Den knapt 14-årige Sue Lyon i Stanley Kubrick-filmen "Lolita" (1962) over Nabokovs roman fra 1955 var samtidig både for ung og for gammel til rollen. Nabokovs teenage-forførerske var nemlig blot 12 år, og Sue Lyon var for ung til selv at måtte se filmen, da den fik premiere. Det betød, at hun måtte have sin storesøster som stand-in i de mest provokerende scener mellem den mindreårige skønhed og hendes vildt forelskede stedfar, litteraturprofessoren Humbert Humbert, der blev spillet af den 53-årige James Mason.
Dette filmiske kærlighedspar var lige så umage som virkelighedens "Lolita" og "Humbert Humbert", nemlig Sally Homer (1937-1962), der som bare 11-årig mødte den pædofile Frank La Salle, der narrede hende til at følge med sig med trusler om fængsel og straf for tyveriet af en notesbog.
Sally Homer
Hele denne forhistorie med Frank La Salles bortførelse af den meget, meget unge pige førte altså til skabelsen af den litterære figur "Lolita", der er endt med at blive et velkendt begreb. I og med at figuren er kommet ind i sproget som betegnelse for noget ganske bestemt pirrende, men nu først og fremmest kriminelt, så ved man, hvad forfatteren Lone Bache refererede til med sin bog "Liderlige Lolita. Børnepornografi og -prostitution" fra 1980. Den bygger på en akademisk opgave med kulturstøtte omkring emnet "Den danske pornofilm" og er en sober og holdbar analyse af noget, vi ikke kan frasige os eksistensen af: ja, der findes dansk producerede pornofilm og ja, på et tidspunkt var Danmark nok berygtet for dette. At noget af denne porno omhandlede børn er en ubehagelig tanke, men er det sådan, så bør det ikke forties.
Når dette velunderbyggede og sobre værk er blevet en "forbudt-for-læsere-bog" på landets biblioteker, er det efter min mening forkert. Da jeg søgte på titlen, eksisterede den slet ikke, hvilket jo er løgn: den fandtes, indtil en eller anden Fynbo reagerede imod billedmaterialet engang i 2006. Forargelsen førte til, at bogen blev fjernet fra hylderne overalt. Forfatteren er simpelthen havnet i den situation, hvor hendes bog, der i sig selv er en afsløring og dermed også indirekte en anmeldelse af noget uacceptabelt, noget kriminelt, ses som en forbrydelse. Det svarer nogenlunde til, at man risikerer at blive straffet for at afsløre en skjult hemmelighed om noget kriminelt i det sociale system. Eftersom bogen er sober og dens teser velunderbyggede, burde den ikke være blevet forbudt og nærmest usynliggjort: det er CENSUR, når den er værst!!!
Man ved, at der også nu findes pædofile forbrydere, der har deres egne "Lolita'er", hvoraf nogle havde samme alder som Sally Homer, da de blev udnyttet. Det er ikke rart at tænke på, men det er nu endnu værre at se disse forbrydelser gemt væk som noget alt for slemt, til at man - dvs. os!!! - ikke bliver orienteret fuldt ud. Jeg er godt klar over, at Lone Baches bog er blevet brugt af pædofile, fordi de her fandt det billed-materiale, der i den grad appellerer til dem, men sådan et problem kunne være klaret med en bjælke de mest provokerende steder. En ting er nemlig at høre eller læse om det, der foregår, noget andet at se dem afsløret som det, de er, nemlig overgreb, børnemishandling, dvs. FORBRYDELSER. Alle videnskabeligt underbyggede undersøgelser bør i hvert fald være velkommen, for vi skal ikke spises af med påstande og ikke-underbyggede hypoteser, der ikke gør os klogere.
https://www.berlingske.dk/kultur/gammel-boerneporno-stadig-paa-bibliotekerne
Boobytrap: https://boobytrapec.blogspot.com/2021/11/lolita.html
.jpg)
.jpg)
