"Momo" og "The Momo Challenge"

Sagt med det samme: her er jeg på gyngende grund, for jeg forstår faktisk ikke alle hemmeligheder omkring "The Momo Challenge", eller hvordan den japanske kunstner Midori Hayashis skulptur kunne blive en form for kultfigur - tilmed i negativ forstand!!! - der greb ind i menneskers liv via internettet. Hvis man slår ordet "Momo" op, så henvises der både til denne uhyggelige figur og til den tyske forfatter Michael Andreas Helmuth Ende (1929–1995), der skrev flere berømte, filosofiske bøger for børn og unge. Bogen, hvor pigen Momo optræder, har et hav af forskellige titler, hvilket kan være noget forvirrende. 

På tysk er dens fulde titel "Momo oder Die seltsame Geschichte von den Zeit-Dieben und von dem Kind, das den Menschen die gestohlene Zeit zurückbrachte" (1973), men den er også kendt som "Zeit ist Leben" eller bare "Momo". Der skal et stærkt forfatternavn til at overleve den slags, og det har Michael Ende da også.

På dansk er bogen kendt som "Momo og tidstyvene", medens den på engelsk præsenteres under forskellige titler som "Momo" eller " The Grey Gentlemen" og "The Men in Grey". Bogen er filmatiseret og har også fået forskellige priser, men er nok ikke helt så berømt som en anden af Endes bøger, nemlig "The Neverending Story" (1979), der på dansk hedder "Den uendelige historie". 

Hvordan går det så til, at navnet på bogens hovedperson, Momo, forbindes med "The Momo Challenge", der angiveligt har drevet flere unge mennesker i døden samt ud i grusomme forbrydelser? For det første regner man nu "The Momo Challenge" for internet-svindel, nu hvor den første panik har lagt sig over rygterne om "spillet" og dets virkning på børn og unge. Flere berømtheder som f.eks. Kim Kardashian advarede ellers offentligt imod de skrækkelige følger, der kunne ramme deltagerne i dette "spil", men det virker, som om farerne var stærkt overdrevne? Påstandene var mangetydige, idet nogle gik på en ukendt japaner, der kaldte sig "Momo" eller en gruppe af anonyme japaneres forbryderiske internet-jagt på unge, sårbare mennesker. Ved at gøre forskellige ting kom ofrene angiveligt i kontakt med "Momo", der var inspireret af Midori Hayashis skulptur. Uhyret vidste tilsyneladende på forhånd alt om deltagerne, og det gav dem forskellige opgaver, lige fra mord til selvmord. Det handlede altså ikke om penge, men om liv og død for de unge deltagere, og der var faktisk beretninger om selvmord og mord rundt omkring i verden, der blev regnet for en følge af "spillet" ....

Michael Endes hovedperson "Momo" er absolut ikke hverken ond eller selvmorderisk, men jeg gad nok vide, at denne romanfigur har appelleret specielt til japanerne, men på en underlig bagvendt måde. Jeg ved, at der er en populær japansk sangerinde, der kalder sig "Momo", men jeg har ikke kunnet finde ud af, om navnet - eller ordet! - har en særlig japansk betydning, eller om de simpelthen bare er vilde med Endes bog. Den blev i hvert fald oversat af hans anden, japansk-fødte hustru, Mariko Sato, som han giftede sig med i 1989. Via hende fik han stor interesse for japansk kultur og besøgte landet flere gange, hvilket vel også har været med til at vække japanernes interesse for ham og hans værker.

Momo, japansk sangerinde 

Hvad forbindelsen til figuren og tankerne bag "The Momo Challenge" angår, så er den mig en gåde, og jeg tager for givet, at der er tale om "noget specielt japansk". Interessant nok er der måske i virkeligheden tale om to forskellige former for misbrug af andres kunstneriske produkter i forbindelse med dette "spil": 1) Endes romanfigur, og 2) Midori Hayashis skulptur. Da Ende døde i 1995, kendte han i hvert fald intet til "The Momo Challenge", for den kørte først fra 2016, hvor billeder af skulpturen begyndte at cirkulere på nettet. Midori Hayashi har fralagt sig alt ansvar for denne besynderlige brug af hans skulptur, idet han påstår slet ikke at kende noget til de - eller den - japaner(-e), der hævdes at ligge bag "The Momo Challenge". Kort sagt: hele denne sag er på mange måder en gåde.

Midori Hayashi og hans skulptur

Siden man åbenbart ikke kan få en forklaring, så man vel bare glæde sig over, at "spillet" nu alligevel ikke har krævet helt så mange ofre, som først antaget. Faktisk er der dem, der hævder, at der slet ikke er nogen, men det er nu ikke mit indtryk, at det er rigtigt. Dertil er der for mange, der hævdes at være ofre fra forskellige lande ....

 

https://www.rollingstone.com/culture/culture-news/what-is-momo-challenge-800470/ 

 

https://www.theatlantic.com/technology/archive/2019/02/momo-challenge-hoax/583825/ 

http://www.readathomemom.com/2015/11/momo.html

 

https://www.vox.com/2019/3/3/18248783/momo-challenge-hoax-explained 

 

Wikipedia