Millionærarvingen, der (måske) blev spist

En stolt familie med mange penge og fornemme aner, da de var ægte Rockefellere: den senere vicepræsident Nelson Rockefeller, hans kone og fem børn. At en af denne flotte klan skulle havne i et kannibal-drama i 1961 forekommer helt usandsynligt, men ikke desto mindre var det, hvad der skete med den yngste søn, Michael Clark Rockefeller, der tog på en ekspedition i New Guinea og forsvandt under mystiske omstændigheder. 
Druknede han, da han svømmede i land efter et uheld med en båd? Han var ikke nogen fysisk svækling, for han havde udmærket sig som sportsmand på sit universitet, så han burde have kunnet klare en sådan svømmetur. Inden længe opstod der rygter om, at han havde nået bredden, men var blevet mødt af medlemmer af Asmat-stammen, og at de simpelthen havde slagtet og spist ham.

Der er både blevet lavet film, dokumentarudsendelser og bøger om Rockefellers skæbne. Bl.a. i Carl Hoffmans bog fortælles det, at nogle ældre fra Asmat-stammen har indrømmet, at han blev dræbt og spist, muligvis som hævn for nogle hollandske embedsmænds tidligere overgreb på stammen. På et tidspunkt opstod der rygter om, at Rockefellers mor havde sendt en privatdetektiv til området, og at han var vendt hjem med kranierne af de tre hvide mænd, som Asmat-stammen indrømmede at have dræbt. Dette rygte er dog ikke blevet verificeret, men heller ikke afvist.
Det føles som noget nærmest naturstridigt, at et medlem af en meget velhavende og nærmest "aristokratisk" amerikansk familie kan ende i maverne på en flok kannibaler i New Guinea, men i dette samfund gælder de sædvanlige regler nu engang ikke. Kød er kød, og hævn er hævn ....

Om at bede bønner

Bønnens magt er stor - eller? Tjah, efter min mening er det både rørende og foruroligende, at nogen tror på dette, men én ting er en almindelig og ret uskyldig hverdagstro, hvor man bruger bønnen automatisk, så den nærmest forvandles til en floskel. Noget ganske andet er TRO, hvor man har en klippefast religiøs overbevisning om, at bønnen vil give én det, man ønsker, for dér står jeg af.
Jeg tror ikke, at bønner hjælper, eller at de går til den guddom, de troende retter den imod. Når jeg oplever, at ikke mindst amerikanske venner og bekendte ivrer for, at man skal bede bønner for dette og hint, så bekymrer det mig, nemlig for deres skyld.
Selv om jeg nu pludselig skulle få troen på, at den slags hjælper, så ville selv effektive bønner vel ikke løse de problemer, som mennesker selv burde tage sig af? For nu at tage ovennævnte eksempler, så burde katteejeren gøre noget ved sit kæledyrs pels og f.eks. frisere dyret, i stedet for at forlange af en guddommelig magt, at hårboldene opløses. Mht Jimbo Jones og hans ørevoks, så er der også midler imod den slags. At opsende bønner om alt mellem himmel og jord virker faktisk ikke særlig respektfuldt over for den guddom, man påstår at elske og tjene. Bønnen kan forvandles til en sovepude for ugidelige mennesker, der tilmed påberåber sig en særlig forbindelse til det guddommelige, de gør sig til talsmænd for.

Den forvandlede Che: Ramon Benitez

Er der noget bekendt ved billedet af denne midaldrende, halvskaldede og rundryggede mand, der forsøgte at hjælpe befolkningen i Congo i 1965? Ikke umiddelbart, men hvis man kigger nærmere efter, så er der dog ansigtstræk, der afslører hans sande identitet.

For at opnå sit image som aldrende måtte han bl.a. hive hårede ud på hovedet, et for et, da de så ville være længere om at vokse ud, end hvis de var blevet klippet af. Hvis man ved det, kan man se, at den kedelige, midaldrende, halvskaldede og rundryggede Ramon Benitez er lig med den karismatiske og meget yngre revolutionshelt Che, men umiddelbart er det ikke til at se. Hans egen datter genkendte ham således ikke, hvilket kan skyldes, at hun var et barn på det tidspunkt, hvor han forvandlede sig til Ramon.

I Bolivia, hvor han blev henrettet i 1966, havde han en anden falsk identitet, nemlig som forretningsmanden Adolfo Mena Gonzales, men her var hans ydre ikke forandret på en så drastisk måde som i Congo.

Ramon Benitez = https://english.manoramaonline.com/news/kerala/2019/07/31/che-guevera-daughter-aleida-kerala-visit-exclusive-interview.html

Penge-drømmen

Klædt i pengesedler fra top til tå? Ja, i hvert fald et tryk af penge, og man må sige, at det kan være et meget potent symbol for noget, der måske optager hende intenst. Hvis det står for hendes inderligste ønsker, så opstår spørgsmålet om, hvordan hun skal skaffe sig disse penge. Er en almindelig, god løn nok, eller drømmer hun om mere? Desuden er penge jo ikke noget i sig selv, for de kan ikke spises. Faktisk er de kun "byttevarer" for noget andet.
"Money makes the world go around"? Ja, langt hen ad vejen, men ikke hele vejen, for hvad nu hvis hendes næste ønske er super-skønhed eller en bestemt fyr, der bare ikke ser til hendes side? Det første kan formentlig købes for nogle år, selv om der er afskrækkende eksempler på, hvad såkaldte "skønhedsoperationer" kan gøre ved mennesker.

Hvad den ønskede fyr angår, så er det da muligt, at han er til fals for penge, men sikkert er det nu ikke, så heller ikke det, kan hun regne med, at penge kan skaffe hende. Penge er gode at have, men det  tryllemiddel, mange tror, at de er, er de nu ikke ....

https://getpocket.com/explore/item/if-you-re-so-smart-why-aren-t-you-rich-turns-out-it-s-just-chance

  

Vincent van Gogh: Orphan Man with Cap, Seen from the Back, 1882

Vincent får mig altid til at standse op og tænke over de motiver, han vælger. I dette tilfælde sætter beskrivelsen af billedet, "Orphan Man with Cap", gang i min fantasi, for er det manden, der på en eller anden måde er "orphaned", eller står han for behandlingen af de forældreløse børn, der er en del af de fattige samfund, hvor folk kan slide sig ihjel med hårdt, manuelt arbejde? Det mest sandsynlige er nok det sidste, men på den anden side så indikerer mandens luvslidte udseende, at han ikke ligefrem er velhavende, så det kan også gælde ham. Desuden: er der en pointe i, at han står med ryggen til beskueren? Utænkeligt er det ikke - hmmmmmmmmmmmm ....
Jeg kunne nok få en afklaring ved at kigge i nogle Van Gogh-biografier, men foretrækker at lade spørgsmålet stå åbent, så jeg kan fortsætte med mine betragtninger om begrebet "orphaned". Mandens klædedragt tyder som sagt ikke på velstand, så hvad han end er, så får han næppe meget for det, og det er selvfølgelig sørgeligt. Hvad forældreløse børn angår, så blev de sikkert udnyttet af både den ene og den anden, og det er super-sørgeligt den dag i dag ....

Eksperter i livsglæde

Intet udstråler en sådan livsglæde som børn, der leger. De udtrykker sig på en vidunderlig måde gennem leg, og det gælder alle børn, også dyrebørn. At de kan komme til skade, falder dem slet ikke ind, og det er nok det, der gør dem så charmerende.
Vi andre og mere satte i det er måske forvist til rollen som tilskuere, og det kan selvfølgelig vække blandede følelser at se nogen gøre det, man selv kunne engang, men ikke kan længere. For de fleste giver synet af børns frie leg imidlertid et boost af gode følelser. Man røres over deres umiddelbarhed, selv om man godt ved, at den er noget, der ikke varer livet ud.
 

Ludomani og et misbrugt venskab

Dette er Mark Porter, og sådan ser en moderne Judas altså ud. Det er lige før, man kan se forræderiet på ham, for selv om han var god til at spille familieven, så var hans handlinger mildt sagt ikke venlige. Han var ludoman, og selv om alle troede, at han sad godt i det, så havde hans spillelidenskab udhulet hans økonomi så meget, at han besluttede at bede sin bedste ven, Gary, om et gigantisk lån på § 250,000. Han vidste, at Gary og hans kone, Jan, sad godt i det, selv om de aldrig skiltede med deres rigdomme. De levede ikke over evne, sådan som han selv gjorde, men fik samlet sig en solid formue ved flid og sparsommelighed.
Gary handlede med sjældne ting som mønter og andet værdifuldt, og han havde mange kontakter i forbindelse med disse handler. Da han og Jan blev fundet dræbt på bestialsk vis, mistænkte politiet, at en handel var gået galt, men deres første mistænkte var parrets datter. Faktisk mente både slægtninge og venner af familien, at hun havde myrdet for hurtigere at komme til arven efter forældrene, og det tog lang tid, før nogen mistænkte familievennen Mark Porter.
En videooptagelse af hans salg af en krukke med sjældne mønter, som han havde stjålet fra den myrdede Gary, afslørede ham dog til sidst. Det viste sig, at han var kommet for at tale med Gary om det lån, han ønskede, men havde fundet Jan alene hjemme. Da hun ikke lagde skjul på sin modstand imod hans planer, dræbte han hende og derpå også sin angiveligt meget nære ven, Gary, da han kom hjem.

Ludomani, som også kaldes spilleafhængighed, pathological gambling eller gambling disorder, er en anerkendt psykisk lidelse. Sundhedsstyrelsen karakteriserer lidelsen med afsæt i WHO's definition af ludomani, som er hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, der dominerer en persons liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.
Det skønnes, at cirka 10.000 personer i Danmark årligt lider af ludomani.


https://eu.news-leader.com/story/news/crime/2015/08/26/porter-pleads-guilty-murder-springfield-couple/32425165/

https://ludomani.dk/ludomani/fakta-om-ludomani