Fra syerske til marinebiolog

Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvor akvariet kom fra, og sådan er det jo med masser af ting, vi ser som gammelkendte. Mht akvariet, så var det en uventet opfinder, jeg fandt frem til, nemlig den franske kvinde, Jeanne Villepreux-Power, der også er kendt - eller rettere sagt glemt!!! - under navnet Jeannette Power eller Givovanne Power, født Jeanne Villepreux (1794-1871). Hun var datter af en skomager og var kommet til Paris som 18-årig for at arbejde som assistent for en dameskrædder. En af de sjove ting med Jeanne er, at hendes videnskabelige karriere tog fart, da hun, der altså startede som syerske, designede brudekjolen til den ældste datter af Francis I af De To Sicilier, da hun skulle giftes med prins Charles-Ferdinand de Bourbon. 

Den berømte brudekjole, som Jeanne Villepreux-Power designede, er da også ganske imponerende, og den gjorde hende i hvert fald kendt som en meget talentfuld kvinde.

Dette er formentlig ikke en kjole, som Jeanne har designet, men sådan så den fornemme og meget ærgerrige prinsesse altså ud. Hendes drømme om at indtage den franske trone efter sit bryllup med Ludvig XVIII's nevø førte ikke til noget, men mødet med hende og arbejdet med hendes kjole gav til gengæld syersken Jeanne luft under vingerne, for det gjorde hende direkte berømt. Skæbnens veje er som bekendt uransagelige, for det medførte, at den engelske købmand James Power fik øje på den talentfulde, franske pige, og at de blev gift på Sicilien i 1818. Faktisk blev de boende i Italien i flere år, og dem brugte Jeanne på selvstudier af naturhistorie. Det, der interesserede hende mest, var planterne og dyrelivet på Sicilien.

Botanik og zoologi var altså hendes område, men det, der først og fremmest fangede hendes opmærksomhed, var havdyrene og deres på mange måder ukendte liv. For bedre at kunne registrere, hvordan de levede, konstruerede hun det første akvarium i 1832. Det kan eventuelt have set sådan ud:

Hendes observationer gjorde, at man nu forstod udviklingen af nogle havdyrs skaller. Før havde man troet, at de fik dem ved at stjæle dem fra andre dyr, men hun påviste deres evne til selv at skabe dem som en naturlig del af deres livscyklus. I 1839 udgav hun "Observations et expériences physiques sur plusieurs animaux marins et terrestres", der beskrev hendes arbejde. Senere kom der en bog om Sicilien, "Guida per la Sicilia", som hun og hendes mand ellers forlod i 1842 for i stedet at bosætte sig i London og Paris. Desværre medførte denne flytning, der foregik med skib, at en betydelig mængde af hendes materiale gik til i et skibsforlis. Nok fortsatte hun med at skrive, men det lader til, at hun holdt op med sine observationer og egentlige studier.

Som så ofte med kvinder, der har begået en bedrift inden for videnskab, litteratur og kunst, blev også Jeanne glemt. I sin levetid var hun bl.a. tilknyttet "The London Zoological Society" og "The Gioenian Academy of Natural Sciences " på Sicilien. I 1858 var der en højt anerkendt britisk palæontolog og anatom ved navn Richard Owen, der kaldte hende "the mother of aquariophily", hvilket selvfølgelig var mægtig ærefuldt. Det var dog endnu finere, da et stort krater på Venus blev opkaldt efter hende i 1997.  

Jeanne i hendes senere år

https://interestingengineering.com/jeanne-villepreux-power-marine-biologist-and-inventor-of-the-aquarium

http://thescuttlefish.com/2015/07/how-the-scientific-legacy-of-inventor-of-the-aquarium-lies-lost-on-the-ocean-floor/ 

 

https://www.britannica.com/biography/Jeanne-Villepreux-Power 

 

Wikipedia