillet sig, at den omfattende svækkelse, som han oplevede, blot var af forbigående art. Det femgår nemlig af det, der formentlig i virkeligheden var hans sidste ord: "I will first take a little sleep, and then, as I feel myself, I will advise upon the matter." En ytring, der i sig selv er en afvisning af det, han er blevet, for det er ikke "myself" ....
Som yngre havde han altså været glad for alt, der beviste hans fysiske styrke, og han var faktisk rigtig god til flere sportsgrene. Noget af det, han syntes bedst om, var brydning, men i 1520 var han uforsigtig nok til at deltage i en brydekamp med kong Frans I af Frankrig, som han selvfølgelig tog for givet, at han ville vinde. Dér tog han dog fejl, for den 7. juni tabte han til franskmanden, hvilket må have kreperet ham samt - vigtigst af alt - undergravet hans selvopfattelse. Visse ting som netop denne kamp viser med al tydelighed, at han så sig selv som den, han havde været: hans selvbillede fulgte ikke med tiden og det fysiske forfald, han var udsat for som ældre, "var ikke ham".
Den unge Henrik VIII
Det er nemt nok at fordømme Henrik for hans grusomheder, men man skal ikke glemme, at han faktisk var et lidende menneske. Beretningerne om hans fysiske tilstand, da han kom op i årene, er forfærdelige. Bl.a. led han af meget smertefulde og stinkende sår på benene, der blev holdt åbne, for at "giften kunne komme ud". Man kan ikke andet end at have ondt af ham på dette felt, og jeg forstår såmænd godt, at han drømte sig tilbage til en tid, hvor han ikke var gammel, grim og forpint, men tiden kan nu engang ikke skrues tilbage, så man må forsøge at udvikle sig med den og ikke imod den. Noget, han nægtede, for med "myself" har han tænkt på sig selv, som han var i ungdommen. Jeg mistænker, at han nærmest følte sig "forbyttet" fra sit sande, unge jeg til dette unaturligt ækle, ildelugtende og smerteplagede, men forbigående gammelmands-uhyre, der syntes at have overtaget hans identitet for en tid. Efter den søvn, han taler om, at han vil have, vil han igen "være sig selv", ung, stærk og smuk, faktisk den mand, der refereres til af hans første kone i det sidste brev, hun skrev til ham: "Mine eyes desire thee only. Farewell." (Catherine of Aragon, den 7. januar 1536).
Katharina af Aragonien
Ak, Døden kom også efter Henrik, og som den sidste ydmygelse af den førhen så mægtige konge og fyrige sportsmand, eksploderede hans lig på grund af de gasser, der havde samlet sig i det. Dette skete, da ligtoget gjorde holdt ved The Chapel of Syon Abbey på sin vej til det, der blev hans sidste hvileplads, nemlig det underjordiske kammer i St. George's Chapel, der tilmed ret hurtigt efter blev glemt indtil 1813, hvor det blev genfundet. Som det fremgår af hans testamente, havde han taget for givet, at det skulle placeres i et fornemt mausoleum, hvor det så at sige kunne "leve videre", men det skete aldrig: ". . . our last Will and Testament, doe will and ordaine, that our bodie be buried and enterred in the quire of our College of Windsor, midway between the stalls, and the high altar; and there be made and set, as soon as convenientlie maie be donne after our descease, by our executors, at our costs and charges (if it be not donne by us in our life time), an honourable tombe for our bones to rest in, which is well onward and almost made therefore already, with a fair grate about it, in which we will alsoe, the bones of our true and loving wife Queen Jane be put alsoe."
%20%20%20%20%20NTIII_HARD_1129128-001.jpg)
Henriks børn og måske mest hans yngste datter, dronning Elizabeth I, regnede på udgifter i forbindelse med opførelsen af det flotte gravkammer, han havde ønsket sig, men opgav. Det ville simpelthen blive alt for bekosteligt, så liget blev, hvor det var.
https://historywithhenry.com/the-strange-story-of-henry-viiis-grave/
http://under-these-restless-skies.blogspot.com/2014/02/the-repose-of-king-burial-place-of.html
https://historienet.dk/samfund/kongelige/henrik-8-blev-vanvittig-af-smerte
https://www.history.com/news/henry-viii-wrestled-french-king-field-of-cloth-of-gold
https://www.dailymail.co.uk/home/books/article-6985923/Fat-furious-fault-Henry-VIII.html
https://www.englishmonarchs.co.uk/tudor_3.htm
https://www.rmg.co.uk/stories/topics/little-known-or-unknown-facts-regarding-queen-elizabeth-death
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar