onsdag den 27. april 2022

Betragtninger om værdier samt pengenes vandringer ....


Vi besidder alle medfødte værdier i form af helbred, intelligens, kraft og styrke, men som historien har vist, er det sandelig ikke sikkert, at disse egenskabers ejermænd- og kvinder får lov til at nyde godt af dem. På grund af samfundets indretning med styrende og styrede, kan også de stærkeste - både fysisk og psykisk - ende med at få stjålet deres nedarvede talenter af nogen, der tilmed føler sig berettiget til dem, fordi de på en eller anden måde "står over" andre. De oprindelige ejeres kraft og styrke kommer således til at tilhøre andre, fordi de besidder en anderledes og uovervindelig form for magt, der ofte er baseret på ideologier. Systemet bliver tilmed langt op i historien beskrevet som "det naturlige" og/eller "gud-givne", hvilket så at sige gør alle diskussioner overflødige, dvs. indtil der er en eller anden, der afslører bedrageriet på en direkte eller indirekte måde.

Ved at gøre Robert Smalls til slave, stjal man hans medfødte værdier, tilmed på en måde, så det virkede "naturligt", for var han ikke sort, og var den slags individer måske ikke under-mennesker? Tanken om at ens hudfarve automatisk kan forvandle én til en andens ejendom er grotesk, men sådan har det altså været i flere generationer og i mange forskellige former for samfund. Nogle magthavere indrømmer tilmed, hvad det er, der ligger bag deres undertrykkelse af disse lavt-rangerende personer.

Grove løjer, må man sige, for hvad pokker bildte han sig ind? 

Og så er der dem, hvis hudfarve ikke adskiller sig fra dem, der holder eller har holdt sorte slaver. Det viser sig, at hvide slaver slet ikke er spor ualmindelige, selv om man ikke altid kalder dem sådan, men omtaler dem som "arbejdere", "tjenestefolk" eller "underklasse". Ikke overraskende er der sørme også er en hel række ideologier, der støtter deres undertrykkelse. En af de virkelige effektive er religionen samt nogle forløjede eller misforståede "videnskaber" om "naturens orden". Intet er så nyttigt som troen på "Guds overherredømme" og den respekt, man skylder denne for ikke at havne i Helvede efter døden. Det stod selvfølgelig også Napoleon klart, og han var ikke bleg for at sige det ....

Personligt undrer jeg mig jævnligt over, hvordan ellers fornuftige folk kan lade sig besnære af tanken om rigdommens velsignelser for de fattige, hvis arbejde har skabt den og dermed puttet den i lommerne på de rige. Dette forløjede system er kendt som "TrickleDown", og det burde have været skrottet for mange år siden, men nej, det har stadig mange støtter, tilmed blandt dem, der er dets ofre. 

Begrebet "TrickleDown" forbindes ofte med præsident Ronals Reagan, for det er blevet adopteret af højrefløjen og er blevet brugt skamløst som argument for bevarelsen af kapitalismen. Det stammer imidlertid fra en mand, der anvendte det ironisk: Skuespilleren, humoristen og den politiske kommentator William Penn Adair Rogers (1879-1935).


For Will Rogers, (som han blev kaldt), var "TrickleDown" tænkt som en vittighed, hvad det da også er, for selv om det står for det modsatte, tømmer det de fattiges lommer for at berige de velhavende. Grunden til, at det kan lade sig gøre at snøre så mange mennesker, er efter min mening, at så mange drømmer naive drømme om selv en dag at blive millionærer, nemlig som en del af den "Amerikanske drøm". Den drøm har efter min mening fastholdt gode mennesker i et jerngreb, fordi de lærer at se deres nuværende, mere eller mindre sociale elendighed som noget midlertidigt: de har muligheden for at opnå drømmen, og det vil selvfølgelig ske for dem - tror de altså .....


Uventede indsigelser forbløffer dog verden i ny og næ. F.eks. sagde paven i 2013: "Some people continue to defend trickle-down theories which assume that economic growth, encouraged by a free market, will inevitably succeed in bringing about greater justice and inclusiveness in the world. This opinion, which has never been confirmed by the facts, expresses a crude and naïve trust in the goodness of those wielding economic power and in the sacralized workings of the prevailing economic system."



https://ethicalunicorn.com/2021/06/30/what-is-trickle-down-economics-why-it-doesnt-work/ 

 

https://www.thebalance.com/trickle-down-economics-theory-effect-does-it-work-3305572 

 

Wikipedia

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar