En kvinde med (bande-)ordet i sin magt

Mary Anne Boyer (1821-1873) havde mange kælenavne, bl.a. "Mother Damnable" og "Mother Damnable". Hun giftede sig muligvis - eller flyttede bare sammen med - hvalfanger David W. "Bull" Conklin i 1851, men to år efter blev de uvenner, og han efterlod hende i Port Townsend for selv at fortsætte videre til Alaska. Det lod Mary Anne sig ikke slå ud af, for hun blev direktør i Seattles første hotel, Felker House, som hun drev på eksemplarisk vis: rene og pæne værelser, god mad, osv.. 

At der også var ro og orden, selv om der muligvis var en vis bordel-virksomhed på hotellet, skyldtes nok hendes vane med altid at have sten i lommerne, idet disse blev brugt som våben, hvis en gæst blev "vanskelig". Desuden blev hun fulgt af en lille flok hunde, der fungerede som hendes "livvagt". Hun var ingen bly viol, hvilket hun heller ikke lagde skjul på, for hun havde et særdeles blomstrende sprog med eder og forbandelser på engelsk, fransk, tysk, portugisisk, spansk og kinesisk. Da hun absolut ikke ville finde sig i noget som helst, kom hun også i fysisk kamp med myndighedspersoner, bl.a. nogle, der ville fjerne nogle buske i nærheden af hotellet.

Selv efter sin død gav hun anledning til myter, for da man ville nedlægge den kirkegård, hvor hun var begravet, og derfor gravede kisten op, så den kunne flyttes, opdagede man, at liget tilsyneladende var blevet forvandlet til sten. Noget, der kan ske under bestemte forhold, så OK, det tror vi på. Andre myter fortæller imidlertid, at liget også havde et sært smil, og det kan man så gætte på, hvad betød ....

 

https://www.atlasobscura.com/articles/the-damnable-dames-who-helped-shape-seattles-character 

 

 

 

Guf de la GUF!!!

Et særdeles kortvarigt møde med min badevægt for nogle uger siden har endnu engang overbevist mig om, at nu SKAL det være slut med visse fristelser i form af sukkerholdige spiser. Disse har nemlig en Satans evne til at liste sig ind i ens bevidsthed som et uundværligt mirakel-middel, hvad de aldeles ikke er. Præcis som narko er de falske venner, som man ikke skal stole på ....

Man kender det, klokken er sådan ca. 15.00, og man trænger til et boost. Nogle tyr til flasken, medens andre føler, at uden (mindst!!!) et stykke chokolade så går det bare ikke. Det gode ved chokolade er, at det er nemt at skaffe og diskret at indtage, og det give rent faktisk et indtryk af en (kortvarig) værdifuld energi-tilførelse. Sukkerindholdet fyrer op under blodsukkeret, men det spiller under dække, for det er ikke det energi-tilskud, det giver sig ud for at være.

Hemmeligheden bag denne type slik er, at der er tale om en kærlighedshistorie af de sære: man ikke bare elsker chokolade, men føler sig også elsket af den. Noget, der skyldes dens virkning på dopamin-niveauet i hjernen ....

Desværre er der tale om en form for "falsk kærlighed", for sukkerholdige spiser er den rene gift. De har hverken de vitaminer eller proteiner, som kroppen behøver, og skaber tilmed ravage i dens fint afbalancerede system. Sukker styrer ikke bare direkte imod ens sideben, men kan føre til type 2-sukkersyge, tidlig aldring, demenslignende tilstande og forskelligt andet slemt. Dvs.: få sekunder på tungen, men mange dage eller år steder, hvor der ikke bør være sukker. At berøve kroppen dens daglige input af sukker kan imidlertid give ubehagelige symptomer i form af svedeture, skælven, irritabilitet, sult og depression. Ikke rart - især ikke når man ved, at det alt sammen kan afhjælpes af en enkelt Yankie-bar eller to ....

Gu' gør de ej!!! Denne annonce er lige så løgnagtig og fræk som den for CocaCola, jeg bragte forleden. At give gode og velmenende mødre dårlig samvittighed, fordi de holder deres børn væk fra slik er vildt - ja, direkte umoralsk!

OK, man har undladt at indtage sukker, måske en hel uge. Kiloene er ikke raslet af i en lind strøm, men det havde man nu heller ikke forventet, selv om man håber på, at det kan være en del af slutresultatet. Ifølge diverse eksperter er sukker-hungeren nu på retur, og kroppen er i fuld gang med at hele sig selv. Meget tyder på, at de har ret, at en del af vejen frem er vejen væk fra sukkeret ....

https://hurtigtslank.dk/drop-sukkeret-paa-30-dage/

 

https://getpocket.com/explore/item/what-happens-to-your-body-when-you-stop-eating-sugar

 

Uhygge contra morskab

Er dette kadaver-lignende uhyre (?) uhyggeligt? Ja, det vil jeg mene, for han kommer tæt på noget menneskeligt, der er dødt - og så alligevel ikke. Hvis han var et rumuhyre - dvs. en E.T. - så ville han ikke være nær så uhyggelig, for de kan fremstilles på alle mulige måder: sådan ser de ud, og det var det. Hvad et væsen som dette er, kan man ikke lige afgøre, det rykker tættere på os, der er mennesker, og truer vores selvforståelse. Nu er det heldigvis ikke sådan, at der er sansynlighed for, at vi ender som levende døde, hvilket jeg går ud fra, at dette gennemhullede individ er, og det er lidt beroligende, men ikke helt. Han kunne f.eks. dukke op i en af éns mindre behagelige drømme ....

Uha, en typisk skræmme-figur! Mennesker, der får til dagen og vejen ved at optræde som klovne, er nok de eneste, der ser disse udklædte personer som ufarlige hygge-bamser. De har dog ofte signaleret noget farligt, for hvordan skulle en af deres slags ellers være endt som hovedperson i gyserkongen Stephen Kings "It"??? Efter at Gary Wayne Garcy blev afsløret, dømt og henrettet, ved man, at ens fornemmelse af fare var rigtig: stol aldrig på en klovn, især ikke hvis du er et barn eller et ungt menneske ....  

Nu ved jeg godt, at der findes flere typer klovne. Den ene af de to hovedtyper, vi kender i dag, er en klumpedumpe, og den anden er en vemodig og smuk samt musikalsk skikkelse, der f.eks. spiller på fløjte. I virkeligheden har klovnefiguren en lang tradition bag sig og er overhovedet ikke bundet til hverken Gacy- eller King-typen.

                            Tim Curry under forvandlingen til den uhyggelige Mr. Pennywise

Som regel ses klovne som komiske figurer, der gør alt muligt fjollet for at få os til at le. De er populære blandt børn og ballet-fanatikere, idet sidstnævnte kender dem fra forskellige balletter med de klassiske figurer Columbine, Pjerrot og Harlekin.

                      Porcelænsfigurer over de klassiske figurer: Columbine, Pjerrot og Harlekin

Det skræmmende aspekt ved klovefiguren må være kommet ind temmelig sent. I den ældre commedia dell'arte-tradition var den flotte og elegante Harlekin oprindelig en en mere dobbelttydig figur ved navn Marcus. Han havde ikke det fine, mønstrede tøj, som Harlekin har nu. Hvad Pjerrot angår, så kendes han også som "den hvide klovn", og han er nok den, de fleste af os nutidsmennesker ser som den klassiske klovnefigur, men han kom faktisk først til i det nittende århhundrede i sin nuværende udformning. Hans rolle som fornuftens repræsentant virker dog ikke særlig klar, og jeg tror, at mange forveksler ham med den mere ordinære dummepeter.

https://denstoredanske.lex.dk/klovn

Når et familiemedlem bringer skam over familien ved at være et geni

 

Da Jane Austen døde i 1817, nævnte hendes familie intet om hendes værker på mindepladen over hende, selv om de alle regnes for klassiske mesterværker den dag i dag. Man SKAMMEDE sig over hendes brud på kønsrollemønsteret og har sikkert undret sig over hendes udleveringer af det. Sådan noget gjorde pæne, engelske damer nemlig ikke! 

Teksten lyder: "The inscription reads, "In Memory of JANE AUSTEN, youngest daughter of the late Revd GEORGE AUSTEN, formerly Rector of Steventon in this County. She departed this Life on the 18th of July 1817, aged 41, after a long illness supported with the patience and the hopes of a Christian. The benevolence of her heart, the sweetness of her temper, and the extraordinary endowments of her mind obtained the regard of all who knew her and the warmest love of her intimate connections. Their grief is in proportion to their affection, they know their loss to be irreparable, but in their deepest affliction they are consoled by a firm though humble hope that her charity, devotion, faith and purity have rendered her soul acceptable in the sight of her REDEEMER."

Ja, nutiden kan gætte på, hvad der skete, og more sig over diverse gætterier, men Jane er og bliver Jane ....

Det siges, at hendes søster Cassandra brændte en stor del af hendes personlige papirer efter hendes død. Meget sørgeligt, når man tænker på, at der kan have været andre værker, der gik op i røg i stedet for at blive publiceret. To af dem udkom dog efter hendes død, nemlig "Northanger Abbey" og "Persuasion". Desuden efterlod hun forskellige ungdomsværker, hvoraf "Lady Susan" er den mest interessante, fordi den viser, at hun på et tidligt tidspunkt havde øje for samfundets kønsrolle-finurligheder.

Ingen af hendes værker bar hendes navn i hendes levetid. Umiddelbart virker det grotesk, men også den dag i dag er der navnløse forfattere. Dvs. "navnløs og navnløs" er så meget sagt, for de bruger bare et andet, selvopfundet eller tildelt navn, hvilket kan være en god løsning for mange, men er trist, når det drejer sig om en god forfatter. At en stor og populær forfatter som Jane Austen går navnløs gennem livet og ligger i sin grav som nærmest ukendt siger dog en masse både om hende og hendes samtid. Hun var mønsterbryder på den gode måde, men sådan opfattede man det ikke. Hendes nevø udgav imidlertid en biografi over hende, "A Memoir of Jane Austen", i 1869, formentlig fordi hun var blevet kendt og æret af litterater disse mange år efter hendes død.

https://www.writersdigest.com/legal-questions/why-do-authors-use-pseudonyms

Rig på fattige mennesker

 

At det den ene gang efter den anden er lykkedes (over-)smarte forretningsfolk at tjene store summer på fattige mennesker ved man jo. De fattige har få og små midler, som de bliver narret til at tro, at en eller anden smart fyr kan få til at yngle, så de på den måde kan sikre sig økonomisk i en usikker verden. Det sociale system i f.eks. Indien giver ikke meget håb om en tryg fremtid for folk, der måske har slidt og slæbt med fysisk arbejde hele deres liv. De har ikke tjent nok til at fore en ikke særlig fed bankkonto med de summer, der sikrer dem i alderdommen. Derfor bliver de lette ofre for sådan en fyr som f.eks. Subrata Roy (født den 10. juni 1948).

Han startede den såkaldte Sahara-gruppe i begyndelsen af 1970'erne med en startkapital på et par hundrede kroner. Det, han har lavet, er tale om en form for bank-virksomhed, hvor selv de mindste beløb er velkomne. Folk faldt for det, især i landlige områder, hvor der ikke er mange banker, og for Roy tjente de fattiges penge som en kærkommen pengeforsyning ud fra devicen "mange bække små gør en stor å". 

Konceptet var ret smart, for folk forpligtede sig ikke bare til at spare langsigtet, men også til at komme med nye indskud på aftalte datoer. Hvis disse ikke kom som aftalt, blev indskyderne straffet med store gebyrer. At få de indskudte penge tilbage viste sig selvfølgelig også at være en kringlet affære, hvilket betød, at fattigfolk mistede penge. Endelig - i 2008  - konkluderede Centralbanken, at der var tale om svindel, og Roy blev arresteret. 

Pludselig var verden ikke nær  så nem for ham som før, og han kom ligefrem ud for et overfald, da der var en utilfreds småsparer, der smed blæk på ham. Roy, der havde levet højt og flot på de fattiges penge, og som bl.a. havde investeret i luksushoteller over hele verden, røg i fængsel for svindel. Inden det skete, havde hans smarte system imidlertid skaffet ham hædersbevisninger fra forskellig side. Bl.a. modtog han et æresdoktorat i forretningsledelse fra The University of East London (2013). Man kan heller ikke sige, at han udelukkende har fyldt sine egne lommer med stjålne penge, for hans forskellige investeringer og andre gøremål har faktisk skaffet arbejde samt uddannelsesmuligheder for folk, der ellers ikke havde muligheder for den slags. Det er dog alt sammen sket med penge, han tydeligvis ikke har haft i sinde at betale tilbage til de fattige investorer ....

https://www.newindianexpress.com/nation/2020/sep/02/sc-dismisses-netflix-plea-against-order-restraining-it-from-using-subrata-roys-name-in-web-series--2191487.html

 
https://www.outlookindia.com/photos/people/subrata-roy/9070

 

 
 

Grandios

Grandiositet er et af kendetegnene på en psykopat. Det er tæt forbundet med narcissisme og kan i sin grundform vel også kaldes "ekstrem selvovervurdering". En narcissist tror måske, at han/hun er Gud, borgmester, en berømt rapper eller skuespiller, og det er han/hun altså ikke - tværtimod. De opfatter sig selv som unikke "overmennesker", hvad de heller ikke er. Måske de tror, at de kan "frelse verden", og at den går under uden dem. På en eller anden måde forsøger de at møve sig ind på andre med sådanne påstande, men det sker nu også, at de bare optræder som det, de tror, de er, uden at det er direkte henvendt på tilskuere. Dvs. at de åbenbart ikke behøver et publikum for at fremvise deres grandiositet over for sig selv.

Grundlæggende tror de, at de er en anden, end de egentlig er, og mener ofte, at andre mennesker er heldige, at de kender dem. De mener, at de kan løse uløselige problemer, og at verden er et bedre sted på grund af dem. Nogle af dem tillægger sig selv specielle fysiske evner som f.eks. evnen til at flyve eller en fantastisk hjerne, der giver sig utrolige udslag. Begge disse vrangforestillinger kan føre til ulykker for både dem selv og andre ....

Hvis den grandiose person tror, at han/hun kan gå på vandet, så får han/hun forhåbentlig "våde fødder" og lader være, for det kan man nu engang ikke. At nogen tilskrev Jesus denne evne vil til evig tid være noget meget gådefuldt, for hvis det var ham selv, der påstod det (samt så meget andet), så var hans personlighed  altså grandios ....

En ting er, hvad disse mennesker selv tror, noget andet hvad andre tror om dem på grund af deres fremstilling af sig selv. Begge parter er blevet snydt af en illusion, for den grandiose person lever jo med en vrangforestilling, som virkeligheden ofte flår fra hinanden, og hans/hendes tilhængere bliver bedraget af en selv-bedrager. 

 

Cornflakes mod sex

 

 

 

Er vi, hvad vi spiser? Det var så nogenlunde den tanke, der styrede cornflakes-mogulen J(-ohn) H(-arvey) Kelloggs ideer om sund levevis. Nogle har ment, at han, der talte varmt for alle nøddeprodukter, skabte et meget populært og sundt ernæringsmiddel, nemlig peanut butter, men det er der dog ikke helt enighed om. Andre påstår nemlig, at æren skal gå til cubanske kvinder, der inspirerede an amerikansk kvinde i 1840. 

Én ting er dog sikker: H. J. Kellogg (1852–1943) revolutionerede ikke bare morgenmaden for sine samtidige, men så sandelig også for os i vor tid. Dette skyldes hans opfindelse af cornflakes, der blev - og stadig er - en stor succes. Det smager godt, er nemt at tilberede og regnes for at være sundt, hvis ikke det begraves i sukker. 

Man må sige, at H. J. Kellogg var en driftig herre, der konstant syntes at tænke på sundhed og gode vaner. Desuden havde han nogle markante ideer om moral og levevis, der var en videreførelse af det, han havde lært som medlem af Syvende Dags Adventisterne, der går ind for en sund livsstil med vegetarisk kost og afholdenhed til alt muligt, lige fra tobak til svinekød. Adventisterne giver stadig tiende af deres indtægter, sådan at kirkens friskoler, efterskoler, plejehjem samt hospitaler og nødhjælpsorganisationen ADRA kan opretholdes. 

J. H. Kellogg gjorde - ud fra sine begreber - på mange måder meget for sundheden, bl.a. via Battle Creek Sanitorium i Michigan, hvor han som læge, ernæringsekspert, opfinder og forretningsmand kunne give både rige og fattige mange former for behandling med sine specielle apparater som f.eks. dette til lysterapi. 

Det virker, som om han konstant var i gang med studier og opfindelser omkring de ting, han troede på som f.eks. cornflakes, der oprindelig var tænkt som en sex-afdæmpende fødevare. Det med sex-afdæmpning gik han stærkt ind for, og som 37-årig omskar han sig selv for at dæmpe sin trang til onani. Han var tilhænger af seksuel afholdenhed og mente, at man burde have styr på sine kønsorganer, hvilket omskæring for mændendes vedkommende og gruopvækkende behandlinger af forskellig art for kvinderne skulle hjælpe til med. Hvad det geniale kvindelige organ klitoris skulle udsættes for var sørme ikke småting!

I 1877 udgav han sin "Plain Facts about Sexual Life", der senere blev revideret og genudgivet i flere omgange. Efterhånden må det vel også være gået op for ham, at cornflakes ikke havde den ønskede sex-afdæmpende virkning, som han havde håbet: der skulle mere til. Det overordnede perspektiv var imidlertid noget, vi ellers har set skrækkelige, historiske resultater af i 1940'erne: race-hygiejne. I de omkring sidste 30 år af sit liv arbejdede han for at fremme sine eugenetiske ideer. Han og Hitler kunne være blevet samarbejdspartnere, for han mente, at racerne burde adskilles, fordi ikke-hvide ville skade den samlede gen-pool. Sammen med Irving Fisher og Charles Davenport oprettede han "The Race Betterment Foundation" i 1906, der fik stor betydning for de amerikanske bestræbelser for den såkaldte race-forbedring. Unægtelig et ubehageligt faktum, der giver cornflakes , peanut butter og andre fødevarer en grim bismag ....

 

https://overland.org.au/2020/04/cereal-circumcision-and-tax-evasion-a-history-of-john-harvey-kellogg/ 

 

https://www.greelane.com/da/humaniora/historie--kultur/who-invented-peanut-butter-4082744/