Paranoia og hverdagsspioner

En nydelig pen, som man gerne vil modtage som gave? Lad være, for det er spionudstyr, og selv om netop denne pen måske er skabt til optagelser - lyd/billede - som du selv står for, så kan den hurtigt blive nyttig for andre, der kan fjernbetjene den.

Et smart ur? Ja måske, men det er også et avanceret spionkamera med "night vision". Hvis din date bærer sådan et ur, så eer han måske ude på at få nogle interessante billeder af dig, som han kan bruge til at terrorisere dig med.

En clock-alarm? Ja, men også et spionkamera, der f.eks. kan optage fra et sengebord. Tanken er ikke rar, for de fleste af os ønsker nu selv at bestemme, hvilke billeder af os, der skal tilhøre hvem.

Da britiske Nadine mødte Sammy gennem muslimsk datingside, troede hun, at hendes lykke var gjort. Han virkede som den drømmeprins, hun altid havde håbet på, men viste sig at være noget helt andet. Efter at forfærdeligt besøg hos ham i New York, hvor hun både blev indespærret, voldtaget og mishandlet, brød hun med ham, men har nægtede at lade hende være og forfulgte hende over nettet med både trusler og uønskede kærlighedserklæringer.
Hun fortalte sin familie, at hun følte det, "som om han ved alt om, hvad jeg foretager mig". Måske de så det som paranoia, men det var nu den rene, skære sandhed: Sammy fulgte hendes bevægelser via spionudstyr i hendes mobiltelefon og måske også computeren. Da hun blev ved med at afvise ham, opsøgte han hende i England, hvor han myrdede hende på et hotelværelse.

https://www.theguardian.com/uk-news/2016/nov/03/us-millionaire-jailed-for-at-least-17-years-for-murdering-cardiff-student

Man må beklage, at hun ikke tids nok gennemskuede denne modbydelige og manipulerende mandsperson. At han ligefrem kunne snige sig ind i hendes privatliv via spionudstyr i hendes mobil er en afskyelig tanke, for ifølge computer-eksperter kræver den slags ikke mere end en hacker-email ....
 
https://spydk.dk/shop/spion-kamera-indbygget-282p.html


https://www.coolpriser.dk/shop/spionudstyr-173c1.html

Denne slags udstyr kan købes på nettet, og det undrer mig virkelig, at der tilsyneladende ikke er noget opsyn med det, der udbydes til salg. Faktisk forarger det mig ikke så lidt ....

Kartoflen og dens indpas i Europa

En virkelig ven for menneskeheden!!! Ikke bare fordi den fylder godt i slunkne maver, men også fordi den har været en handelsvare ud over det sædvanlige. Desuden er der vitaminer og andet godt i den, og den feder heller ikke SÅ MEGET endda - men dog lidt - sådan som alle andre ikke-kaloriefri madvarer. Forvirrende nok er der imidlertid lavet kartoffel-diæter, der angiveligt er slankende ....

De tidligst kendte kartofler blev opdaget i Sydamerika omkring 4000 f. Kr.. Spanierne, der røvede Inkariget, fik guld ud af deres anstrengelser, men deres vigtigste bytte var nu kartoflen, selv om de ikke selv vidste det. Der var faktisk ingen, der kunne lide den i Europa, for hvad var nu det for noget ukendt noget? Bladene var giftige, hvilket nok har været med til at give planten et dårligt ry. Folk var mistroiske, hvilket ikke blev bedre af, at præsterne erklærede den for uegnet som menneskeføde, fordi den ikke var nævnt i Biblen. Andre "eksperter" påstod, at den førte til spedalskhed, så den mødte virkelig hård modstand i Europa.

Dens sejrsgang i Europa indtraf først mange år efter dens opdagelse, og det endte med, at et kongeligt dekret i Sverige pålagde landmændene at dyrke den. I Danmark fandt den først sin plads omkring 1700. Nogle lande blev faktisk så afhængige af den, at det var en katastrofe, hvis kartoffelhøsten slog fejl. Det skete bl.a. i Irland i 1846. Mange døde, fordi kartoflen var blevet en vigtig og billig ernæringskilde for befolkningen og ikke sådan lige kunne erstattes af noget andet. Inden den blev en uundværlig menneskeføde, blev den imidlertid mest brugt til at fodre grise og andre husdyr.

Det første standardiserede portræt af Jesus

Der er en tradition for, hvordan Jesus forventes at se ud både i fortidige og nutidige portrætter. Han afbildes nu som en yngre mand med skæg og skulderlangt hår, medens han oprindelig blev set som en ung, skægløs mand. Et af de allerførste billeder af ham i den tradition, vi kender, stammer fra slutningen af det 4de århundrede og findes i Commodilla-katakombrerne. Her ser man ham med det karakteristiske skæg og skulderlange hår samt det, man kunne kalde "Jesus-blikket", der så at sige er hans "varemærke".

http://drwagnernet.com/40a/lecture-view.cfm?lecture=5&image=10

Når man ryster stamtræet ....

Havde Darwin ret, da han påstod, at vi nedstammer fra aberne? Videnskaben bekræfter vist blot et artsfællesskab, idet DNA har vist, at vores nærmeste slægtning er chimpansen. Det betyder dog ikke, at vi nedstammer fra chimpanser, men at vi havde en fælles forfader for sådan ca. 5 millioner år siden.
Det må betyde, at vi deler stamtræ med disse aber, og  det får mig (pudsigt nok?) til at tænke på den filmmagnat, der i sin tid afviste tanken om at bruge Clark Gable, "fordi han ligner en chimpanse". Gjorde han det? Vel ikke mere end alle os andre, og i hans tilfælde er det så en charmerende lighed ....

Jeg tør vædde med, at Darwin-besatte videnskabsmænd har forsøgt at avle abe-mennesker med en forælder af hver art, men det er næppe lykkedes. Hver art har nemlig et ganske bestemt antal kromosomer, hvilket så at sige danner en barriere imod arternes sammenblanding. Det ville da også være forfærdeligt for et barn af en abe og et menneske, for hvor hører sådan et væsen hjemme? Ingen steder faktisk.
Hvor mennesket har 46 kromosomer, så har har de store menneskeaber 48, hvilket man også mener, at vor fælles forfader havde. Vi har altså mistet to kromosomer, hvilket virker mystisk på mig, for hvordan er det gået til?

http://www.evolution.dk/evolution/menneskets-udvikling/slaegtninge/index.html

Som englænderne siger: "A Shady Character" ....

Jeg har altid opfattet Winston Churchill som en art superhelt. Var det måske ikke ham, der spillede en enorm rolle i bekæmpelsen af de fæle nazier? Nemlig! Manden gik imod Hitler, så for os bliver han automatisk udråbt som en helt af de store. Intet kan tage det fra ham eller myten om ham, men der var andet i hans samlede karriere, der ikke ser nær så godt ud som kampen mod nazierne.
F.eks. var det ham, der nægtede at komme inderne til undsættelse, da der udbrød en hungerkatastrofe i denne engelske kronkoloni i 1944. Det kostede angiveligt 4 millioner indere livet, men ikke ham, han ellers gerne ville have haft ram på, nemlig Ghandi. Desuden havde han planer om at få konstrueret en giftgas-bombe, der kunne dræbe et meget stort antal tyskere under Anden Verdenskrig, OK, tyskerne havde angrebet England med meget avancerede bomber, der havde dræbt mange mennesker og ødelagt store dele af London, men alligevel ....

Han sårede sin datter, Sarah Churchill, der var skuespiller (foruden stærkt fordrukken), ved at falde i søvn under en af de forestillinger, hvor hun optrådte - vist nok som Peter Pan. Magen til fornærmelse skal man lede efter, for ALLE bemærkede selvfølgelig den berømte, slumrende fader, der sad fuldt synlig for publikummet, men som ikke engang gad (?) holde sig vågen til denne (for hende) store begivenhed.

Det kan være, at Sarah har sendt nogle venlige tanker til den fortidige suffragette, der fandt det nødvendigt at belære Churchill om ÆGTE respekt for kvindekønnet og kvinders krav. Hun greb til pisken, men hvis det hjalp, så må det være meget senere og ikke særlig mærkbart for omgivelserne.

Det forlyder ikke noget om, hvem der førte an i udskejelserne, da han som purung indtog et narkotisk stof sammen med Dronning Victoria, og det finder man nok heller aldrig ud af ....

Når tingene bliver lidt for overvældende

OK, man drukner i problemer, nogle af dem er ens egen skyld, men ikke dem alle. F.eks. kan man dumme sig ved at tabe sine nøgler eller sin pung, og det giver anledning til et væld af vanskeligheder, som man godt kunne have undværet. Er det ens dømmekraft, der har svigtet, eller er det ham skytsenglen, der har dummet sig endnu engang?
Hvis det er en selv, så kan man overvældes af selvbebrejdelser, og nogle af dem er måske tilmed rimelige nok. Skulle det være noget, som kun kan skyldes "Skæbnen", fordi det ikke rigtig er nogens skyld, så havner man måske i en spiral af "hvorfor er det altid mig, det går galt for?" og "jeg er jordens uheldigste menneske" til "jeg bliver FORFULGT af Skæbnen!!!" Når man er kommet til det stadium, så er det svært at vende tilbage til en fornuftig forklaring på almindelige hverdagsbegivenheder, der kan ske for hvem som helst. Man står dér, tynget ned af vrede og bitterhed, og man går til i følelsen af hjælpeløshed. Noget, der hverken er rart eller særlig konstruktivt.
Fakta er, at vi mange gange tolker uheld som led i et stort komplot imod os: ukendte magter, uden for os selv, er ude på at få os ned med nakken, medens naboen går fri og aldrig rammes af alvorlig modgang. Misundelse? Ja, men ikke udelukkende, for den, der rammes, føler også en forvirring og forurettelse, der går på fornemmelsen af svigt: hvorfor har Skæbnen gjort dette mod MIG? Godt spørgsmål, men svaret blæser i vinden, for erfaringen viser jo, at nogle er heldige, medens andre ikke er det ....

Dræber-sygeplejersken Daniella Poggiali

To mænd i uniform og én kvinde med hænderne strakt frem foran sig - en ret sær scene, men så ser man kvindens håndjern: dvs. at hun formentlig ikke forsøger at knibe den yngste af mændene i hans popo, selv om det ser sådan ud, når nu hun holder hænderne, som om det er hendes hensigt.
Med denne kvinde, italienske Daniella Poggiali, kan man dog ikke være sikker på noget som helst, for hun gør ting modsat det, man venter af en inden for hendes profession, nemlig sygepleje. Hun var ansat til og fik løn for at pleje og redde syge mennesker, men dem, hun fik i sin varetægt, havde desværre en kedelig tendens til at dø på hendes vagter. Til sidst skete det med én for meget og på en meget suspekt måde, hvilket førte til Daniellas arrestation og fængsling.

Et af indicierne imod hende var nogle makabre selfies på hendes telefon, hvor hun poserer med døde patienter og efteraber deres udtryk i døden. Tommelfingrene opad på dette billede indikerer noget meget ubehageligt, nemlig en besynderlig fornemmelse af sejr: "Jeg vandt, ha-ha!"
Normalt kommer sejrsfølelsen for en læge eller sygeplejerske, når det lykkes dem at redde en syg patient og sende vedkommende hjem igen i helbredt tilstand, men sådan var det åbenbart ikke med Daniella. Hun viste sejrstegn ved dødsfald, og det er nu engang ikke, hvad man forventer af en sygeplejerske.

At gøre nar ad den døde og tilmed ikke at kunne forstå det upassende i situationen er yderst afslørende for Daniellas personlighed og indstilling.

Hun optrådte som en spøgefugl med en noget syg humor og spøgte gerne med nemme mordmetoder, "så man kan få ryddet afdelingen". Desuden fandt hun det morsomt at give patienterne ekstra afføringsmiddel, der ville give den sygeplejerske, der afløste hende efter en vagt, nok at se til. Ud over dette er der også forsvundet ejendele fra patienter og kolleger under hendes vagter. Man mistænker, at hun kan have dræbt 93 (navngivne) patienter, men der kan være mange flere ....