fredag den 8. april 2022

Døden og dem, der søger den

Smuk, smukkere, smukkest = Alain Delon, franskmand, skuespiller og ham, mange, mange piger har drømt om siden hans debut i 1957 med filmen "Quand la femme s'en mêle". Året efter fik han endnu flere fans som romantisk helt i "Christine" med kvinden, der blev hans mest kendte kæreste, Romy Schneider. 

Dette foto af de to berømte charmører, Mick Jagger og Alain Delon, med en ung dame, der lader til at foretrække sidstnævnte frem for sin kæreste, der ellers er en meget omsværmet "rullesten", viser for mig den franske skuespillers status som sex-symbol: SÅDAN er han!!! Her bliver jeg dog nødt til at korrigere mig selv, for nej, sådan VAR han, men det, der gjaldt dengang, gælder ikke mere, for også han er blevet indhentet af alder og sygdom.


Han er født den 8. november 1935, så han er ikke nogen årsunge længere, og han har gennem nogen tid sagt, at han ikke ønsker at fortsætte livet, men at han vil have det afsluttet gennem det "assisterede selvmordsprogram", som Schweiz kører. Er han syg, lider han af en eller anden meget smertefuld sygdom? Er han dement? Ikke så vidt jeg ved, men det er da muligt, at det (lille) slagtilfælde, han fik for nogle år siden, har forringet hans helbred på forskellig vis. Genoptrænet blev han i hvert fald, men måske ikke så han føler sig i vigør længere. Ellers er alderdommen og dens skavanker såmænd nok i sig selv, for den kan jo være en barsk omgang for os alle og sikkert endnu mere for én, der er vant til at blive dyrket for sin uforlignelige skønhed samt sit talent som skuespiller. Sådan noget som et (lille) slagtilfælde kan blive til en brat opvågnen for en person, der  er blevet feteret hele livet, og det kan føre til en depression. Der kan dog også være tale om det gammmelkendte fænomen, som nogle oplever, nemlig at blive træt af livet ....

Det kunne man selvfølgelig også blive længe før, der opstod et begreb som "assisteret selvmord". Nogle hængte eller druknede sig, men der var også dem, der simpelthen holdt op med at tage del i livet. Dengang kunne man f.eks. ligge dér i sin fine alkove, men med ansigtet ind imod væggen og ryggen ud imod stuen, for det havde man selv valgt, da man bare ikke gad mere. Blev de tvangsfodret? Næh, det har jeg i hvert fald ikke set nogen beretninger om, men hvis man ønskede at holde dem i live, lokkede man nok for dem. Ellers har der ikke været noget til at forhindre, at disse gamle, mere eller mindre udslidte, men måske ikke egentlig syge personer døde i deres seng, fordi "deres tid var kommet", som man sagde.

Vincent Van Gogh 

Når jeg tænker på det, man kunne kalde et "ureglementeret dødsfald", så kan jeg f.eks. tænke jeg på to begivenheder, der har med Holland at gøre: en af mine yndlingsmalere, Vincent Van Gogh, og en dansk pige, der inspirerede Rembrandt til at tegne hende i et makabert øjeblik, nemlig Elsje Christiaens (ca. 1646-1664). Man har længe ment, at Vincent begik selvmord, men det er nu ikke helt klart, for der er dem, der er overbevist om, at han blev myrdet. Hvad Elsje angår, så havnede hun i et uhyggeligt henrettelses-instrument, der blev kaldt "garotten", hvilket skyldtes, at hun havde myrdet sin værtinde, fordi denne ville til at konfiskere hendes få ejendele, da hun ikke kunne betale den husleje, hun skyldte hende.

Rembrandt forevigede denne ulykkelige udgang på Elsjes udenlandsrejse for at finde ansættelse som tjenestepige, og selv om hun jo altså var morder, så finder jeg det meget oprørende at se denne 18-årige pige i en så forfærdelig situation. Både hun og Vincent døde altså på "ureglementeret vis", men kun han kan mistænkes for selv at have valgt døden. For mig at se er der stor forskel på den henrettede pige, den døde maler og f.eks. Alain Delon, der direkte søger døden via "assisteret selvmord", og det viser også en markant ændring af den almene opfattelse af den endelige slutning. Langt op i tiden henrettede man jo rask væk folk, der kom på tværs af magthaverne. Til gengæld var man imod selvmord, for det mente man var ukristeligt, men henrettelserne tog man det åbenbart ikke så tungt med. 

Et assisteret selvmord i Schweiz for udlændinge - dvs. med alt medregnet - koster i danske penge sådan ca. 100.000,00 kr., så det er ikke for enhver, der er træt af livet. Man skal have midlerne, for ellers bliver man ikke accepteret, men må pænt leve videre. Andre kan risikere at blive afvist af de læger og psykiatere, der er tilknyttet programmet, for det hedder sig, at de kun tager imod selvmordskandidater, der er "berettiget" til at deltage i programmet på grund af sygdom, alderssvækkelse, etc..

At disse medicinske eksperter er nødvendige som en art "legitimerings-instanser", er jeg såmænd ikke forbavset over, for hvis systemet ikke opretholder et skin af respektabilitet, så ryger det. Så er det nemlig ikke andet end en pengemaskine, der uden en klar grund tager livet af folk, der måske burde have haft en anden slags hjælp til at få noget ud af livet.

Naziernes mord på forskellige grupper, der jo ikke selv havde søgt døden, er bestemt ikke gået i glemmebogen. Blandt dem, de myrdede på en meget systematisk måde, var bl.a. handicappede, og det er interessant at se, hvordan beredvilligheden over for assisterede selvmord pludselig bliver manifest, når man nævner denne gruppe medborgere. Nogle gør sig ligefrem til talsmænd for, at disse mennesker skal have denne specielle mulighed, uden at spørge sig selv, om det dog ikke i stedet kunne lade sig gøre at give dem større/fornyet livslyst med forbedrede vilkår. 

Denne glad smilende mand, der stolt viser sin selvmordsmaskine frem, er - eller rettere var, da han er død i 2011 - den armensk-amerikanske maler, musiker, komponist og patolog Murad Jacob "Jack" Kervorkian (født den 26. maj 1928). I 1999 blev han dømt for mord for sin indsats, nemlig det assisterede selvmord på én bestemt person, der foregik i et TV-program. Reaktionen kom nok bag på ham, for han havde næppe forestillet sig det postyr, denne begivenhed ville vække. Efter hans eget udsagn havde han hans form for assisterede selvmord inden da taget livet af angiveligt 130 mennesker. Disse personer fremstilles næsten aldrig som ofre for ham, men meget, meget tit ene og alene som "syge", hvilket automatisk bliver til en undskyldning for det, han gjorde. Før vi får set os om, så vil et anerkendt selvmordsprogram. der nærmest sigter på syge personer, føre til noget andet end en mulighed, nemlig en form for pres: "Hvorfor tager du dog ikke livet af dig, når du er syg, grim, gammel, uelsket og uden livsglæde??? Desuden er du dyr i drift for samfundet ...." 

Evelyn McHale, efter at hun sprang fra The Empire State Building i 1947

Lige det punkt med sygdom som undskyldning for assisteret selvmord virker foruroligende på mig, selv om jeg faktisk synes, at assisteret selvmord burde være en mulighed for dem, der ønsker det brændende, hvad enten de fejler noget eller ej. Hvad Evelyn McHales døsspring angår, så er det en sørgelig sag, der vist nok skyldtes hendes bristede drømme om en film-karriere. Valget var hendes, men alligevel: sådan noget, der også kan gå ud over uskyldige forbipasserende,  skal vi ikke have, så hellere Kervorkians dødsmaskine eller den schweiziske model, men allerhelst noget, der gør livet værd at leve igen for den potentielle selvmorder.


https://blazetrends.com/former-miss-america-commits-suicide-by-jumping-from-tall-building/


https://www.latimes.com/entertainment/arts/culture/la-et-cm-jack-kevorkian-dr-death-art-exhibition-20140320-story.html 

 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/kjeld 

 

https://www.cbc.ca/news/world/jack-kevorkian-dies-at-83-in-detroit-hospital-1.1118525 

 

https://rg.enhedslisten.dk/et-patientperspektiv-ja-til-aktiv-livshjaelp/ 

 

https://faktalink.dk/aktiv-dodshjaelp-2017/aktiv-dodshjaelp-udlandet 

 

Wikipedia

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar