Sophie Dorothea, Georg I's dronning
Meget kan man sige om Sophie Dorothea af Celle (1666-1726), men ingen kan frakende hende skønhed og charme. Hun burde have haft en lettere skæbne end den, hendes fætter og ægtemand, George Louis, tilstod hende, for hvad ligner det at straffe sin kone så grusomt, når han ikke engang elskede hende? Eller det gjorde han måske alligevel, for kun voldsom jalousi synes at kunne forklare hans reaktion, da han fandt ud af, at hun var faldet for en anden, langt flottere og meget mere sexet mand end ham?
.jpg)
Da den purunge Sophie Dorothea fik at vide, at det var blevet bestemt, at hun skulle giftes med sin fætter, arveprins George Ludwig af Hannover (1660-1727), skreg hun, at hun "aldrig ville tage en mand med sådan en grisetryne", smed hans billede fra sig og faldt besvimet om. Tydeligere kunne det vel ikke siges, men han var nu heller ikke begejstret for hende, selv om hun afgjort var en skønhed, hvilket han altså ikke var. Grunden til hans modvilje var hendes ikke helt regelrette afstamning, idet hun var født uden for ægteskab af sin fars elskerinde, den smukke Eléonore d’Olbreuse, men senere blev "naturaliseret", som det hed, når barnets far "lyste den lille i kuld og køn". Dermed blev hun også sin fars, hertug Georg Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg-Celle, eneste arving. På den led var hun altså ganske fornem, men åbenbart ikke i tilstrækkelig grad for hendes påtvungne mand, Georg.
Eléonore d’Olbreuse, Sophie Dorotheas mor
Georg nød efter sigende at ydmyge sin hustru, bl.a. ved at vise sin ikke særlig kønne elskerinde, hertuginde Ehrengard Melusine von der Schulenburg og formentlig også deres børn, frem for hende.
Ehrengard Melusine von der Schulenburg
Man skulle tro, at denne meget stabile og også langvarige affære med Melusine kunne gøre ham mere menneskelig og dermed modtagelig for indtrykket af hans hustrus ulykkelige situation som uelsket og forhånet, men nej, sådan var Georg ikke. Da hun genså sit ungdoms sværmeri, den flotte, elegante og sexede grev Philip Christoph von Königsmarck, udviklede det sig katastrofalt, bl.a. fordi i hvert fald én anden af Philips tidligere elskerinder blev jaloux, da han foretrak den ulykkelige, men smukke Sophie Dorothea. Som så ofte før, når det gælder kongelige personer, blomstrede intrigerne ved hoffet, og det kom til at koste de to elskende dyrt.
Philip Christoph von Königsmarck
Der er bevaret omkring 300 breve fra de to turtelduer, så der er ingen tvivl om, at de havde et kærlighedsforhold, selv om der er dem, der har hævdet, at det var platonisk. Dette digt af Philip Christoph synes dog at modbevise en sådan antagelse.
Måske Philip også forsøgte at finde en udvej, så hun kunne flygte fra sin mand og det ulykkelige ægteskab, men det hele udviklede sig modsat deres eventuelle planer. Det endte nemlig med, at han selv forsvandt og formentlig blev myrdet, medens hun blev lukket inde i Ahlden Slot hvor hun døde 30 år senere uden nogensinde at få sine to børn med Georg at se igen.
Da hun døde i fangenskab, forbød han alle - inklusiv deres fælles børn - at sørge over hende. Hans hævngerrighed førte også til, at alle spor efter hende blev fjernet, og at hun ikke kunne blive begravet før et halvt år efter sin død. Selv levede han ikke mere end syv måneder efter hendes død, men på et tidspunkt sendte hun ham et brev med en forbandelse, og man mener, at hans sidste levetid kan meget vel have været ret ubehagelig. Han var nemlig blevet spået af en zigøjner, at hvis han behandlede sin hustru dårligt, så ville han selv dø kort tid efter, hvilket altså gik i opfyldelse. På det tidspunkt var han, der ikke engang kunne sproget, blevet konge af England, som han var arveberettiget til gennem sin mormor, Elizabeth Stuart, Jacob I's datter (jfr. evt. mit blogindlæg, "Christian IV's niece kunne være blevet Elizabeth II", den 26. marts d.å.). Han startede som kurfyrste af Hannover (fra 1698 til sin død i 1727), og blev så konge af Storbritannien i 1714, hvor hans indespærrede, men ikke fraskilte hustru, altså burde have været anerkendt som hans dronning, men ikke blev det. Desuden fulgte deres fælles søn, Georg (II) jo sin far på tronen, hvilket hun også gik glip af, fordi hans hævngerrighed styrede hans handlinger.
Georg I af England, Sophie Dorotheas mand og formentlig Philip Christophs morder
For nogle år siden fandt man menneske knogler på Leineschloss, som man mener kan være resterne efter den forsvundne Philip Christoph. Om dette nogensinde kan bevises er nok tvivlsomt, men meget tyder på, at man nu har fundet ham efter disse mange års totale forsvinden ....
https://www.schlossagathenburg.de/archiv/595/skandal-im-schloss/
https://www.royalty-magazine.com/latest-news-updates/king-george-i-and-a-murder-mystery.html
https://juliaherdman.com/2017/10/08/history-blog-princess-sophia-dorothea/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar