Kvindeidealet har længe været den meget slanke, sunde, men ikke alt for stærke eller muskuløse kvinde. En ting er dog et "ideal", noget andet biologiske muligheder, og dér kommer den spinkle, bly viol ikke ikke ind som den eneste mulighed. Styrketræning for kvinder er dog ikke nær så populært som forskønnende fitness under en eller anden form, for store, synlige muskler regnes sjældent for tiltrækkende, medmindre de befinder sig på en mand.
Dette er ikke engang særlig voldsomt, for der er mange andre former end træning, der skaber nogle groteske, kunstigt frembragte udvækster, som efter min mening nærmest er deforme "anti-muskler".
Hvordan i alverden er han kommet til at se sådan ud? Tjah, nogle mænd sprøjter sig med diverse olie-opløsninger, der pumper muskelvævet op, og jeg formoder, at det er sket i dette tilfælde. Efter min mening svarer det til de kunstige "krops-dragter", man kan købe i Asien. Om de er importeret til Vesten, ved jeg ikke, men det sker jo nok, hvis ikke det allerede er sket.
Jeg har set ret forskellige opgørelser over de to køns relative muskelstyrke, og det er irriterende, at der tilsyneladende ikke er enighed om dette emne. Det er dog klart, at hvis man sammenligner en mand og kvinde, der er lige høje, så ligger kvindens muskelstyrke i hvert fald 20% lavere end mandens. Noget, der måske også hænger sammen med mandens bedre iltoptag end kvindens. Det sidste kan der måske gøres noget ved (???), men ikke testosteron-fordelingen, for det er nu engang de færreste kvinder, der vil lade sig overtale til at accepterer de bivirkninger, der automatisk ville følge med det mandlige hormon: NUL SKÆG, tak .....
Der er dog andre forhold end muskler, der gør sig gældende, nemlig balance, der for mig at se er det samme som både fysisk og psykisk ligevægt. I fysisk forstand handler det om at holde kroppen i balance i forhold til udefra kommende påvirkninger, der kan forrykke ens balancepunkt. Tyngdekraften spiller en stor rolle i denne sammenhæng, for den kan nu engang ikke sættes ud af drift, når det gælder vort daglige liv her på jorden, men kun i kunstigt opbyggede kamre, hvor folk kan svæve rundt i vægtløs tilstand.
Når man taler om mænd som "det stærke køn", så glemmer man tydeligvis, at "styrke" kan være andet end muskelkraft. Både Messi og Maasi besidder en speciel styrke, der viser sig som evnen til at balancere. Denne udvikles gerne inden for de to første leveår, og uden den får man en besværlig alderdom - for nu at sige det på den måde. At få og opretholde evnen til at balancere er for mig at se det samme, som at få herredømme over kroppen, selv om denne surt nok kan snigløbe én via sygdomme eller uoprettelige skader. Formår man at balancere - fysisk og psykisk - så kompenserer det efter min mening for den muskelstyrke, vi dyrker og træner - nu også kvinder ....
https://www.bodybuilding.com/fun/topicoftheweek140.htm
https://ing.dk/blog/kunstig-tyngdekraft-nu-183309
https://www.denintelligentekrop.dk/artikler/article/balancetraening
https://www.bodyman.dk/shop/cms-kvinderogstyrketraening.html?CookieConsentChanged=1
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar