Bogverdenen er mildt sagt ikke, hvad den har været. Før i tiden var forfattere en elitær gruppe af kunstnere, der nød større eller mindre ære og berømmelse for deres værker. Dette gælder stadig en bestemt gruppe, der udgiver på anerkendte forlag. Hvis de selv bidrager med penge, så sker det gennem fonde, hvilket er med til at opbygge deres renommé som hædrede kunstnere. Denne gruppe får anmeldelser i de største aviser, og deres bøger kommer på biblioteket og/eller eReolen. Kort sagt: de opnår den hæder og ære, som selvudgiverne (foreløbig?) kun kan drømme om.
Ikke at alle selvudgivere er dårlige forfattere, for det behøver ikke at være tilfældet, men de REGNES for uinteressante for bogverdenens smagsdommere. Deres eksistens rokker ved gamle elitære traditioner, og jo flere, der kommer til, desto mindre regnes de for, "da alle og enhver kan kalde sig forfatter", når ingen behøver at forblive upubliceret. Med SAXOs ejerskift og deres nye, ikke-populære system er der dog sket ting og sager, for nu er det pludselig ikke så nemt at få en bog ud som dengang, det var gratis og uden de store tekniske problemer, det har nu.
Hvad gør man så, hvis man oplever at få sit elskede manuskript tilbage - og tydeligvis ulæst - fra et af de store forlag efter lige at have sendt dem det? Tjah, man kan selvfølgelig betale prisen for en udgivelse enten hos SAXO eller et af de mindre forlag, der lever af forfattere, der betaler for at få deres bøger ud. Spørgsmålet er dog, hvordan det går i næste led af salgskæden: anmeldelser og biblioteker. De mennesker, der styrer disse instanser, går nemlig stadig efter de gamle principper, så man ender måske med at sidde med en større regning for noget, der aldrig når de læsere, man har drømt om, og som er dem, der i sidste ende holder hele maskineriet i gang, fordi de ikke bare læser, men også køber ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar