The door and the hand
one locked, one to open it
the heart and the head
one to feel and one to discern
The sex, the tenderness of the flesh
everything locked and barred
kept imprisoned behind stolen rights
lots of doors, a few hands
many hearts and some heads
but no solutions - yet
@ Else Cederborg
SCUM AND VALERIE FOR PRESIDENT ....
One of the most prestigious Prizes of Scandinavia is The Nordic Counsel's Literature Prize. One might say that it's some sort of kid sister of The Noble Prize as it's very highly thought of and actually equals a seal of approval. Some years ago the prize was awarded the young Swedish author Sara Stridsberg (b. 1972) for her novel "The Dream Factory" (2006) about the American Valerie Solanas (1936-88) who wrote the radical feminist manifesto SCUM in the late 1960'ies. In 1968 she shot the artist Andy Warhol who survived, but as a changed man. The reason for this may be that he, who had used her for two of his movies, didn't read her script and even lost it. She never forgave him and even after having served a sentence of three years she kept harassing him over the phone.
As a young girl she was raped by either her father or her stepfather and subsequently fled her home, surviving as a prostitute. When she at some point went to college to study psychology it became evident that she was a very, very intelligent woman. Perhaps because of her troubled past she left college for New York and dreams of artistic fulfillment. However, her major work, SCUM, didn't bring her what she wanted: a society without men! In 1988 - one year after the death of Andy Warhol - she was found dead in the room she had rented in a scruffy hotel in San Francisco. Her life had been exceedingly difficult as she also did drugs and thus had to prostitute herself in between being hospitalized in mental hospitals.
Sara Stridsberg has also written a play on the life of this troubled woman, "Valerie Solanas for President of USA". She even translated her manifesto, SCUM, into Swedish so she has become an expert on Valerie Solanas.
Definitionen på en ægte snuff-film er, at den i virkeligheden er en dokumentarfilm, der viser et mord, som en eller anden begår imod et forsvarsløst offer. Hvis sådanne film ikke eksisterer, vil det være en glædelig overraskelse for mig, der har hørt om dem i årevis, og som hader tanken om den slags, både som realitet og som fantasi. Ser man tortur og mord i film, der er indspillet til det almindelige marked, så er der ikke tale om en snuff-film, for de døde spiller døde, og morderne spiller mordere. I de ægte snuff-film spiller de medvirkende ikke, de agerer ved at udføre handlinger i virkeligheden: mordere myrder, og døde er rigtig, ægte døde.
Hvis Ted Bundy og andre som ham havde optaget deres perverse sex-mord og f.eks. gemt dem som videoer, så ville de have været dokumentarfilm, der samtidig er snuff-film. De ville også have været uomtvisteligt bevismateriale, der ikke ville kunne bortforklares, selv ikke af en psykopat og løgner som Ted Bundy. Når det i stedet for den slags film drejer sig om film, der er skabt af filminstruktører, så er der ikke tale om snuff-film. Forskellen er enorm, men det er mit indtryk, at mange blander disse film-genrer sammen. Ligesom med f.eks. visse science fiction-film, der fortæller historier om rummet og rumvæsener, opfattes de som billeder af virkeligheden uden at være det.
Direktøren for The Institute for the Advanced Study of Human Sexuality, Ted McIlvenny, og også ansvarlig for opbevaringen af 289.000 pornofilm samt 100.000 sex-videoer har sagt, at han i sin lange karriere kun har set tre optagelser, der virker ægte på ham. To af disse tre tilfælde viste angiveligt ægte scener, men ikke planlagte handlinger: 1) en fyr døde af et hjerteanfald under indspilningen af en S&M-scene, og 2) en anden kom til at kvæle sig selv under en auto-erotisk handling. 3) Den tredie er totalt grotesk, og jeg håber sandelig ikke, at den er ægte. Samtidig er det yderst foruroligende, hvis den afspejler en sand fantasi: "Ted
McIlvenny says the third film involving an actual death was a
bizarre religious number from Morocco in which a hunchbacked kid was
torn apart by wild horses while men stood around and masturbated. Sick,
but not intended as commercial pornography."
Bare tanken om noget sådant er ækel, men jeg må indrømme, at mange ægte sex-mord indeholder elementer, der er lige så modbydelige. Det med de masturberende mænd gør sceneriet totalt grotesk, men lige den side af sagen, skulle såmænd ikke undre mig, for mandlige mordere har gjort lignende ting under de verificerede mord, de har begået. Intet kommer nok bag på mig efter at have læst om så mange mord, men jeg kommer aldrig til at forstå fænomenet.
https://www.snopes.com/fact-check/a-pinch-of-snuff/
https://www.justwatch.com/us/movie/snuff
https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film
https://boards.straightdope.com/t/on-snuff-films-and-jack-kervorkian/24595
https://www.straightdope.com/21342314/is-there-such-a-thing-as-a-snuff-film
Wikipedia
Det var nok ikke lige sådan, blotteren havde forestillet sig at hans blottede lem ville blive bedømt .... Han troede formentlig, at det ville vække fryd blandt div. kvinder at se den af hans legemsdele, som han selv sætter højest, men sådan gik det altså ikke. Faktisk kan en fremvisning af organet føre til politianmeldelser og diverse straffe, hvilket disse mænd jo udmærket er klar over, så hvorfor gøre det, de altså gør? Personligt tror jeg, det er håbet om, at en rimeligt tiltrækkende kvinde skal vælge ham på tværs af alt det, der plejer at være en del af de kvindelige udvælgelser: formue, status, gode forbindelser og et flot ydre. Han vil "elskes for sig selv", hvilket altså i hans øjne er og bliver lemmet. Det lader i hvert fald til, at mange mænd identificerer sig med "kammeraten", som jeg har hørt én kalde sit organ.
Så sandt, som det er sagt, da alle - mænd og kvinder - er kommet ud af en kvindes vagina. Ingen mand er født af en mand, hvilket sikkert har kreperet mange af dem, der dyrker alle tegn på maskulinitet som noget meget vidunderligt, der giver deres liv mening. Desuden: hvis man tror på "Guds vilje", så gælder det også områder, mennesker ønsker at styre, også kunstigt. Ergo: er den "limp", så er den "limp" og bør få lov til at sove sin Tornerose-søvn i fred og ro.
Med hensyn til blottere, så er der især én, hvis opførsel og naivitet synes afgrundsdyb. Han brød ind hos en sovende kvinde på 20 år og tilbød hende sex, hvilket hun afslog på en åbenbart pæn og civiliseret måde. Den efterfølgende udredning afslørede, at han mange gange havde overskredet alle gældende regler om seksuelle tilbud, der åbenbart kom ud af det blå, uden forbindelse med bekendtskab og gensidig tiltrækning. Hvor naiv kan man være? MEGET, lader det til, når det gælder denne type mænd, der lader sig styre af organet i stedet for selv at holde tjek på dets unoder ....
Lille, totalt uskyldige Brianna Lopez var en smuk, lille pige, da hendes mor, Stephanie Lopez, fødte hende den 14. februar 2002, men da hun døde fem måneder efter sin fødsel, var hun et sørgeligt syn. Hendes liv og død er et af de absolut alvorligste tilfælde af børnemishandling, man kender til, at det begyndte næsten med det samme, efter at hendes mor havde bragt sin nyfødte datter hjem fra hospitalet. Var den lille et uønsket barn? Det må man gå ud fra, da både hendes mor, far og en onkel mishandlede hende, bl.a. med bid, niveri, voldtægt og slag.
På hospitalet havde man fundet to kraniebrud, brækkede ribben, en brækket arm, 15 bidemærker samt talrige skader over hele kroppen. Man fandt også beviser på seksuelle overgreb af forskellig art, og det viste sig, at både hendes onkel og dybt afstumpede far stod for den side af sagen. Den lille, forsvarsløse baby havde fået stukket forskellige ting op i sig og var blevet alvorligt skadet. De to mænds perversioner udmøntede sig i en endeløs serie af voldtægter og andet vanvid, og det er ubegribeligt, at barnets mor ikke greb ind. Tværtimod fortælles det, at hun kom en sok i den lilles mund for at dæmpe hendes fortvivlede skrig.
https://morbidology.com/the-ultimate-betrayal-brianna-lopez/
Wikipedia
Numse-bedrifter af alskens art er foreviget langt tilbage i tiden. Dog tror jeg ikke, at vi finder gengivelser som denne blandt hulemalerierne, men jeg kan tage fejl ....
Faith Bacon's (1910-1956) livshistorie er som et velkendt mareridt, man har overværet før og formentlig også kommer til at opleve igen, for det illustrerer et velkendt tema i underholdningsbranchen: lad være med at tro, du holder evigt, både som kunstner og idol, for alderen fælder dig, som den har fældet alle mulige andre, der levede af deres ydre og dermed forbundne tidsbegrænsede egenskaber. - Hvad Faith Bacon angår, så gik hun fra en status som den tilbedte "Amerikas smukkeste danser" og "verdens smukkeste kvinde" til at ende som en forhutlet, urfattig "posedame", og det var endda kun et af trinene på vejen ned, socialt set ....
Da hun var 13 år, havnede hun og hendes ærgerrige mor i New York efter at have krydset landet i jagten på indflydelsesrige mænd og muligheder for dem begge. Det første var nok tænkt som en ren og skær forretningsinvestering, for Faith var i hvert fald stærkt mistænkt for at være lesbisk. Dette rygte kan dog være falsk, og i virkeligheden kan det skyldes, at hendes mor ikke ville tillade hende at rode sig ud i noget med mænd - dvs. af den "forkerte slags", der ikke kunne fremme karrieren - og at hun derfor fik seksuelle forhold til piger i stedet for til mænd. Det er i hvert fald en påstand, man ser i artikler om hende. At hun giftede sig med sangskriveren Sanford Hunt Dickinsonen blev opfattet som "camouflage", også fordi de aldrig boede sammen. - Faiths forhold til moderen var i det hele taget bygget på løgne, bl.a. måtte hun kun omtale hende som sin "søster", alt sammen for bedre at kunne skabe kontakt til de rigmænd, der formodedes at dukke op i deres liv og give dem det, de ønskede af det, nemlig penge og berømmelse.
I nogle år sled og slæbte Faith som korpige på en diæt af "ingenting" - dvs. et meget begrænset antal kalorier - så hun kunne bevare den skikkelse, der forsørgede hende og hendes mor. De håbede imidlertid det bedste, ikke mindst da den på det tidspunkt 17-årige Faith flyttede til Paris, hvor de store, internationale stjerner som f.eks. Josephine Baker og Maurice Chevalier optrådte. Hun fik da også nogle spændende oplevelser, der nok har sat gang i hendes sande ambitioner: hun ville gøre sig gældende som danser. Da hun kom tilbage til New York, fik hun sit gennembrud som 20-årig, men ikke så meget for sit dansetalent som for sin kropslige perfektion: hun blev en berømt og velbetalt nøgen-danserinde, hvis nummer med fjer ikke bare blev regnet som meget dristigt, men også flot designet. Det gik ud på, at hun smed tøjet - eller det meste af det - bag nogle store fjer, som hun manøvrerede rundt på snedig vis, så der var mange glimt af noget nøgent, efterhånden som nummeret skred frem. At hun også var nøgen og ikke bare spillede bar, var sådan set hendes varemærke, og det var angiveligt hendes egen ide at optræde uden en trevl på kroppen og med løftede fjervifter.
Hendes mor havde opdraget hende til at investere i sit udseende, så da det falmede eller blev overskygget af andre lige så smukke piger, mistede hun sit livsgrundlag, og hun endte som en form for "posedame", der dog stadig drømte om at genvinde sin status som en velbetalt berømthed. Noget, hendes form for erhverv ikke lagde op til, for dér er man ikke mere, end den samlede værdi af ens ydre og ens sex-appeal. Hun gjorde ikke rigtig noget for at udvikle andre muligheder og medvirkede f.eks. kun i én film, nemlig som det, hun var, men uden tanke for at få sig en ny karriere inden for filmen.
https://www.cbsnews.com/chicago/news/faith-bacon-the-rise-and-tragic-fall-of-nude-dancer-in-chicago/
Wikipedia
