Kejserinde Eugenie (1826–1920) var spanier af fødsel, idet hendes far var Cipriano de Palafox y Portocarrero, den 8de greve af Montijo, men hun blev berømt via sit ægteskab med en franskmand, nemlig kejser Napoleon I's nevø, Louis Napoleon. Han, der var søn af kejserens (ikke særlig trofaste) steddatter, Hortense de Beauharnais i hendes ægteskab med hans bror, Louis Napoleon, blev Frankrigs første præsident efter et statskup i 1851, men et par år efter genindførte han kejserdømmet, som han havde propaganderet for i årevis, og blev derpå Napoleon III.
Den såkaldte Napoleon II, der kun var en art "titulær" kejser i et par uger, var Napoleon I's søn, der døde af tuberkulose som 21-årig i 1832. Visse rygter hævdede, at han var den østrig-ungarske kejserinde Sophies elsker og far til hendes søn, Maximillian I af Mexico, der i så fald var Napoleon I's illegitime sønnesøn. Eftersom det var den selv samme mand, der fulgte hertugen af Reichstadt som kejser Napoleon III af Frankrig, der overtalte den østrig-ungarske prins til at lade sig indsætte som kejser af Mexico i 1864, kommer der unægtelig mange ekstra krøller på den historie: hvis rygterne om Reichstadt og Sophie passer, så blev Napoleon I's illegitime, men biologiske sønnesøn dræbt på grund af hans muligvis falske nevø ....
.jpg)
Napoleon I var blevet regnet som et militært geni, og det var denne evne, der havde skaffet ham kejser-titlen, men sådan var hans (mulige) nevø og efterfølger slet ikke. Han deltog i et par mere eller mindre uheldige eller ubetydelige småkrige og var ellers præget af et stærkt vankelmod, men slyngede gerne om sig med løfter om både det ene og det andet som f.eks. sociale reformer, der dog aldrig blev gennemført. Hans hustru, Eugenie, spillede en vis politisk rolle og blev tillagt noget af skylden for hans forskellige fiaskoer, hvoraf den værste var hans involvering i kejserdømmet i Mexico. Frankrig led et nederlag, og det gik i høj grad ud over Napoleon III's renomé, da den østrig-ungarske kejser af Mexico, Maximillian I, blev henrettet, og kejserdømmet faldt. Flere og flere så Napoleon III som en fusentast, der var dygtig til at skaffe sig magt, men ikke til at udøve den, og nogle gav ham øgenavnet "Napoleon den Lille".
Den romersk-katolske Eugenie i bøn, 1856
Det andet kejserdømme under Napoleon III, blev altså mere og mere vakkelvornt. Som i alle dynastier var der brug for arvinger, men Eugenie havde problemer, der gjorde fødsler og svangerskaber meget vanskelige for hende. Noget, der måske også hang sammen med hendes syn på sex, som hun fandt afskyeligt.
De fik dog én søn, Louis-Napoleon (1856–79), efter en rædselsfuld fødsel, der tog to dage, og som muligvis har skadet hende, så hun ikke kunne få flere børn, eller som fik hende til at fravælge den del af livet. Som det var tilfældet med f.eks. kejserinde Sissi af Østrig-Ungarn og Alexandra af England fokuserede omverdenen næsten udelukkende på hendes påståede skønhed. Der lød mange lovsange omkring denne ene ting, (som jeg i hvert fald har temmelig svært ved at få øje på), og som jeg slet ikke synes kompenserer hende for et vanskeligt liv i overhalingsbanen.
I 1870 vovede Napoleon III pelsen ved at føre landet ud i den såkaldte "Fransk-tyske krig", der medførte flere nye fiaskoer for ham. Slaget ved Sedan betød enden på kejserdømmet, for kejseren blev ikke bare slået, men også fanget af tyskerne, hvilket førte til, at han blev erklæret afsat i Frankrig, selv om han blev frigivet forholdsvis kort tid efter. Han og Eugenie slog sig ned i England, hvor han gik i gang med at planlægge et come-back som kejser, men døde inden han kunne gennemføre sine planer.
Louis-Napoleon, den såkaldte Napoleon IV
Efter Napoleon III's død sad Eugenie altså tilbage med sit eneste barn, der af nogle blev regnet for sin fars efterfølger som Napoleon IV. Den unge mand gik ind i engelsk militær, og han var åbenbart meget ivrig efter at vise sit værd som soldat, for han fik englænderne overtalt til at lade sig deltage i krigen mellem briterne og zuluerne. Til enorm sorg for sin mor - samt for sine kejsertro politiske støtter i Frankrig - kostede denne ubesindige krigsdeltagelse ham livet i 1879. Med hans død var det slut med storhedsdrømme om huset Bonapartes genoprettelse. Hvad hans mor, Eugenie, angik, så trak hun sig tilbage fra offentlig fremtræden. Da hun døde som 94-årig i 1920, blev hun gravsat sammen med sin mand og søn i St. Michael's Abbeys krypt. Hvad man end kan mene om familien, så blev hun æret ved at få Asteroide 45 navngivet efter sig, medens dens måne blev kaldt "Petit-Prince" efter hendes søn.
Den gamle Eugenie
https://www.trenfo.com/da/historie/andet-franske-kejserrige
https://denstoredanske.lex.dk/Eug%C3%A9nie_-_fransk_kejserinde
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar